Advokaten 5 - Advokatnævnet - Sagsomkostninger ved unødig procesførelse

Print Print
25-06-2013

 

Med dommen er der givet et klart signal om, at en advokat, der ikke indsender nogen oplysninger til Advokatnævnet, må påregne at skulle godtgøre nævnets omkostninger, som er forbundet med en efterfølgende anlagt retssag, uanset om advokaten i øvrigt måtte få medhold i sin påstand.

Advokatnævnet har ved en nyligt afsagt dom fået medhold i, at en advokat efter en culpabetragtning skulle erstatte nævnets sagsomkostninger til førelse af en af advokaten anlagt retssag mod nævnet – uanset at advokaten fik medhold i sagen. Dommen illustrerer vigtigheden af, at en indklaget advokat indsender partsindlæg til Advokatnævnet.

Af Cecilie Holt Nielsen, juridisk konsulent, Advokatnævnets Sekretariat

Advokatnævnet afsagde 1. maj 2012 kendelse i en sag, hvor en advokat var indklaget for at have undladt at meddele klienten, at han ikke ønskede at varetage dennes sag. Sagen vedrørte et spørgsmål om erstatning for uberettiget bortvisning.  Advokaten undlod at fremkomme med partsindlæg under sagens behandling ved Advokatnævnet, selvom han gentagne gange var blevet opfordret hertil, ligesom det var varslet, at sagen ellers ville blive afgjort på det foreliggende grundlag. Advokatnævnet traf herefter afgørelse på baggrund af det af klager oplyste, hvorefter advokaten fandtes at have tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, idet han blandt andet ikke havde oplyst, at han alligevel ikke ønskede at føre sagen. Advokaten blev i medfør af retsplejelovens § 147, stk. 1, pålagt en bøde på 10.000 kroner.
Advokaten indbragte herefter Advokatnævnets kendelse for domstolene med påstand om ophævelse af kendelsen af 1. maj 2012, idet advokaten nu gjorde gældende, at han havde påtaget sig sagen for klager betinget af klagers indbetaling af depositum på 20.000 kroner. Advokaten kunne samtidig dokumentere, at han havde meddelt klager, at han udtrådte af sagen.
Advokatnævnet tog bekræftende til genmæle over for advokatens påstand om ophævelse, idet nævnet ikke ville have tildelt advokaten en sanktion, hvis de oplysninger, der fremkom med stævningen, havde været fremme ved nævnets behandling af sagen. Advokatnævnet nedlagde derimod påstand om, at advokaten blev pålagt at betale sagsomkostninger på 17.000 kroner til nævnet, idet nævnet gjorde gældende, at søgsmålet var ufornødent og skyldtes en tilregnelig forsømmelse hos advokaten, hvorved nævnet var blevet påført dels administrativt besvær dels omkostninger i relation til retssagen.

Dom i sagen
Retten afsagde i februar 2013 dom i sagen, hvorefter Advokatnævnets kendelse blev ophævet. Retten gav endvidere Advokatnævnet fuldt medhold i omkostningsspørgsmålet med henvisning til særreglen i retsplejelovens § 318 om fastsættelse af sagsomkostninger ved en uordentlig procesførelse. Efter denne bestemmelse skal en part, som på uforsvarlig måde har foranlediget spildte møder, unødvendige udsættelser, unyttig bevisførelse eller andre overflødige processuelle skridt, erstatte modparten udgifterne herved, selvom parten i øvrigt vinder sagen. Retten fandt således, at advokaten på uforsvarlig måde havde forårsaget unødige processuelle skridt. Mens bestemmelserne i retsplejelovens §§ 312-316 bygger på et objektivt ansvar for sagsomkostninger, fastslår § 318 et culpaansvar for sagsomkostninger.
Advokatnævnet oplever ikke sjældent, at indklagede advokater ikke besvarer Sekretariatets henvendelser og/eller ikke indsender en fyldestgørende redegørelse for sagen til nævnet. Med dommen er der givet et klart signal om, at en advokat, der ikke indsender nogen oplysninger til Advokatnævnet, må påregne at skulle godtgøre nævnets omkostninger, som er forbundet med en efterfølgende anlagt retssag, uanset om advokaten i øvrigt måtte få medhold i sin påstand.
Endvidere søger Advokatnævnet sig efter fast praksis tillagt sagsomkostninger i andre sager, hvor advokater fremkommer med nye væsentlige oplysninger under en efterfølgende retssag, hvis oplysningerne allerede kunne have været fremlagt under nævnets behandling af sagen. I grove tilfælde må det forventes, at nævnet vil nedlægge påstand om erstatning af omkostninger efter retsplejelovens § 318.
Det giver anledning til at understrege vigtigheden af, at alle relevante oplysninger i klagesagen forelægges under nævnets behandling – uanset hvor grundløs man anser klagen ­– således at hverken advokaten eller Advokatnævnet efterfølgende skal anvende unødvendige ressourcer på sagen.

Cecilie Holt Nielsen
Cand.jur. Ansat I Advokatnævnets Sekretariat siden april 2012. Har en baggrund fra bl.a. Ankestyrelsen og anklagemyndigheden.