Advokaten 4 - Medlemmerne skal vide, hvad pengene går til

Print Print
21-05-2013

Tilbageholdenhed med udgifter, fondsfinansiering af projekter og værdien af det ulønnede, kollegiale arbejde. Det er tre af fokusområderne i Advokatsamfundets regnskab og beretning, som næstformand Jørgen Holst præsenterede på dialogmødet i april. Det skal være helt tydeligt, hvordan de årlige bidrag anvendes, mener han.

Foto: Morten Holtum
Tekst: Hanne Hauerslev

Advokatsamfundets regnskab for perioden 2011 og 2012 er præget af tilbageholdenhed med udgifter. Sådan vil det også være fremadrettet.
Det fastslår Advokatrådets næstformand, Jørgen Holst, der som ansvarsområde blandt andet har Advokatsamfundets regnskab, som gennemgik økonomien på dialogmødet i april og desuden fremlægger det på advokatmødet 7. juni.
- Det udmønter sig eksempelvis i, at langt de fleste projekter, som Advokatrådet gennemfører inden for ‘virke til gavn-området’ er finansieret af Dreyers Fond, som i perioden 2011 til 2012 samlet set har bidraget til konkrete opgaver med 1.041.000 kroner, forklarer Jørgen Holst, der også hæfter sig ved, at blandt andet medlemsbladet Advokaten stort set hviler i sig selv på grund af betydelige annonceindtægter.
Fondsfinansieringen har blandt andet gjort det muligt at gennemføre projekter såsom uddeling af Journalistprisen, etablering af Advokaternes Vidensdatabase med praksis fra Advokatnævnet og Responsumudvalget, etablering af hjemmesiden www.advokatvagterne.dk og uddeling af mini-PC´ere til de advokater, der rådgiver i advokatvagterne, samt udvikling af undervisningstilbuddet om retssystemet til ungdomsuddannelserne. Også Advokatrådets deltagelse i Folkemødet på Bornholm og gennemførelsen af et større værdiprojekt for medarbejderne i Sekretariatet har nydt godt af bevillinger fra Dreyers Fond.

Med ønsket om at undgå mytedannelse
For at det skal være tydeligt, hvordan pengene bliver brugt, vil der fremover blive lagt afgørende vægt på at sikre transparens om Advokatsamfundets økonomiske forhold, hvilket bl.a. betyder, at årsregnskabet offentliggøres med en række uddybende specifikationer.
- Vi offentliggør både regnskab og notedel på hjemmesiden, ligesom der i beretningen vil være synlighed omkring medlemmernes årlige betaling. Medlemmerne skal ganske enkelt vide, hvad deres bidrag går til, siger næstformanden. Han begrunder det dels med Advokatsamfundets særlige status, dels med ønsket om at undgå mytedannelser.
Netop det årlige bidrag har igennem årene været justeret, da Advokatsamfundet igennem en årrække havde opbygget en likvid formue i obligationer, hvilket i 2007 var baggrunden for en beslutning om med virkning fra 2008 at nedsætte medlemmernes årlige bidrag fra 7.000 til 5.500 kroner for at tære på de opsparede midler og tilpasse bidragsbetalingen til det ændrede aktivitetsniveau i Advokatsamfundet.
I 2009 skete der – også som konsekvens af den ændrede struktur – yderligere en nedsættelse af det årlige bidrag til 4.500 kroner. Dette skete med bevidstheden om, at der ville opstå driftsunderskud, hvorved de likvide reserver, der var opstået blandt andet fra salget af serviceselskabet til Danske Advokater, ville blive markant reduceret. I 2011 blev det årlige beløb for de følgende to år fastsat til 5.250 kroner stigende til 5.500 kroner med den begrundelse, at formuen nu var på et niveau, som krævede denne stigning.
- Nu er den likvide formue brugt, og vores budgetlægning for 2014 og 2015 viser, at det er nødvendigt med et årligt bidrag svarende til det samlede bidrag for 2013, nemlig 6.000 kroner. Af tilbageværende aktiver er alene huset her i Kronprinsessegade, som efter Advokatrådets opfattelse ikke bør sælges – blandt andet fordi ejendommen er erhvervet for indsamlede midler fra advokaterne i begyndelsen af 1970’erne. Huset er i dag gældfrit, og giver os mulighed for at drive Advokaternes Hus til en meget lav husleje i en ejendom, som givet vil stige i værdi over de kommende år, siger Jørgen Holst og tilføjer, at den omstændighed, at bygningen er fredet, netop har resulteret i et tilskud fra Kulturarvsstyrelsen på næsten en kvart mio. kroner til renovering.

Frivillige kræfter til lovbundne opgaver
En betydelig ressource, som ikke fremgår af regnskabet, er det frivillige, kollegiale arbejde, der fortrinsvis bidrager til varetagelsen af Advokatsamfundets lovbundne opgaver – disciplinær- og tilsynsopgaven, vejledning af borgere og medlemmer samt at virke til gavn for det danske retssamfund.
- Det betyder, at varetagelsen af en del af de lovbundne opgaver reelt ikke koster medlemmerne nogen penge. Eksempelvis får rådsmedlemmer, nævnsmedlemmer eller medlemmerne af udvalg intet honorar for deres arbejde – kun godtgørelse for transport mv. For et advokatmedlem i Advokatnævnet eksempel er det rigtig mange timer, der lægges på årsbasis. Selvom der som led i udarbejdelsen af årsregnskabet ikke er sat kroner og øre på pro bono arbejdet, er der en klar bevidsthed i Advokatrådet om, at det er et helt essentielt bidrag – ikke alene til Advokatsamfundet og dermed advokatstanden, men også til samfundet i sin helhed. Værdien af det frivillige, kollegiale arbejde er tidligere anslået til at udgøre mere end 20 millioner kroner på årsbasis, forklarer Jørgen Holst, der også fremadrettet har en målsætning om at holde omkostningerne nede.

Naturlig påholdenhed
- Alle udgifter vil fortsat blive holdt på et minimum. Den økonomiske omtanke som hele samfundet har lige nu, gælder også for os. Som et lille eksempel analyserede vi posten for kantinen. Med de ansattes bidrag, indtægter fra ekstern og intern mødebetjening, samt levering til Voldgiftsinstituttet, viste det sig at være den økonomisk rigtige løsning.  Men vi har nogle basale udgifter til især gager, it, drift af Advokatnævnet og det udgående tilsyn, som beslaglægger klart den største del af indtægterne, og som vanskeligt kan reduceres, uden at vi må gå på kompromis med kvaliteten i vores arbejde – og det hverken kan eller vil vi, siger næstformanden, der afsluttende bemærker, at det budgetterede udgiftsniveau – og dermed det forventede medlemsbidrag – næppe kan beskæres yderligere. Mere end 90 procent af Advokatsamfundets udgifter vedrører således de fuldt lovbundne aktiviteter – det vil sige især uddannelse, tilsyn og drift af Advokatnævnet.
- Fremadrettet må der derfor også forventes en løbende regulering af bidragssatserne, og den fastlagte restriktive kurs indebærer, at uventede udgifter tilsvarende kan påvirke bidraget. Et eksempel på dette har været den nødvendige opmanding i Advokatnævnet. Her er udviklingen heldigvis vendt, men der vil utvivlsomt være behov for løbende at sikre, at den positive udvikling fastholdes, hvorfor man ikke må gå på akkord med hensyn til at sikre, at de fornødne ressourcer er til stede.

Læs regnskabet med noter på www.advokatsamfundet.dk. Her findes også beretning for 2011 og 2012, der offentliggøres i forbindelse med Advokatmødet 7. juni.