Advokaten 4 - Leder - Udvisningssag for folkets domstol

Print Print
21-05-2013
I Danmark er udlændingeloven ændret op mod 50 gange. Hver gang, den er ændret, er den strammet, og i dag følger der automatisk en påstand med om udvisning, når en udlænding idømmes frihedsstraf. Danmark udviser 'til kanten af konventionen', som det hedder i strafferetskredse.
Han er ung. Har boet i Danmark det meste af sit liv. Det er her han arbejder og har familie, der nu også tæller en kone og to små børn. Og frem for alt er han ustraffet.
I alt fald lige til han i et øjebliks ubetænksomhed bliver involveret i et værtshusslagsmål, og nu sidder han foran en dommer. Spørgsmålet er, om han skal udvises af landet.
I Danmark er udlændingeloven ændret op mod 50 gange. Hver gang, den er ændret, er den strammet, og i dag følger der automatisk en påstand med om udvisning, når en udlænding idømmes frihedsstraf. Danmark udviser ‘til kanten af konventionen’, som det hedder i strafferetskredse. Det betyder, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kommer i spil, når dommeren skal vurdere, om en borger kan udvises.
Familiesituationen, børnenes velbefindende og de problemer, ægtefællen vil blive udsat for i det nye land, er nogle af de vurderinger, der kommer i spil. Det er nogle hårfine afvejninger, som er meget svære at forudsige resultatet af. Og derfor bliver det også en svær vurdering, når vi sætter en udvisningssag for både folkets, dommerens og politikernes domstol på Folkemødet 2013. For hvad taler for, at vægtskålen skal tippe til den side, som gør, at en ellers succesfuld medborger får en enkeltbillet til sit hjemland?
Sidste år havde Advokatrådet arrangeret et processpil om en voldtægtssag: En sommerfest på jobbet havde udviklet sig rigtig skidt for en af de kvindelige ansatte. Hun forsøgte at sætte en grænse for en kollega. Han overså den, og dermed stod han nu med en dom hængende over hovedet. Spørgsmålet var, hvor hård den skulle være. Politikerne var vildt uenige, og det samme var de 100 tilhørere, der var mødt op i vores telt på havnen i Allinge. Hvordan diskussionen endte, og hvad dommen kom til at lyde på, er faktisk mindre vigtigt. Hele processpillet skabte nemlig en bølge af vidt forskellige følelser, og der blev både grinet og grædt i teltet.
Det, der for mig står tilbage – og som gør Folkemødet så værdifuldt for os – er, at alle pludselig forholder sig til retssamfundet. Pludselig går det op for den enkelte, hvor meget der er på spil i en retssag, og hvor vigtigt det er, at der er et fintmasket net af retssikkerhed under den enkelte borger. For mig at se, er det en fornem opgave at skabe den bevidsthed.
I år har vi i samarbejde med blandt andre Domstolsstyrelsen masser af andre vigtige indgange til at illustrere, hvordan retssamfundet fungerer. Vi gennemspiller en sag om udlevering af et barn, og en anden sag bliver medieret for at se den vinkel på løsningen af en ulykkelig sag mellem to parter. Konfliktråd er også på programmet i samarbejde med Rigspolitiet, ligesom der sammen med Institut for Menneskerettigheder vil være debat om tålt ophold. 
Jeg kan kun opfordre til at komme forbi, deltage i debatten og måske bagefter drikke en øl på en solbeskinnet bænk, som den bornholmske advokat Christian Dons foreslår i interviewet på side 28. Jeg synes, at det lyder som en god plan, og jeg vil glæde mig til at fortsætte diskussionen også uden for teltet – jeg tror på, at den også smitter af på mange andre samtaler i månederne efter Folkemødet og på den måde giver den sit eget bidrag til den kollektive retsbevidsthed.