Advokaten 4 - Farvel til rødderne

Print Print
21-05-2013

Fire af Advokatrådets medlemmer takker farvel efter seks års frivilligt arbejde med retssikkerhed som hovedoverskrift. De har lagt rigtig mange ulønnede timer i arbejdet og ser tilbage på, hvad de har fået ud af den kollegiale indsats, inden de giver stafetten videre til de fire nye medlemmer, der bliver valgt ved Advokatmødet 7. juni.

Tekst: Hanne Hauerslev
Foto: Morten Holtum

Pernille Backhausen, advokat og partner hos SIRIUS Advokater, medlem af Advokatrådet i seks år. Formand for Procesretsudvalget. Medlem af Justitsministeriets Kursusudvalg.

De fleste advokater har en idealistisk tilgang til retfærdighed
Da jeg blev medlem af rådet for seks år siden, var der meget fokus på opsplitningen mellem Danske Advokater og Advokatsamfundet. På det tidspunkt sad jeg også i repræsentantskabet for Danske Advokater og lagde stor energi i at få samarbejdet til at fungere, for samarbejdet ser jeg som helt afgørende – ikke blot for os advokater, men også for borgere og myndigheder. Efter min opfattelse har vi haft et rigtig fint samarbejde, men da det stadig er i den fase, hvor opsplitningen er forholdsvis ny, synes jeg, at det er en god idé at evaluere, om fordelingen er den rigtige. Det er vigtigt engang imellem at stoppe op og se sig tilbage for at udvikle sig i den rigtige retning. Samtidig håber jeg ikke, at dette arbejde vil dræne kræfter, energi eller fremdrift på de fælles opgaver. Der er lige nu så mange store opgaver i spil, at vi har brug for, at alle giver en hånd med til at løfte opgaverne.
Jeg tror, de fleste advokater har en idealistisk tilgang til ret og retfærdighed. Arbejdet i Rådet har givet mig mulighed for at arbejde med retssikkerhed i den rene form og med lovbundet mandat. Det har været fantastisk at få mulighed for at kunne påvirke lovgiverne med det fokus. I sidste ende bliver man retssikkerhedens røst i forhold til borgerne – også selvom de måske ikke oplever det i dagligdagen.
En af mine vigtigste mærkesager har været at udvikle den civile retspleje – det seneste halvandet år som formand for Advokatrådets Procesretsudvalg. Vi har arbejdet for en evaluering af domstolsreformen, og havde det på Advokatrådets ønskeseddel til den ny regering for to år siden. Det er lykkedes at få den evaluering gennemført samtidig med, at vi har fået et solidt samarbejde med Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen, som vil række langt ud i fremtiden. I fællesskab har vi på kort tid fået øget fleksibiliteten i behandlingen af de civile sager, ligesom der fra begge sider er udarbejdet vejledninger til arbejdet ved de civile domstole. Advokatsamfundet har udgivet en samling af gode råd og vink – på dommersiden er der udgivet en vejledning.  
Hvis vi skal vende blikket fremad, tror jeg på, at branchen udvikler sig, så vi får brug for et velfungerende tilsyn. Jeg ser det som helt centralt, at standen selv forvalter tilsynet – blandt andet fordi det gør det muligt at fungere som rådgiver over for de advokater, der udfordrer de advokatetiske regler.
Jeg ser også gerne, at Advokatsamfundet fastholder at være landets klare retssikkerhedsstemme. Historisk set er der så stærke bånd til domstolene og Justitsministeriet, at det giver mulighed for at påvirke tingene i den rigtige retning.
Når jeg giver stafetten videre til et nyt medlem af Rådet, er det med et ønske om at have fokus på at få de unge advokater engagerede i både branchepolitik og frivilligt arbejde. Det gælder både kvinder og mænd, for det er muligt for alle. For mig har perioden været enormt givende rent fagligt, og arbejdet har været fint foreneligt med at have tre små børn og en karriere.

Henrik Høpner, advokat og partner hos Lund Elmer Sandager, medlem af Advokatrådet i seks år. Formand for Uddannelsesudvalget. Medlem af Responsumudvalget.

Det vigtigste er at være retssikkerhedens vogter
Helt overordnet synes jeg, at min tid i Advokatrådet har været præget af strukturændringerne. Oprindelig var jeg en del af udvalget, der skulle komme med oplæg til den fremtidige struktur. Senere skulle der tages stilling til snitfladen mellem Danske Advokater og Advokatsamfundet. Når jeg nu giver stafetten videre, håber jeg, at også de nye medlemmer af Advokatrådet vil være gode til at se på de områder, hvor der er enighed om fordelingen af opgaver, for det er i praksis noget, der fylder mere end uenigheden. Vi er ikke to konkurrerende klubber som FCK og Brøndby. Vi spiller på samme hold, på samme banehalvdel og der er masser af bolde til alle. Det vil være godt, hvis alle anerkender dette. Vi har trods alt et mere fælles værdigrundlag, end vi har med nogen anden faggruppe.
En af de bolde, som jeg selv er gået efter, er Retssikkerhedsprogrammet. Arbejdet med at udvikle det har givet nogle berigende og gode drøftelser, og har været med til at sætte Advokatrådet på landkortet. Det er for eksempel en glæde at se Advokatvagterne revitaliseret og dermed at have skabt mulighed for, at alle borgere i landet kan få et råd fra en advokat.
En anden arbejdsopgave, der har fyldt meget, er udviklingen af tilsynet.  Vi har fået redskaber, der mere end tidligere kan være med til at sikre, at problemerne i dag kan blive løst, inden de vokser sig for store for den advokat, der bliver ramt af sygdom, krise eller sociale problemer. Hvor man før først kunne reagere, når det var gået helt galt, har vi nu mulighed for at iværksætte en kollegial samtale ved hjælp fra Sekretariatet og medlemmer af nabokredsbestyrelsen.
Noget af det, der virkelig har været givende for mig personligt, har været arbejdet i Responsumudvalget, hvor vi behandler sager om god advokatskik og salærer. Dialogen er spændende og lærerig, og jeg føler mig beriget rent fagligt, når jeg går hjem.
En desværre ofte overset gruppe er vores fremragende Sekretariat. Når man færdes i huset i Kronprinsessegade, mødes man med smil, venlighed og en topprofessionel betjening. Uden de dygtige og engagerede medarbejdere ville Advokatrådet og de mange udvalg ikke kunne fungere så godt, som de gør.
Når jeg ser tilbage på de seks år og den tid, jeg har investeret i rådsarbejdet, synes jeg, at det har været det hele værd. Jeg synes, at vi sammen har rykket på masser af vigtige områder, men ser da også stadig opgaver til vores efterfølgere. Fri proces og retshjælp er eksempler på noget, som skal forbedres for at styrke retssikkerheden for borgeren, der ikke har mulighed for at købe sig advokatbistand til sin sag i et ‘forbrugerklagenævn’ – selvom den professionelle modpart måske har sin egen juridiske afdeling til rådighed.
I det hele taget er den vigtigste opgave både nu og fremadrettet at være retssikkerhedens vogter og hele standens talerør på det felt. Kun på den måde kan vi sikre retssikkerheden for borgeren – også selvom det måtte være den værste drabsmand. Vi repræsenterer også alle advokater i landet og skal stå bag hver enkelt. Vores uafhængighed er knæsat i retsplejeloven, og sådan skal det blive ved med at være, for kun på den måde kan vi sikre beskyttelse af det medlem, der kritiserer samfundet, regeringen eller domstolene.

Lars Lindhard, advokat og partner hos Advodan i Esbjerg. Medlem af Advokatrådet i syv et halvt år, startede som suppleant i2006. Formand for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg.

Medlem ved et tilfælde
Når man kommer fra Vestjylland, tager selv et lille møde i København hele dagen. Jeg har lagt rigtig mange timer i det kollegiale arbejde. Og jeg kan kun sige, at det har været alle timerne værd.
Jeg kom med i Advokatrådet ved et tilfælde. Vort lokale rådsmedlem blev syg, og måtte fratræde, og jeg var suppleant. Det havde jeg aldrig troet var en reel mulighed, men jeg ville gerne se, hvad der skete derovre på de bløde tæpper, og valgte senere selv at stille op, fordi jeg indså, at rådsarbejdet var en vigtig opgave.
Hvor jeg før måske havde den holdning, at vi i det praktiske liv nok må slække lidt på kravene nu og da, fik jeg hurtigt forståelsen for, at advokaterne må have skarpt fokus på at overholde reglerne, så der aldrig kan sås tvivl om, hvordan vi skal begå os.
Advokaterne er uafhængige af statsmagten. Det skal vi værne om. Kan vi ikke selv holde en god standard, tager andre over, og hvis staten tager kontrollen, går det ud over borgerens retssikkerhed. Det er afgørende for samfundet, at enhver kan repræsenteres af en uafhængig advokat.
Advokatsamfundet skal også være en helt uafhængig institution, der kan tage del i samfundsdebatten og virke til gavn for retssamfundet. Det betyder, at vi kan udtale os i høringssvar og stramme op, når politikernes tøjler bliver for løse uden at kunne beskyldes for, at vi bare har en bestemt holdning, fordi vi vil tjene flere penge. Derfor var det rigtigt, at vi fik udskilt branchedelen, men jeg mener, at advokaterne bør være med begge steder. Ikke for at lave dobbeltarbejde ved høringssvar og i udvalgsarbejde, men fordi vi har hver sin tilgang. Når Advokatsamfundet aldrig kommenterer på det branchemæssige, er det vigtigt, at Danske Advokater arbejder for at sikre, at der erhvervsmæssigt er plads til standen i samfundet. Det er også en forretning.
I min tid i Advokatrådet har jeg siddet i flere udvalg, i Strafferetsudvalget, der spiller en stor rolle i samfundet, fordi vi ofte er de eneste, der prøver at sikre borgernes retssikkerhed - politikerne gør det i alt fald ikke og i Regel- og Tilsynsudvalget, der holder justits med, at alle advokater følger de advokatetiske regler. Her har jeg arbejdet for at stramme reglerne for genudlevering af beskikkelser, så det ikke er muligt at få sin beskikkelse genudleveret efter måske mange års deponering uden at vise, at man stadig kender reglerne for, hvordan advokater skal opføre sig. Projektet er stadig undervejs, og jeg håber, at det nye råd får reglerne gennemført.
Det har været en spændende tid i Advokatrådet. Der er udvekslet mange synspunkter og drøftet meget i tidens løb, og det har været sjovt og inspirerende at arbejde sammen med de andre rådsmedlemmer og de mange advokater, som tager del i det kollegiale arbejde samt ikke mindst medarbejderne i Sekretariatet, som ofte har ligget vandret for at få noget brugbart ud af de mange tanker og planer, Advokatrådet har lagt.
Der har været et utal af møder, telefonkonferencer, mails og papirer i bunkevis, som skulle gennemgås – som regel, når det daglige arbejde var overstået, men det hører med til det kollegiale arbejde. Rejsetiden fylder en del, men det er vigtigt, at alle egne af landet er repræsentereret, da der kan være stor forskel på, hvordan advokaterne ser på verden.
Min valgperiode er nu udløbet. Heldigvis sikrer reglerne, at der sker en fornyelse, så Advokatrådet altid virker i overensstemmelse med det omgivende samfund, som det nu forandrer sig, og ikke bare er en samling gamle cigarrygende mænd, der synes at alt var bedre i 1933. Ellers så stillede jeg gerne op igen. 

Jens Rostock-Jensen, medlem af Advokatrådet i seks år. Næstformand for Advokatrådets Procesretsudvalg. Medlem af Responsumudvalget.

Civilprocessen er helt central for retssikkerheden
Da jeg startede i Advokatrådet for seks år siden havde jeg et ønske om, at min indsats skulle tage sit udgangspunkt i vedtægten, der består af fire elementer. Først og fremmet skal Advokatrådet værne om advokaters uafhængighed og integritet, håndhæve advokaternes pligter, sikre den faglige kompetence hos medlemmerne samt virke til gavn for det danske retssamfund. Det har helt klart været ledetråde for alt, hvad jeg har beskæftiget mig med.
At virke til gavn for det danske samfund har været et hjertebarn for mig. Jeg tror, at de fleste advokater er idealister og besjælet af et ønske om ikke alene at behandle sager, men også kæmpe for ret og retfærdighed. Det lyder måske så flot, men det har rent faktisk været bærende for mit arbejde, for eksempel indsatsen for at styrke civilprocessen, som jeg har haft en særlig interesse i. Det er også grunden til, at jeg i to år har været formand for Advokatrådets Procesretsudvalg og næstformand i fire år. Det interessante er, at vi kan have nok så mange velgennemtænkte materielle regler, men vi er lige vidt, hvis borgeren ikke kan prøve sin sag på en betryggende måde. Derfor er civilprocessen helt central for vores retssikkerhed.
Advokatrådet havde i efteråret 2001 et klart ønske til det nyvalgte Folketing om at evaluere domstolsreformen. Det er vi kommet i mål med. Vi skal ikke tage æren for det alene, for vi har haft et utrolig godt samarbejde med Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen og Danske Advokater. Vi har skabt et stærkt samarbejde undervejs i processen, som jeg betragter som både vellykket og godt. Der er skabt så stor tillid, at vi fremover nemmere kan løse både de små og store problemer, der måtte komme. Det grundlag for samarbejde ser jeg som mindst lige så værdifuldt som selve evalueringen af domstolsreformen.  Heldigvis har jeg mulighed for at fortsætte arbejdet med at styrke civilprocessen, da jeg fortsat sidder her.
Den periode, hvor jeg har siddet i Advokatrådet har været præget af voldsomme strukturændringer, men min oplevelse er, at opsplitningen især i starten gav anledning til drøftelser parterne imellem. Nu står vi foran en evaluering, og jeg synes, at det er rigtigt at se på, hvordan fordelingen er nu, og hvordan den fungerer. Når jeg nu giver stafetten videre, er det med ønsket om inden for overskuelig fremtid at få fundet ud af, hvordan de to organisationer med hinanden i hånden kan yde det bedste bidrag til den samlede advokatstand.
Endelig har jeg et ønske om, at andre viderefører arbejdet i forhold til den civile retspleje. For Advokatrådet havde også andre ønsker til Folketinget og regeringen, som endnu ikke er opfyldt – nemlig ønsket om retshjælp og fri proces samt ligestillingen af parterne i straffesager. Jeg er sikker på, at der er lagt solide grundsten også til det arbejde, som nok skal komme i gang, når tiden både politisk og økonomisk er moden til det. Imens er det vigtigt at holde debatten i gang.