Advokaten 4 - En hårfin afvejning

Print Print
21-05-2013

På den ene side… Og på den anden. En hårfin afvejning mellem hensynet til den enkeltes livssituation på den ene side og de samfundsmæssige interesser på den anden kan afgøre, om en person skal udvises af landet, nogle gange for evigt. Hvilken vej vægtskålen tipper er ikke altid forudsigeligt.

Når en udlænding idømmes frihedsstraf, følger der altid automatisk en påstand om udvisning med i kølvandet.
Det er kun muligt at undgå udvisningen, hvis det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, som omfatter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen, Torturkonventionen og EU-retten. De fleste sager afgøres efter Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privat- og familielivet.  
- Det betyder, at der altid skal ske en proportionalitetsafvejning af en række hensyn, der kan udledes af den praksis, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har udviklet med hensyn til artikel 8. Det vil altid være en konkret vurdering af på den ene side kriminalitetens art og grovhed, og på den anden side udlændingens tilknytning til Danmark og det oprindelige hjemland, forklarer Jens Bruhn-Petersen.
Danske domstole udviser i dag, som man siger i strafferetskredse, til kanten af konventionen.  Det vil sige, at domstolene hver gang skal vurdere, om en udvisning vil være i strid med artikel 8. Er den ikke det, skal der udvises.
En række domme fra Menneskerettighedsdomstolen opstiller vejledende retningslinjer til de nationale domstole i sager om udvisning. Afvejningen af disse retningslinjer – proportionalitetsafvejningen – er konkret. Men der kan, ifølge Jens Bruhn-Petersen, opstilles to hovedgrupper.  

Den meget alvorlige kriminalitet
- Der er dem, der begår meget alvorlig kriminalitet som drab eller grov narkokriminalitet, og som har bevaret en eller anden slags tilknytning til deres oprindelige hjemland. Her vil udgangspunktet være udvisning, forklarer han og henviser som eksempel til sagen om to tyrkiske fætre, der for nogle år siden dræbte en italiensk turist i København.
- De blev begge udvist af landsret og Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen, selvom de var født og opvokset i Danmark og havde deres nærmeste familie her. Menneskerettighedsdomstolen vurderede, ligesom de danske domstole, at de kunne udvises, blandt andet fordi de kunne tale tyrkisk, havde familie og en ejendom i Tyrkiet. I øvrigt var de begge tidligere straffet.

En svær grænse
Den anden gruppe er personer, som begår mindre alvorlig kriminalitet, men dog af en vis grovhed, og som har en stærk tilknytning til Danmark. I sådanne tilfælde kan det ifølge Jens Bruhn-Petersen være sværere at forudse, om der vil ske udvisning. 
En konkret sag illustrerer, hvor hårfin grænsen kan være i sådanne sager.
I sagen fik tre personer henholdsvis fire et halvt, tre et halvt og seks års fængsel for narkokriminalitet. Men kun han, der fik seks år, blev udvist. Han var gift med en dansk statsborger og havde otte børn, og dermed en meget stærk tilknytning til Danmark. Men hans kriminalitet var vedvarende, organiseret og grov.
Samtidig havde han stadig tilknytning til Libanon og var først kommet til Danmark som voksen. De to andre var kommet hertil som børn, havde ikke selv familie, men begrænset tilknytning til hjemlandet.
- Der er ikke stor forskel på en dom på seks år og en på fire et halvt år. Alligevel var det nok til, at kun han med de otte børn og den stærkeste tilknytning til Danmark blev udvist.  Det viser, hvor svært det er at foretage den her afvejning og vide, hvor grænsen går, siger Jens Bruhn-Petersen.

Jens Bruhn-Petersen
Advokat hos ng6 advokater. Han har speciale i straffe- og asylsager, og er medlem af Advokatrådets Strafferetsudvalg.

Hensynene i EMRK artikel 8
Vægten af de enkelte forhold varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder:

  • den begåede kriminalitets art og grovhed
  • varigheden af den udvistes ophold i bopælslandet
  • tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode
  • de berørte personers statsborgerskab
  • den udvistes familiesituation
  • om ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten
  • om der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder
  • de problemer en medfølgende ægtefælle vil blive udsat for i den udvistes oprindelsesland
  • børnenes bedste interesser og velbefindende
  • sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet.