Advokaten 3 - Undervisning en fin proces

Print Print
09-04-2013

Hvorfor vente med at øve sig i at føre proces, til man er færdiguddannet?  På Syddansk Universitet er hele årgangen af jurastuderende for første gang blevet eksamineret praktisk i civilproces.

De første gange man skal stå frem for en forsamling og procedere, er man typisk meget nervøs. Man sveder, ved ikke, hvor man skal placere sine hænder, og hvordan man skal bruge sin krop og sin stemme til at understøtte og tydeliggøre sit budskab. Men det er utroligt, hvor bevidst man hurtigt bliver om alle de ting i løbet af retorikforløbet og coachingen.

Tekst: Kirsten Winding

Høje ret! Mit navn er Karina Dolmer Hansen, og jeg skal på vegne af de sagsøgte, Henchel GmbH og Kresten Kold, fastholde den i svarskriftet nedlagte påstand om frifindelse. 
Den unge jurastuderende er velklædt på en diskret måde, håret sidder perfekt, hun trækker vejret roligt og ser direkte på tilhørerne, inden hun fortsætter sin proces.
De næste ti minutter procederer hun sikkert og skarpt for, at hendes klient skal frifindes, eller at der subsidiært skal ske væsentlig nedsættelse af det påståede erstatningskrav. Og det på trods af, at hun har det, hendes underviser kalder en ‘knap så god sag’.
- Jeg har længe haft lyst til at føre et hold elever op til praktisk eksamen i civilproces. Og det har vist sig at være en stor succes, fortæller Kristina Siig, der er lektor i faget på SDU.
Det har betydet, at faget er gået fra at være et teoretisk fag til ét, som eleverne ser frem til og morer sig med. Og de lærer noget, der virkelig er brugbart, mener hun.
Undervisningen er tilrettelagt sådan, at eleverne arbejder i grupper på fire. Sammen lærer de at udforme en stævning og at udarbejde et processkrift. De øver sig sammen i at procedere, og de eksamineres til sidst i både den skriftlige og den mundtlige proces.
- Jeg vil vove at påstå, at det at arbejde praktisk med stoffet, giver de studerende en dybere forståelse af juraen. Juraen handler jo om at finde de rigtige svar. Men det handler også om at planlægge sin proces strategisk, så man opnår det bedst mulige for sin klient. Ofte forstår de studerende det først rigtigt, når de står med en konkret sag. Og det mener jeg faktisk, vores aftagere kan forlange, at de studerende har prøvet, inden de kan kalde sig cand. jur., siger Kristina Siig.

Virkelige sager
Derfor tager undervisningen udgangspunkt i konkrete anonymiserede sager. Eksamen er dog en fingeret case, ellers bliver den omfangsmæssigt for stor til, at den kan besvares fornuftigt på 48 timer. Den sag Karina og hendes gruppe har fået til opgave at procedere i, er en nabostrid, hvor det ene firma har voldt skade på både inventar og personer hos nabovirksomheden. Den kan helt åbenlyst ikke vindes, og her handler det om at finde de argumenter, der nedsætter det beløb, klienten skal betale i erstatning.
Karinas proces er slut, og hendes medstuderende, Kristoffer Groute Thorbor, træder i skranken. Han procederer nu de næste ti minutter i præcis den samme sag.
- Det er fantastisk sjovt at opleve, hvor forskelligt en proces falder ud, selvom de to studerende har forberedt sig sammen. De er meget forskellige typer. Mens Karina er meget skarp i sin procedure, er Kristoffers styrke, at han er så overbevisende, kommenterer Kristina Siig.

Tro på dig selv
- Det med at være overbevisende er noget, vi arbejder meget med i faget. Det skinner meget tydeligt igennem, om man selv tror på det, man procederer for. Idealet er, at man glemmer personen og lytter til indholdet i processen. Præcis ligesom med studieværten på tv. Tilhørerne må ikke afledes af tøj, hår eller vilde fagter, forklarer lektoren.
Derfor trænes de studerende i retorik. Et stykke henne i forløbet kommer retoriker Janus Beyer ind i undervisningen. Han har erfaring med at undervise advokater i retorik. Han coacher nu de studerende, når de procederer. Her bliver de kigget nøje efter og får konstruktiv kritik på stemmeføring og kropssprog.
- Selvom det er hårdt at få kritik og blive rettet, er det også super godt. Jeg lærte for eksempel at stå med mine fødder på en bestemt måde, så jeg ikke står og vipper eller knækker sammen. Når man står stille, virker man nemlig mere overbevisende og sikker, fortæller Karina.
Når de studerende træner i at procedere, coaches de også af ældre studerende. Hvis de er fra arbejdsgruppen eller vennekredsen, kan det være svært ikke at tage det personligt.
- De første gange man skal stå frem for en forsamling og procedere, er man typisk meget nervøs. Man sveder, ved ikke, hvor man skal placere sine hænder, og hvordan man skal bruge sin krop og sin stemme til at understøtte og tydeliggøre sit budskab. Men det er utroligt, hvor bevidst man hurtigt bliver om alle de ting i løbet af retorikforløbet og coachingen, fortæller Karina.
- Ja, de studerende lærer for eksempel også at bruge stemmen, så de kan tale en hel sal op. Det er simpelthen nødvendigt, indskyder Kristina Siig.

Nyttigt for alle
Og selvom det kun er omkring en tredjedel ud af de cirka 80 studerende på en årgang, der vælger at blive advokater og kommer til at procedere, så kan procestræningen bruges af dem alle.
- Det er i høj grad et ‘life skill’. Både som privatperson og i særdeleshed som jurist får du i høj grad brug for at være trænet i at fremføre argumenter og advokere for en sag, mener Kristina Siig.
Arbejdsgiverne er tydeligvis også glade for, at de nyuddannede har lært at procedere.
- Det skader bestemt heller ikke, når man skal til ansættelsessamtale, indskyder Kristoffer. Både han og Karina har allerede fået gode jobs, som de skal begynde i, så snart de bliver færdige til sommer.
Kristina Siig har været fagansvarlig for procesfaget på SDU i seks år.
- Det var meget få, måske omkring 10 procent af holdet, der umiddelbart kunne procedere uden at få undervisning i det. Men det har været nærmest chokerende, hvor hurtigt de blev gode til det, når de lige blev hjulpet lidt på vej. Jeg vil mene, at omkring 85 procent er rigtig gode til det i dag, siger hun.
Det har også vist sig på karaktererne.
Som jeg ser det, har undervisningen i proces givet eleverne en meget bedre forståelse af meningen med juraen – ikke mindst af forskellen på at have ret og at få ret.