Advokaten 3 - Rentelovens betydning for inddrivelse

Print Print
09-04-2013

 

Der indføres også en adgang for fordringshavere til at kræve betaling af et fast kompensationsbeløb, når skyldner er forsinket med betaling.

Opkræves de rigtige omkostninger

Inddrivelse af udestående fordringer er efterhånden reguleret i forskellige love og blevet lidt mere kompliceret. Få et overblik over, hvilke omkostninger der skal betales af debitor.

Af Morten Schwartz Nielsen, advokat (H), Lund Elmer Sandager

Inden et krav tages til inkasso, har fordringshaver normalt rykket for betaling samt opkrævet et gebyr herfor, et såkaldt rykkergebyr.
En fordringshavers adgang til at kræve rykkergebyrer er reguleret af rentelovens § 9b. Gebyret kan opkræves, såfremt der har været rimelig grund til at afsende en rykkerskrivelse. Et rykkergebyr fra en erhvervsdrivende må højst være på 100 kroner og er momsfrit. Beløbet kan kræves, uanset om parterne har indgået aftale herom. Reglen gælder i øvrigt uanset om det er fordringshaveren selv, et inkassobureau eller en advokat, til hvem inddrivelsen er overladt, der afsender rykkerskrivelsen.
Et rykkergebyr er et udtryk for et vederlag til kreditor, som skal dække det arbejde, der har været forbundet med at administrere rykkerskrivelsen. Dækning af denne udgift er et krav, som fordringshaver har ved siden af udenretslige inddrivelsesomkostninger.
Der må højst fremsendes tre rykkere for det samme krav, hvor der opkræves rykkergebyr, og der skal være mindst ti dage imellem hver rykker. Af en rykker skal det fremgå, at der opkræves 100 kroner i rykkergebyr. Der stilles ikke krav om, at der sendes et bestemt antal rykkere, før kravet kan sendes til inkasso. Af hensyn til optimal omkostningsdækning skal der dog være sendt en rykkerskrivelse til skyldneren med angivelse af, at manglende betaling inden en frist på mindst ti dage fra afsendelsen af rykkerskrivelsen vil kunne medføre, at der pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger, og at det i øvrigt har været relevant at anmode den pågældende inkassator om at inddrive fordringen. Iagttages dette ikke, kan der ikke tilskrives udenretslige inddrivelsesomkostninger i forbindelse med udsendelse af inkassoskrivelse, og såfremt det sker, vil det være en overtrædelse af god inkassoskik.
Det er muligt at fravige reglerne omkring rykkergebyrets størrelse i aftaler mellem erhvervsdrivende, så længe gebyret er rimeligt og relevant at opkræve.

Rykkergebyrer efter inddrivelsen er startet
Har debitor indgået en afdragsordning, efter at en inkassosag er påbegyndt, vil der efter praksis kunne opkræves rykkergebyrer for de påmindelser, som advokaten udsender som led i administration af en afdragsordning.

Inkassogebyr
Et inkassogebyr er et gebyr, som kan opkræves som betaling for at opgøre fordringen samt fremsende dokumentation mv. i forbindelse med at overdrage sagen til inddrivelse, jf. rentelovens § 9b, stk. 3.  Det er således kreditor (og ikke advokaten), som er berettiget til gebyret, da denne har udført det merarbejde, der er ved at opgøre fordringen over for advokaten og fremsende dokumentation for kravet mv., og gebyret forfalder i det øjeblik en fordring overgives til fremmedinkasso.
Inkassogebyret udgør 100 kroner og er ikke momspligtigt. Dette kan også opkræves, hvis fordringen er omtvistet.

Udenretslige inddrivelsesomkostninger (inkassosalær)
Udenretslige inkassoomkostninger er det beløb, en skyldner skal betale for at dække de omkostninger, som kreditor almindeligvis har til at inddrive fordringen. Det følger af rentelovens § 9a, stk. 1, at en fordringshaver kan kræve rimelige og relevante omkostninger ved udenretslig inddrivelse af fordringen.
Dette forstås således, at kreditor kan kræve betaling af omkostninger, der sædvanligvis er forbundet med det pågældende inddrivelsesskridt, men der kan ikke kræves betaling af et beløb, som ikke kan anses for at være rimeligt begrundet.
De udenretslige inddrivelsesomkostninger fastsættes uafhængigt af, hvad kreditor måtte have aftalt med sin advokat eller inkassobureau i forhold til honorering. Størrelsen er reguleret i bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 med senere ændring i 2009, hvor taksterne blev forhøjet.

Eksempel på omkostninger før ændring af renteloven
Et krav på 159.000 kroner tages til inkasso, hvor fordringshaver forinden har sendt tre rykkere. Fordringshaver er ikke momsregistreret. Kravet kan opgøres til:

Hovedstol med forfald 1. marts 2013           kr.   159.000,00
Renter opgjort pr. 1. juni 2013                       kr.        2.862,00
Rykkergebyrer                                                   kr.            300,00
Inkassogebyr                                                    kr.            100,00
Udenretslige inddrivelsesomkostninger    kr.         3.300,00
Samlet krav                                                       kr.     165.562,00


Samlet kan der opkræves 3.700 kroner i omkostninger over for skyldner.

Konsekvens af ændring af renteloven (kompensationsbeløb)
Ved lov nr. 1244 af 18. december 2012 blev renteloven ændret med ikrafttræden 1. marts 2013. Loven implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af 16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner. Denne har blandt andet betydning for, hvilke inddrivelsesomkostninger der kan medtages i forbindelse med forsinket betaling, og dermed også i forbindelse med varetagelse af en inkassosag. Derudover ændres også morarentesatsen med en forhøjelse af morarentesatsen med ét procentpoint – fra 7 til 8 – og der fastsættes regler for betalingsfrister vedrørende erhvervsdrivende og betalinger fra det offentlige. Renteforhøjelsen gælder både erhvervs- og forbrugerforhold og gælder for rente af pengekrav, som forfalder 1. marts 2013 eller senere.
Der indføres også en adgang for fordringshavere til at kræve betaling af et fast kompensationsbeløb, når skyldner er forsinket med betaling. Dette gælder alene i erhvervsforhold og ikke i forbrugerforhold.
Kompensationsbeløbet påvirker ikke fordringshavers adgang til at kræve rykkergebyrer, inkassogebyr og udenretslige inddrivelsesomkostninger, idet dette tilkommer fordringshaver ud over de andre gebyrer/omkostninger og har derudover ingen sammenhæng med kravets størrelse. Det kræves alene, at der er indtrådt mora med betalingen, så kan beløbet kræves betalt. Størrelsen fastsættes af Justitsministeriet, og der er ved bekendtgørelse nr. 105 af 31. januar 2013 foretaget en ændring af bekendtgørelse 601 af 12. juli 2002, hvor kompensationsbeløbet fastsættes til 310 kroner, som modsvarer det i direktivets artikel 6, stk. 1 fastsatte minimum på 40 EUR. Beløbet kan først opkræves for krav, der opstår efter ikrafttræden af bekendtgørelsen.

Inddrivelsesomkostninger
Bekendtgørelsen indeholder tillige en ændring, hvorefter det tidligere gældende maksimalbeløb for henholdsvis fremmed inkasso og egen inkasso ændres, såfremt kreditors rimelige og relevante omkostninger overstiger det beløb, der fremgår af bilagene. Dette gælder kun i erhvervsforhold, og ikke i forbrugerforhold. Det må forventes, at dette alene får betydning, såfremt et inkassoforløb har været atypisk eller har haft et helt ekstraordinært omfang, og det har ingen betydning, hvilket salær fordringshaver skal betale egen advokat.

Eksempel på omkostninger efter ændring af renteloven
Et krav på 159.000 kroner tages til inkasso, hvor fordringshaver forinden har sendt tre rykkere og hvor det er erhvervsforhold. Parterne er erhvervsdrivende og fordringshaver er ikke momsregistreret. Kravet kan opgøres til:

Hovedstol med forfald 1. marts 2013            kr.   159.000,00
Renter opgjort pr. 1. juni 2013                        kr.        3.259,50
Rykkergebyrer                                                    kr.           300,00
Inkassogebyr                                                     kr.           100,00
Kompensationsbeløb                                      kr.           310,00
Udenretslige inddrivelsesomkostninger     kr.        3.300,00
Samlet krav                                                        kr.    166.269,50


Samlet kan der opkræves 4.010 kroner i omkostninger over for skyldner og højere rentetilskrivning.

En yderligere konsekvens af ændringen af renteloven vil være, at fordringshaver kan opnå en højere dækning af inddrivelsesomkostninger, hvilket skal være medvirkende til, at betalinger sker til tiden.

Indenretslige omkostninger
Inddrivelsesomkostninger, som tillægges af domstolene, dækker det samlede inkassoforløb fra sagen påbegyndes til den afsluttes ved domstolene. På den baggrund vil det beløb, der opkræves i udenretslige inddrivelsesomkostninger, fratrækkes det tilkendte beløb i indenretslige sagsomkostninger, såfremt der er anvendt samme advokat eller inkassobureau til varetagelse af de udenretslige og indenretslige inddrivelsesskridt.

 Morten Schwartz Nielsen
Cand.jur. Københavns Universitet 2001, advokat 2004, møderet for Højesteret 2009. Speciale i bl.a. finansieringsret, procesret og inddrivelse af fordringer.