Advokaten 3 - Mediationens gennembrud

Print Print
09-04-2013

I Advokaten 1 2013 blev der bragt tre tema-artikler om mediation. Det er glædeligt, idet der er et stort behov for at udbrede kendskabet til mediation og de muligheder og fordele, som mediation kan tilbyde. Jeg er enig i mange af de observationer og synspunkter, som Claus Kaare Pedersen og Jes Anker Mikkelsen fremfører i artiklerne, men finder også anledning til at nuancere billedet på en række punkter og samtidig beskrive den seneste udvikling set fra min stol som formand for Danske Mediatoradvokater og Mediationsinstituttet og som udøvende retsmægler og mediator.

Af Benjamin Lundström, formand for Danske Mediatoradvokater og Mediationsinstituttet

For ti år siden blev Danske Mediatoradvokater stiftet. Siden da har et stort antal ildsjæle arbejdet på at udbrede kendskabet og anvendelsen af mediation som en god, hurtig og ressourcebevidst måde at løse konflikter på. Hen over årene har hen ved 400 advokater taget mediatoruddannelsen, og der kommer hele tiden nye til. Interessen for at uddanne sig inden for området er stor, og der meldes om fyldte kursushold hvert år.
Det er derimod rigtigt, som påpeget i tema-artiklerne, at udviklingen i antallet af mediationer i Danmark ikke har fulgt med udbuddet, og at dette ofte har givet anledning til underen blandt dem, som kender til fordelene ved denne konfliktløsningsform. Når det er sagt, ser vi her på tiåret et afgørende gennembrud, idet det samtidig kan konstateres, at stort set alle de advokater, der følger med i samfunds- og brancheudviklingen, ser fordelene ved mediation, og at flere og flere implementerer det i deres rådgivning. På samme måde foreskriver god advokatskik nu (jf. pkt. 16.9), at advokaten på passende tidspunkter bør foreslå klienten at overveje at indgå forlig eller henvise sagen til mediation eller lignende.

Retsmæglingsordningen
Danske Mediatoradvokater består i dag af 180 medlemmer, der har det tilfælles, at de alle har gennemført mediatoruddannelsen. 51 af medlemmerne er efter ansøgning blevet antaget som retsmæglere af Domstolsstyrelsen i henhold til retsplejelovens § 273. Efter en vurdering af disse 51 medlemmers uddannelsesmæssige baggrund, erfaring og egnethed, er de blevet betroet det spændende hverv at hjælpe parterne i landets retssager med selv at finde en for dem tilfredsstillende løsning på deres konflikter. Dette gør retsmæglerne med pæn succes og stort engagement – også selvom antallet af retsmæglinger kunne være meget højere. De seneste tal fra Domstolsstyrelsen viser, at der i 2012 blev retsmæglet i 700-800 sager, og at tendensen har været let stigende siden indførslen af den permanente ordning i 2008.
Igennem de sidste fem år har Danske Mediatoradvokaters medlemmer medieret i mere end 1.300 sager, og selvom langt størstedelen af mediationerne er sket i retsmæglingsregi, har medlemmerne oparbejdet en solid praktisk erfaring med mediation inden for alle relevante sagstyper – private som erhvervstvister og blandinger heraf.
I den forbindelse er jeg helt uenig med Claus Kaare Pedersens synpunkt om, at retsmæglingen har haft en negativ indflydelse på udbredelsen af mediation i erhvervstvister. Faktum er, at retsmæglingens indførsel har medført, at mange af mediatorerne har fået praktisk erfaring og derigennem har haft mulighed for at dygtiggøre sig i mediationsteknikken på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var kommet gang i de udenretslige mediationer. Retsmæglingsordningen har samtidig givet mange advokater mulighed for – gennem egen deltagelse som partsrepræsentanter – at få indblik i mediationsmetoden, hvilket for mange har været en øjenåbner og har skabt ambassadører for mediationen.
Jeg må også sige, at jeg er aldeles uenig i Claus Kaare Pedersens påstand om, at succesraterne er faldende og engagementet dalende. Det mener jeg ganske enkelt ikke, at der er noget belæg for. Faktum er, at ingen – hverken Domstolsstyrelsen eller Justitsministeriet – har tal på succesraterne (hvis der dermed menes det procentvise antal af retsmæglinger, der ender i en aftale). Noget tyder tværtimod på, at succesraten er let stigende, som det fremgår af følgende tabel, der viser antallet af retsmæglinger ved byretterne, der sluttede med en aftale i perioden 2009 til første halvår af 2012:

Tabel 1. Civile sager sluttet ved aftale efter retsmægling 2009 til 1. halvår 2012

              2009

2010

20110

2012, 1. hlv.

               330

412

422

216



Retten på Frederiksberg udarbejdede i slutningen af 2011 deres egen undersøgelse af aftaleprocenten og fandt i den forbindelse, at raten her lå på mellem 50 - 70 procent. Dette ligger på linje med den aftaleprocent, der blev opnået under forsøgsordningen i perioden 2003 - 2005. Alt i alt er der ikke noget, der tyder på, at succesraterne er faldende. Snarere tværtimod.
Jeg er til gengæld enig i, at der ofte i retsmæglingen er et stort pres på tidsrammen i forhold til den udenretslige mediation, og at dette bestemt ikke er gavnligt for ordningen. I henhold til landsretspræsidenternes salærvejledning for advokatretsmæglere, er udgangspunktet, at honoraret fastsættes ud fra et forventet gennemsnitligt tidsforbrug på 4,4 timer inklusive forberedelse og afvikling mv. I henhold til salærvejledningen er der dog mulighed for tillægshonorering, når særlige grunde taler herfor.
I praksis er det ofte helt urealistisk inden for 4,4 timer at forberede, tilrettelægge og gennemføre en retsmægling, der lever op til lovgivers intentioner og de gældende etiske retningslinjer. Dette skaber nogle helt urimelige arbejdsvilkår for retsmæglerne i de retskredse, hvor salærvejledningen bruges for restriktivt. Danske Mediatoradvokater arbejder på at få ændret disse betingelser, idet der ellers på sigt kan opstå problemer med kvaliteten af retsmæglingsordningen.
Uanset at indførslen af retsmæglingsordningen har haft en særdeles positiv effekt for mediationsområdet, vil Danske Mediatoradvokater og Mediationsinstittutet vedvarende arbejde for, at konflikterne løses ved mediation, inden at konflikten eskalerer og bliver indbragt for domstolene. Konflikterne bliver ikke lettere at løse, når de er optrappet til retssagsniveau, og de bør derfor medieres tidligere. Jo længere nede konflikten er på konflikttrappen, jo mindre tid skal der bruges på at løse konflikten. Samtidig forøges chancerne for et godt resultat.

Stort potentiale
I forhold til det nuværende niveau for antallet af retsmæglinger og udenretslige mediationer, er det helt givet, at potentialet er mange gange større. Der anlægges årligt mere end 60.000 almindelige civile sager ved domstolene. Dette er blot toppen af isbjerget på de konflikter, som advokaterne årligt inddrages i som rådgivere. Og det må være det øverste snefnug på isbjergets top i forhold til de konflikter, som årligt opstår i det danske samfund, og hvor det kunne være relevant med mediation som en hurtig, billig og god konfliktløsningsmetode. Når folk bliver vant til mediation og erfarer, at en konflikt ikke behøver at ende ved domstolene, men i stedet kan løses hurtigt, billigere og bedre ved mediation, kan man nok forvente, at langt flere vil turde gå til advokat med deres konflikter. Det gælder så for advokaterne om at kunne rådgive ordentligt om mediationens muligheder.

En mere synlig indsats
I lyset af dette potentiale er det glædeligt, at vi nu endelig har fået et afgørende gennembrud på basis af en bred forankring i branchen: I enighed med Advokatrådet og med støtte og opbakning fra Danske Advokater samt solid økonomisk støtte fra Dreyers Fond, er Danske Mediatoradvokater lagt sammen med Mediationsinstituttet. Dette sker med henblik på at konsolidere og professionalisere indsatsen på området og derved opnå en langt bedre udnyttelse af det potentiale, der er i markedet. Danske Mediatoradvokater vil via Mediationsinstituttet fremover føre en langt mere synlig indsats og sikre høje etiske standarder og den bedste kvalitet. Dette, mener vi, er en forudsætning for udbredelsen af mediationen.

Høj kvalitet
Kvalitet i mediation drejer sig både om kompetencekravene til mediatorerne, måden hvorpå valget af mediator sker, og måden selve mediationen gennemføres på. Hertil kommer en række andre forhold i tilknytning til rammerne og afviklingen af mediationen, som også er vigtige for kvaliteten.
I forbindelse med sammenlægningen med Mediationsinstituttet er bestyrelsen gået i gang med at revidere mediatorlisten og udpegningsproceduren for at opnå en større grad af gennemsigtighed og kvalitetssikring. Dette er i overensstemmelse med udfaldet af den fremtidsworkshop, som blev afholdt af Danske Mediatoradvokater og Mediationsinstituttet i august 2010, og hvor der blandt deltagerne var enighed om, at der ved en sammenlægning af organisationerne skulle fokuseres på kvalitetssikringen.
Der vil således blive stillet strengere uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige krav for optagelse på Mediationsinstituttets mediatorliste end hidtil, ligesom der løbende vil blive foretaget evalueringer og observationer. Dette skal sikre, at brugerne får kvalitet for pengene og bliver bedst muligt hjulpet med deres konflikt af kompetente og erfarne mediatorer.
For de mediatorer, som endnu ikke har opnået de nødvendige kompetencer og erfaring, vil der blive indført en oplæringsordning, hvor både co-mediering og deltagelse som observatør vil indgå. Danske Mediatoradvokaters medlemmer har som retsmæglere adgang til at tage observatører med til retsmæglingerne og kan derved bidrage med gode oplæringsmuligheder.
Ind imellem hører man det synspunkt, at mediatorens juridiske speciale skulle have noget at gøre med mediationens kvalitet. Langt de fleste anerkendte eksperter på området synes at være enige om, at mediators juridiske indsigt og speciale i bund og grund er irrelevant i forhold til rollen som mediator.  Nogle vil endda mene, at det kan være en ulempe. Dette beror på, at mediators rolle jo ikke er at rådgive eller træffe afgørelse i konflikten, men derimod på neutral og upartisk vis at facilitere dialogen og hjælpe parterne med selv at finde en løsning på deres konflikt. De gode løsninger er ofte løsrevet fra den jura, der ellers dikterer resultatet, hvis en dommer skulle træffe afgørelse. I stedet fokuseres der i mediationen på løsninger, der i videst muligt omfang passer til parternes individuelle behov og interesser og skaber et resultat uden tabere.
Mediationsmetoden er grundlæggende ens uafhængigt af, hvilket retsområde og sagstype konflikten vedrører. Enhver veluddannet mediator har således værktøjerne til at kunne mediere alle slags konflikter. Når dette er sagt, kan både brugere og mediatorer have særlige præferencer, hvilket man selvfølgelig må lytte til og indrette sig efter.

Mediationsmetode og etik
I Advokaten 1 2013 skrev Jesper Lett og Steffen Pihlblad om, hvordan Voldgiftsinstittutets mæglere ‘ikke sjældent’ kommenterer parternes argumenter og ligefrem udtænker konkrete løsningsforslag. I givet fald afspejler dette en mæglingsmetode, der i sin evaluerende form adskiller sig meget fra Danske Mediatoradvokaters og Mediationsinstituttets tilgang til mediation, og som i øvrigt giver anledning til visse etiske overvejelser.
Det fremgår f.eks. af pkt. 2 i Domstolsstyrelsens Etiske Retningslinjer for retsmægling, at retsmæglers rolle er at lede retsmæglingen med respekt for parternes selvbestemmelse og uden at tage stilling til konflikten. Ligeledes fremgår det af retningslinjerne, at retsmægler som det klare udgangspunkt skal være tilbageholdende med at komme med løsningsforslag eller pege på styrker og svagheder i parternes argumentation.
Danske Mediatoradvokater og Mediationsinstituttet tilskynder den faciliterende mediationsteknik og den refleksive mæglingsmodel, hvor mediators neutralitet medfører, at mediator ikke tager stilling til, hvordan konflikten skal løses. Denne forståelse af neutralitetsbegrebet er i overensstemmelse med den gældende mæglingsteori, jf. hertil Vibeke Vindeløv, Konfliktmægling –  en refleksiv model, 2008, s. 235.
Danske Mediatoradvokater og Mediationsinstituttet vil fastholde høje etiske standarder og fastholde de kvaliteter, der er kendetegnet ved mediationen – også selvom det må medføre, at visse mediationssager ikke ender i aftaler. Vi mener, at det er vigtigt, at kunderne ved, hvad de får, og at der ikke via bagdøren skabes quasi-retter eller andre former for sammenblandinger. Ellers er der risiko for, at mediationsmetoden udvandes og dets stærke særkender forsvinder, inden det har vundet ordentlig indpas.

Benjamin Lundström
Siden 2008 medlem af Danske Mediatoradvokaters bestyrelse (siden 2010 som formand) og i 2012 formand for Mediationsinstituttet. Blev i 1996 uddannet mediator og blev i 2008 antaget som retsmægler ved Østre Landsretskreds. Partner i SIRIUS advokater og har foruden mediationen igennem de sidste 12 år beskæftiget sig med ansættelsesret og selskabsret.

Mediationsinstituttet
Danske Mediatoradvokater er lagt sammen med Mediationsinstituttet for at konsolidere og professionalisere indsatsen på området og derved opnå en langt bedre udnyttelse af det potentiale, der er i markedet.
Læs mere på www.danskemediatoradvokater.dk. Læs mere om Mediationsinstituttet på www.mediationsinstituttet.com.