Advokaten 2 - Retten til en god nats søvn

Print Print
04-03-2013

Ytringsfrihed og forbud om tortur. Det er begreber, som vi normalt forbinder med menneskerettigheder. Men er det udvikling eller udvanding at lade støjgener være omfattet af menneskerettighederne? Og er der skred i de fortolkninger, som Menneskerettighedsdomstolen bruger, når de fastslår, at støjgener er et indgreb i borgernes liv?

Af Lene Rosenmeier, journalist

Lyden fra vingernes rotation er der konstant. Dag og nat.
Sådan har det været siden en vindmølle blev rejst tæt på et boligkvarter. Gradvis forandres beboernes liv. Flere af beboerne oplever, at deres helbred forværres. De får ofte hovedpine og udvikler for højt blodtryk. Søvnbesvær bliver et tilbagevendende problem. Samtidig må de se til, mens deres ejendomme falder i pris og bliver svære at sælge.
Beboerne klager forgæves både til kommunen og Naturklagenævnet. De anlægger sag ved landets domstole med påstand om, at vindmøllens virkning på miljøet ikke blev tilstrækkeligt vurderet, og at alternative placeringer ikke blev undersøgt til bunds. Til sidst tager en af beboerne det ultimative skridt og klager over vindmøllen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Påstanden er, at der er tale om et brud på menneskerettighedskonventionens artikel otte om retten til familie- og privatliv samt et hjem.  
Men spørgsmålet er, om der overhovedet er tale om menneskerettigheder, når det handler om støj fra vindmøller.
Christoffer Badse, jurist i Institut for Menneskerettigheder, er positiv.
- Konventionen er et levende dokument, som man anvender på de problemstillinger, borgerne har i nutidens Europa, og Menneskerettighedsdomstolen har allerede fastslået, at støj kan rummes i den dynamiske fortolkning, der er i forhold til menneskerettighederne. Det fremgår blandt andet af en afgørelse om støj fra en lufthavn og en anden sag om støj fra diskoteker, forklarer han.
I de to sager fastslog Menneskerettighedsdomstolen, at støjgenerne udgjorde indgreb i de rettigheder, der fremgår af konventionens artikel otte. Det er dog endnu uvist, om domstolen vil gå videre i sin fortolkning, så artikel otte også kan gælde for vindmøllestøj.  
- Støj fra en vindmølle hører helt klart til i den lave ende. Så hvis en borger vinder en sag som denne, kan det åbne for mange flere sager. Det har vi set på andre områder, hvor en landmark case har betydet et gennembrud i forhold til beskyttelse af privat ejendom. Man kan derfor sagtens forestille sig, at andre typer af støj, for eksempel fra metrobyggeri, kunne blive omfattet, siger Christoffer Badse.

Svækker menneskerettighederne
Chefjurist og ekspert i menneskerettigheder og privat ejendomsret Jacob Mchangama fra tænketanken CEPOS er uenig.
Han mener, at det er en absurd udvikling, når Menneskerettighedsdomstolen afgør sager om støj, og er fortaler for, at menneskerettighederne skal handle om de mere traditionelle rettigheder. Det gælder eksempelvis forbud mod, at myndigheder uberettiget overvåger borgere systematisk eller ransager deres hjem.
- Det er helt sikkert ubehageligt at bo ved siden af en vindmølle, der larmer, og det bør også være muligt at klage efter miljø- og erstatningsretlige regler. Men jeg har svært ved at se, at det er et indgreb i de mest fundamentale rettigheder, og som går for vidt i forhold til, hvad man som borger bør tåle i et demokrati.
Jacob Mchangama mener, at der er en tendens til, at menneskerettighedskonventionens artikel otte bliver brugt som en skraldespand, som kan bruges til snart sagt alt.
- Man underminerer og svækker menneskerettighederne med den her dynamiske fortolkning. Respekten for menneskerettighederne daler, hvis alt er en krænkelse, understreger han. 

Øget opmærksomhed på menneskeret
Ifølge Christoffer Badse er der en stigende – og nødvendig – opmærksomhed på menneskerettigheder blandt danske advokater. Men sager om menneskerettigheder bør ifølge ham primært afgøres nationalt.
- Hvis menneskerettighederne skal udvikle sig, kræver det, at advokater er opmærksomme på dem og tager dem op. Men Menneskerettighedsdomstolen er efterhånden ved at blive kvalt i sin egen succes. De har hundredtusindvis af sager, der venter på behandling, og de håber derfor, at man i højere grad vil inddrage menneskerettighederne i nationale sager, så de slet ikke når til Strasbourgdomstolen, siger han.
Der har da også været en øget opmærksomhed på menneskerettighederne ved de danske domstole i de senere år.  Men den udvikling forudsætter, at der udstikkes visse rettesnore fra Menneskerettighedsdomstolen.
- Der er en udvikling i gang, men det er en langsom proces at få stillingtagen til menneskerettigheder ind i systemet og i domspræmisserne. Det er svært for Højesteret at udtale sig om for eksempel støjgener, fordi det er et nyt område, hvor der ikke er etableret nok praksis ved Strasbourgdomstolen. Derfor er domstolene tilbageholdende, og tager ofte stilling meget overfladisk, forklarer Christoffer Badse.

Demokratisk problem
Jacob Mchangama mener dog heller ikke, at flere nationale retssager om menneskerettigheder er vejen frem.
- Hvis menneskerettighederne skal give mening, er der nødt til at være nogle klare interesser, der står over for hinanden og ikke alle mulige modsatrettede hensyn, som der vil være tale om i sager som denne. Der vil selvfølgelig altid være en gråzone, men i mine øjne er det her slet ikke et gråzonespørgsmål i en menneskerettighedskontekst, forklarer han.
Det er ifølge Jacob Mchangama afgørende, at menneskerettighederne har et nogenlunde fast indhold.
- Det er farligt demokratisk set, når man opfinder helt nye rettigheder. For så har du pludselig en international domstol uden særlig tilknytning til Danmark, der sidder og fastsætter nogle regler i stedet for Folketinget, understreger han. 
Christoffer Badse ser det dog snarere som en demokratisk udfordring, hvis domstolene begynder at fortolke menneskerettighederne mere dynamisk.
- En effektiv beskyttelse kræver nødvendigvis, at man beskytter noget, man ikke kunne forudse, da man vedtog konventionerne for 70 år siden. Men det er en demokratisk balancegang. Menneskerettighederne skal være nærværende og relevante, men hvis man bevæger sig meget langt væk fra, hvor konventionerne begyndte, kan man miste taget i dem, mener han.
Det er endnu ikke afgjort, om Menneskerettighedsdomstolen vil realitetsbehandle klagen over støjen fra de danske vindmøller.

Sager om støjgener ved Menneskerettighedsdomstolen
Siden 2005 har antallet af afsagte domme fra Menneskerettighedsdomstolen ligget på omkring 1.500 om året. Antallet af verserende sager ligger dog på over 100.000.
Domstolen har i en del sager anvendt den såkaldte ‘dynamiske fortolkning’. Det vil sige, at de enkelte regler i den europæiske menneskerettighedskonvention benyttes i lyset af den aktuelle samfundsudvikling. Det er blandt andet sket, når Menneskerettighedsdomstolen har behandlet sager om støj.
En sag fra 1990 handlede om støj fra en lufthavn, hvor det blev slået fast, at støjgener kan udgøre et indgreb i retten til respekt for privatliv, især retten til hjem og familieliv. I den konkrete sag vurderede domstolen dog at støjen faldt inden for statens skønsmargin og at samfundets interesse i en effektiv lufthavnstrafik vejede tungere end individets rettigheder. Sagen faldt derfor ud til statens fordel.
Omvendt gik det i en sag fra 2001 – også om støj fra en lufthavn. Her fandt domstolen, at myndighederne ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger til at beskytte klagerens forhold, da der ikke var sket en vurdering af støjgenerne. Trods statens skønsmargin var der ikke en rimelig balance mellem de modsatrettede interesser.  Klageren fik derfor medhold.
I en tredje sag var en kvinde fra Valencia i Spanien plaget af støj fra diskoteker nær hendes bopæl. Domstolen fandt, at støjen krænkede respekten for hendes privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. otte.  

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel otte
Artiklen skal beskytte borgerne mod offentlige myndigheders vilkårlige indblanding i deres privatliv, familieliv, hjem og korrespondance. I forbindelse med behandlingen af mange klagesager har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (og -Kommission) efterhånden fastlagt, hvad der skal forstås ved privatliv. Domstolen har behandlet sager som fx registrering af personer, data, lægeundersøgelser, seksualliv, navn, støj og fysisk integritet. Alvorlige krænkelser af den fysiske integritet hører under artikel 3. Hvis krænkelserne er mindre alvorlige, kan de opfanges af artikel 8.

Christoffer Badse
Jurist og souschef ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i internationale regler og konventioner for menneskerettigheder.

Jacob Mchangama
Chefjurist i CEPOS og har en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering. Underviser desuden i internationale menneskerettigheder på Københavns Universitet.


Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2013/Advokaten 2/Retten til en god nats soevn.aspx - d. 24-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.