Advokaten 2 - Leder - Et godt råd til fru Hansen

Print Print
04-03-2013

 

Folketingets Retsudvalg har besluttet at afholde en høring om retshjælp. Høringen er en anledning til både at synliggøre retshjælpsarbejdet og ikke mindst til på ny at sætte fokus på de problemer, der knytter sig til de eksisterende retshjælpsordninger, som ikke er fulgt med tiden, og som risikerer at sande helt til på grund af pengemangel.

Som advokater kan vi bryste os af en lang og solid tradition for det frivillige, ulønnede arbejde – pro bono arbejdet.  
Der er ingen videnskabelige undersøgelser af, hvad der egentlig driver os til frivilligt at lægge mange helt eller næsten ulønnede arbejdstimer oven i en i forvejen tæt pakket arbejdskalender. Men når advokat Susanne Borch i en ny serie her i magasinet – DET BRÆNDER JEG FOR – fortæller, hvordan 30 år med værgemål og retshjælp for nogle af samfundets svageste – som prostituerede og hjemløse – kaster rigtig mange andre ting af sig end det rent materielle, så rammer det noget, som jeg tror, at mange af jer kolleger kan genkende. Nemlig at det frivillige arbejde er givende og positivt. Ikke bare for den, der får glæde af et godt råd, men også for den, der giver det.
Advokatstanden leverer frivilligt arbejde på mange niveauer i samfundet. En række advokatfirmaer har det som en del af deres CSR-strategi, og tilbyder måske ikke rådgivning til den almindelige borger, men yder til gengæld gratis hjælp for eksempel ved at søge fondsmidler til en kulturinstitution, eller de står til rådighed med gratis advokathjælp for humanitære organisationer.
Advokatvagterne er et andet godt eksempel. Næsten 90 vagter findes rundt omkring i landet, og med hjælp fra Dreyers Fond har vi etableret en hjemmeside, så det er nemmere for borgerne at søge hjælp. Advokatvagten på Nørrebro er, som vi skrev i novembernummeret af Advokaten, et rigtig godt eksempel på, at det ikke bare er nemt at finde en vagt. Det er også nemt at oprette en vagt. Advokat Mads Pramming satte ganske enkelt en seddel op på det lokale bibliotek, og så havde beboerne på Nørrebro deres egen advokatvagt.
Så længe der er advokater i alle egne af landet, er der også et sted for borgerne at gå hen. På Bornholm er der ingen formel advokatvagt – i alt fald kun den vi etablerer fire dage i juni på Folkemødet, og som sidste år var utrolig velbesøgt. Til gengæld er der en lang tradition for, at man som rådsøgende kontakter en af de etablerede advokater for at få et godt råd om, hvordan man kommer videre for at få løst sit problem. Det giver tryghed i et lille samfund, men er typisk ikke noget, der udløser en regning til den enlige mor eller den studerende, der er kommet i klemme.
Det er den samme tankegang, der ligger bag, når vi advokater giver et råd med på vejen. Jeg tror næppe, at nogen advokat afviser den, som måtte opsøge en advokat, fordi der er brug for vejledning om, hvorvidt vedkommende overhovedet har en sag. Det er typisk heller ikke noget, der udløser en regning, men måske er det i virkeligheden den rådgivning, der er allervigtigst og har størst værdi. For når vi møder folk, der står med et problem, og måske bare kan hjælpe dem videre til den rigtige offentlige instans, er det i sig selv en hjælp. I virkeligheden er det et væsentligt samfundsmæssigt bidrag – også selvom det ikke ender i en statistik et sted.
Derfor er det rigtig glædeligt, at Folketingets Retsudvalg har besluttet at afholde en høring om retshjælp. Høringen er en anledning til både at synliggøre retshjælpsarbejdet og ikke mindst til på ny at sætte fokus på de problemer, der knytter sig til de eksisterende retshjælpsordninger, som ikke er fulgt med tiden, og som risikerer at sande helt til på grund af pengemangel. Høringen finder sted 2. april, og forhåbentlig kan der findes vilje til i det mindste at slække på det hidtidige dogme om, at reformer på retshjælpsområdet partout skal være udgiftsneutrale.