Advokaten 2 - Iværksættere uden penge

Print Print
04-03-2013

Der er måske nye grænser for, hvor stor kapital det kræver at starte et selskab og iværksættere kan slippe med en krone. Nordmændene har allerede dumpet minimumskapitalen med det resultat, at antallet af nye selskaber er steget med 70 procent.  Men det er ingen mirakelløsning, advarer Advokatrådet.

Af Lene Rosenmeier, journalist

En krone i startkapital.
Det er en af de markante ændringer i forslaget til den nye Selskabslov, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen før jul sendte i høring i en 280 sider lang rapport.
Baggrunden er et ønske om, at selskabslovens kapitalkrav til anpartsselskaber ikke skal stå i vejen for nye virksomheder. Iværksætterselskaber, der vælger at starte uden kapital, bliver først anpartsselskaber, når der er opbygget en kapital på 50.000 kroner.
Derudover foreslås kapitalkravet til anpartsselskaber nedsat fra 80.000 til 50.000 kroner.
Advokat Niels Bang, der sidder i Advokatrådets selskabsretlige ekspertudvalg, har skrevet et høringssvar til lovforslaget om revision af selskabsloven. Han mener, at det er et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis man oversælger ideen om, at det lave kapitalkrav vil gøre det nemmere at være iværksætter.
- Idéen som sådan har vi ikke noget imod, men det er vigtigt at sige, at der ikke er tale om en mirakelløsning. De iværksættere, man gerne vil hjælpe med den nye mulighed for at stifte selskab for en krone, er dem uden en startkapital. Men hvis selskabet reelt ikke har et kapitalgrundlag og ikke har indtægter, kan det heller ikke påtage sig forpligtelser. Hvis det gør det alligevel, risikerer iværksætteren at blive erstatningsansvarlig, understreger han.
Uanset muligheden for at stifte et selskab med indskud på en krone, skal selskabet ifølge Niels Bang stadig have den nødvendige kapital til at drive selskabets virksomhed. Og selskabet risikerer derfor at ende i en blindgyde.
- Hvis du ikke har et kapitalgrundlag, er det meget begrænset, hvad du kan bruge selskabet til. Hvis selskabet i stedet kan låne pengene i banken, vil iværksætteren blive bedt om at kautionere, da selskabet jo ikke har nogen kreditværdighed, forklarer Niels Bang.

50.000 kroner giver ingen beskyttelse
Tendensen i udlandet har været, at det ene land efter det andet har opgivet kapitalkravet eller sat det så langt ned, at det reelt har mistet sin betydning.
- 50.000 kroner er så lavt, at kreditorerne reelt ikke er beskyttet ad den vej. Det svarer måske til en til to måneders husleje, og de penge er altid væk. Samtidig indebærer en minimumsgrænse også, at der let opstår en misforståelse om, at der bare skal være de 50.000 kroner og ikke mere. Og det er alvorligt. For hvis du putter for lidt penge i et selskab, er det uansvarligt og kan føre til et personligt ansvar, fortæller medlem af Moderniseringsudvalget, professor Jesper Lau Hansen, der var med til at forme den oprindelige selskabslov fra 2008.
Dengang opgav man at afskaffe kravet om minimumskapital helt, fordi spørgsmålet udviklede sig til lidt af en politisk sag.
- Krisen kom buldrende og nogle medier fokuserede på, om det nu var fornuftigt at fjerne en beskyttelse af kreditorerne. Der var vi ikke hurtige nok til at forklare, hvad det egentlig drejede sig om. Og så var løbet kørt.  Derfor endte det med en nødløsning, hvor man nedsatte minimumskravet, forklarer Jesper Lau Hansen.
Han havde derfor håbet, at man omsider ville afskaffe minimumskravet, men ser den valgte mellemløsning om et særligt iværksætterselskab, som et brugbart alternativ.
- I stedet for et lovfæstet kapitalkrav burde man hellere sige mere klart, at de, der driver selskabet, skal sørge for, at der er penge nok til at betale regningerne. Ellers bliver de personligt ansvarlige. Det er en mere åben måde at regulere på men også en bedre måde, fordi man gør det klart for dem, der driver selskabet, at det er deres ansvar og at de selv må vurdere kapitalbehovet, siger han og tilføjer, at det er den måde, man i stigende grad beskytter kreditorerne på, og derfor reduceres eller fjernes kapitalkravet i stadig flere lande.

Kan få ketchup-effekt
Selvom Jesper Lau Hansen altså gerne havde set kapitalkravet fjernet, mener han dog, at nedsættelsen af kravet – og ikke mindst muligheden for at starte op uden kapital – vil få flere danske iværksættere til at dukke op til overfladen.
- Da Norge satte minimumskapitalen ned fra et forholdsvis højt beløb til 50.000 kroner, så de en stigning på over 70 procent i antallet af stiftelser af nye selskaber. Og samme billede gør sig gældende i resten af Europa, fortæller han.
Jesper Lau Hansen er ikke bange for, at man samtidig vil se en stigning i misbrugstilfælde, hvis det nu bliver nemmere at starte en virksomhed.
- Vi vil da helt klart se flere svindlere og sikkert også flere selskaber, der helt uforskyldt går ned igen. Men der vil også være flere, der overlever. Så hvis vi vil have en underskov af iværksættere i erhvervslivet, er det den vej, vi skal. 
Advokat og partner hos Bech-Bruun, Monica Reib, deltog også i det forberedende arbejde, forud for den nye selskabslov. Hun er ikke helt så overbevist om, at det vil betyde særlig meget, at man nedsætter minimumskravet.
- Fra min stol som advokat, tror jeg ikke, at det er de 80.000 kroner, der afholder folk fra at starte en virksomhed. Men samtidig er der da ikke tvivl om, at der kan være noget psykologisk i det, og at det sender et politisk signal. For mine klienter vil det ikke gøre den store forskel. Man kan jo desuden godt være iværksætter i Danmark uden at stifte et selskab, siger hun.

Mulighed for at flytte hjemsted over grænser
Et andet presserende emne ved den kommende lovrevision er, at der indsættes et nyt kapitel om såkaldt grænseoverskridende flytning af hjemsted i selskabsloven.
- Af traktatmæssige grunde er selskaber i dag nødt til at beholde den nationalitet, de er født med, uanset om de flytter. Men nogle nyere domme fra EU-Domstolen har dog gradvis ændret dette princip, så det faktisk er muligt for et selskab at flytte og ændre nationalitet; det er blot ikke særlig let. Vi foreslog i Moderniseringsudvalget, at den danske selskabslov kom til at understøtte denne mulighed allerede i betænkningen forud for loven. Det kom dog ikke med, da man lige ville se, hvad der skete på EU-plan. Siden da har flere domme bekræftet, at det er i den retning, det går, fortæller Jesper Lau Hansen.
Netop grænseoverskridende omdannelser efterspørges ifølge Monica Reib i stigende omfang, og hun oplever, at flere selskaber efterlyser muligheden for at kunne flytte hjemsted over grænser.

Ikke noget ragnarok
Baggrunden for den modernisering af selskabsretten, der blev gennemført med den nye selskabslov i 2009, var et ønske om at skabe en mere liberal og fleksibel lov, som gav selskaberne mulighed for at gøre nogle ting, der hidtil havde været forbudt.
Det mener Monica Reib er lykkedes godt. Hun har generelt mødt tilfredshed med de nye muligheder i sit daglige arbejde som advokat.
- Forud for lovens vedtagelse talte flere om, at det kunne blive det rene ragnarok, når man liberaliserede reglerne så meget. Men jeg har ikke set misbrugstilfælde endnu.
Monica Reib mener samtidig, at loven har vist sig som en mere pædagogisk og brugervenlig lov med fokus det rigtige sted.
- Det handler om at sikre, at man agerer ansvarligt, fremfor om der er en eller anden teknisk regel, der begrænser mulighederne uden grund. Det er klart, at der er en række tekniske ting, som man retter op på nu. Sådan er det, når man skriver et stort lovområde om. Men på det store plan synes jeg ikke, der er nogle ting, hvor man er gået helt galt i byen, siger hun.

Der var høringsfrist på lovforslag 25. januar. Forslaget forventes fremsat i slutningen af februar 2013.

De mest markante ændringsforslag til selskabsloven

·         Kapitalkravet for anpartsselskaber nedsættes fra 80.000 kroner til 50.000 kroner.
·         Det bliver muligt at stifte ‘Iværksætterselskaber’ uden om kapitalkravet, men selskabet har en udbyttebegrænsning på 25 procent af et eventuelt overskud, indtil det har opbygget en reserve modsvarende kapitalkravet på 50.000 kroner.
·         Grænseoverskridende flytning af hjemsted bliver muligt.
·         Muligheden for at stifte selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) udfases.

Niels Bang
Advokat og partner hos Gorrisen Federspiel. Medlem af Advokatrådets ekspertudvalg, og har i den forbindelse arbejdet med høringssvar til selskabsloven.

Jesper Lau Hansen
Professor og centerleder for forskningscentret FOCOFIMA ved Københavns Universitet. Han er oprindelig uddannet advokat og har siden 1995 forsket i kapitalmarkedsret. Deltog som sagkyndigt medlem i Udvalget til modernisering af selskabsretten.

Monica Reib
Advokat og partner hos Bech-Bruun. Hun arbejder primært med virksomhedsoverdragelse og selskabsret, herunder omstruktureringer og struktur-, kapital- og ledelsesforhold. Monica deltog som Advokatrådets repræsentant i Udvalget til modernisering af selskabsretten.