Advokaten 2 - Firmaskift og interessekonflikter

Print Print
04-03-2013

Ved advokaters firmaskift skal der tages stilling til, om jobskiftet kan medføre, at der opstår interessekonflikt i forhold til verserende sager. Problemstillingen har været behandlet i teorien, men nu foreligger der også afgørelser fra Advokatnævnet.

Stillingtagen til eventuel interessekonflikt ved jobskifte er navnlig relevant, hvor en advokat skifter firma, og hvor det firma, som advokaten forlader, repræsenterer den ene part i en tvist, og hvor det firma, som pågældende advokat fremadrettet skal arbejde hos, repræsenterer den anden part i tvisten.

Af Martin Korp Jensen, juridisk konsulent, Advokatnævnets sekretariat

Advokatnævnet har i november 2011 og oktober 2012 afsagt to kendelser, som lægger et snit i forhold til, hvornår en advokats firmaskift medfører interessekonflikt.
Det skal indledningsvis understreges, at den ene af Advokatnævnets kendelser er indbragt for domstolene, og at der derfor i denne artikel udelukkende redegøres for, hvordan Advokatnævnet har vurderet de forelagte problemstillinger.
Stillingtagen til eventuel interessekonflikt ved jobskifte er navnlig relevant, hvor en advokat skifter firma, og hvor det firma, som advokaten forlader, repræsenterer den ene part i en tvist, og hvor det firma, som pågældende advokat fremadrettet skal arbejde hos, repræsenterer den anden part i tvisten. Interessekonflikt kan også opstå, selvom firmaernes klienter ikke har en tvist, men dog et modsætningsforhold. Der kan eksempelvis peges på den situation, hvor det ene firma repræsenterer en klient, der ligger i egentlig konkurrence med en klient hos det andet firma, og hvor der ikke foreligger samtykke til klientrepræsentationen.
Det er i det nedenfor anførte forudsat, at advokaten ikke tager sagen med til det nye firma.
Problemstillingen om interessekonflikt i forbindelse med firmaskift er blandt andet omtalt i Advokaten 8/2006, hvor advokat Lars Økjær Jørgensen, Advokatrådets Sekretariat, redegør for Advokatrådets vurdering af, hvornår et firmaskift medfører interessekonflikt og i ‘De Advokatetiske Regler’ med kommentarer af advokaterne Martin Lavesen og Lars Økjær Jørgensen side 94 f.

Interessekonfliktreglerne bæres af tre grundprincipper: De skal for det første hindre,

·         at en advokat tjener to herrer (våbendragersynspunktet),
·         for det andet, at en advokat uberettiget bruger eller videregiver fortrolige oplysninger vedrørende en klient (fortrolighedshensynet) og
·         for det tredje, at en advokat udadtil fremstår som illoyal i forhold til sin klient (appearancehensynet),

Jævnfør ‘Interessekonflikter’ af Jon Stokholm og Michael Rekling, Erhvervsjuridisk Tidsskrift nr. 1, 2006, s. 49 ff. Om appearancehensynet se endvidere U 1998.1105/2.

Et sideskift?
Det, som en advokats firmaskift kan medføre, er, at forholdet fra en klients synsvinkel kan fremstå, som om advokaten foretager et sideskift. Endvidere skal der ved bedømmelsen af interessekonflikt i forbindelse med firmaskift tages højde for princippet om identifikation, hvilket vil sige, at når én advokat i et fællesskab befinder sig i en interessekonflikt, får dette virkning for de øvrige advokater i fællesskabet. En interessekonflikt kan således ikke afværges ved, at en anden advokat i fællesskabet overtager sagsbehandlingen. Alle advokater i firmaet er som udgangspunkt – som det sædvanligvis betegnes – ‘smittet’, hvis den advokat, der indebærer interessekonflikt i forhold til en klient, indtræder i fællesskabet.
Ved vurderingen af, om et firmaskift medfører interessekonflikt, skal der fokuseres på den advokat, som skifter firma, og det firma som pågældende advokat fremover skal arbejde hos. Det advokatfirma, som advokaten forlader, vil ikke som følge af advokatens jobskifte, skulle udtræde af verserende sager.
I den første sag, som blev forelagt for Advokatnævnet, var der tale om en advokat X, som flyttede fra firma A til firma B, og hvor firma A repræsenterede Bygherren, der havde en række sager, herunder tvister med Totalentreprenøren, der var repræsenteret af firma B. Det var over for Advokatnævnet oplyst, at advokat X under sin ansættelse hos firma A havde deltaget i møder, herunder et forligsmøde, på vegne af Bygherren, og hvor repræsentanter fra firma B på vegne af Totalentreprenøren også deltog. Advokat X blev i forbindelse med sin ansættelse hos firma B ansat i den afdeling, som behandlede Totalentreprenørens sager, og som advokat Y var ansvarlig partner for. Sagsvaretagelsen hos firma B blev tilrettelagt således, at advokat X ikke beskæftigede sig med sager, hvor Bygherren var modpart, og over for Advokatnævnet oplyste advokat Y, at advokat X hverken var blevet bedt om eller havde afgivet informationer om den sagsbehandling, som advokat X havde varetaget på vegne af Bygherren hos firma A. Advokat Y hos firma B fortsatte herefter med at repræsentere Totalentreprenøren, og blev af en advokat fra firma A indklaget for Advokatnævnet. Sagen blev af Advokatnævnet behandlet i plenum, og af nævnets afgørelse og begrundelse fremgår blandt andet (redigeret og anonymiseret til denne artikel):

“Af den foreliggende sag fremgår det, at advokat X under sin ansættelse hos advokatfirmaet A i perioden fra august 2008 til ansættelsens ophør den 23. marts 2009 behandlede nogle sager, der var opstået som følge af tvister mellem Totalentreprenøren og Bygherren. Advokat X korresponderede i den forbindelse om sagerne med advokat Z, firma B, der var advokat for Totalentreprenøren, ligesom X deltog i møder om sagerne med Bygherren og i et forligsmøde med deltagelse af repræsentanter for Bygherren og Totalentreprenøren.

[…]

Advokatnævnet finder, at der med hensyn til de sager mellem Totalentreprenøren og Bygherren, som advokat X deltog i behandlingen af under sin ansættelse hos firma A, kan have været en risiko for, at fortrolige oplysninger om Bygherrens forhold af betydning for disse sager ville blive anvendt til gavn for andre end Bygherren, eller at det i hvert fald for Bygherren kan have fremstået som om, at der var en risiko for videregivelse af oplysningerne til andre.”

Advokatnævnet fastslog herefter, at advokat Y havde handlet i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at have fortsat repræsentationen af Totalentreprenøren efter advokat X's tiltræden. Advokatnævnets kendelse er af advokat Y indbragt for domstolene.

Advokaten har ikke behandlet sagen eller kendskab til denne
I den anden sag – der i vidt omfang involverer samme parter og advokater som i den første sag – var der tale om, at advokat N skiftede job fra firma B til firma C, hvor advokat N blandt andet skulle arbejde for advokat P, der varetog en række sager for Bygherren. Over for Advokatnævnet var det oplyst, at advokat N under sin ansættelse hos firma B ikke havde rådgivet Totalentreprenøren eller havde været i kontakt med denne, og at advokat N ikke var bekendt med indholdet af firma B’s sager for Totalentreprenøren. Advokat P blev indklaget for Advokatnævnet. Også denne sag blev i Advokatnævnet behandlet i plenum. Af Advokatnævnets afgørelse og begrundelse fremgår blandt andet (redigeret og anonymiseret til denne artikel):

“Det fremgår endvidere af sagen, at advokat N under sin ansættelse i firma B ikke behandlede sager, der var opstået som følge af tvister mellem Bygherren og Totalentreprenøren. Endvidere fremgår det, at advokat N heller ikke i øvrigt under sin ansættelse i firma B behandlede sager, hvor Totalentreprenøren var klient.
På denne baggrund finder Advokatnævnet, at der ikke som følge af advokat N’s firmaskifte har været risiko for, at fortrolige oplysninger om Totalentreprenørens forhold af betydning for de sager, der var opstået som følge af tvister mellem Bygherren og Totalentreprenøren, ville blive anvendt til gavn for andre end Totalentreprenøren. Advokatnævnet finder endvidere, at det heller ikke for Totalentreprenøren kan have fremstået som om, at der var risiko for videregivelse af sådanne oplysninger til andre.”
Advokat P blev herefter frifundet.


Martin Korp Jensen
Cand.jur. Ansat i Advokatsamfundet siden januar 2009, først i Advokatrådets sekretariat og pr. 1. december 2012 i Advokatnævnets sekretariat.

Læs mere om praksis i Advokatsamfundets Vidensdatabase
En ny database giver advokater og borgere mulighed for at orientere sig om praksis om god advokatskik.
Vidensdatabasen – som findes på viden.advokatsamfundet.dk – giver en let mulighed for at fremsøge relevante kendelser, domme, responsa og artikler om god advokatskik. Det er meningen, at databasen – blandt andet sammen med bogen ‘De Advokatetiske Regler’ af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen – skal være et værktøj for advokater og andre, som beskæftiger sig med god advokatskik.
Der arbejdes fortsat løbende med at udvide Vidensdatabasen, sådan at den giver et fyldestgørende billede af praksis på området.
Både vidensdatabasen og bogen ‘De Advokatetiske Regler’ er støttet af Dreyers Fond.