Advokaten 10 - Advokatetik - På dydens smalle sti

Print Print
12-12-2013

 

Hvor går grænsen for moral og etik, når advokaten rådgiver klienter? Er det nok at holde sig inden for lovens rammer, hvis advokatens egen moral kommer under pres? Fire advokater fortæller om deres syn på etik og moral. Læs om baggrunden for Advokatrådets etiske retningslinjer, om vigtigheden af hele tiden at stille skarpt på reglerne, om håndtering af etik i forbindelse med fusion og om at tage ansvar for at være rollemodel.

Temaet er skrevet af Hanne Hauerslev
Foto: Morten Holtum

 

Advokaten skal være moralens vogter
Advokater skal være samfundets frontløbere, når det gælder etik, mener advokat og forfatter til bøger om advokatetik, der råder til at holde sig skarp på emnet ved at diskutere det på alle niveauer i virksomheden.
- Stop i tide, hvis hovedet – eller blot mavefornemmelsen – siger dig, at du ikke kan stå inde for det, din klient vil. For kører toget først med fuld fart, kan det være svært at stå af. Det ene skridt tager måske det andet, klienten presser dig, sagen udvikler sig, og du bliver fartblind – jo længere tid, der går, des sværere bliver det at sætte en klar grænse.
Sådan lyder rådet fra Martin Lavesen, medlem af Regel- og Tilsynsudvalget, forfatter til lærebøger om emnet og underviser på Advokatuddannelsen.
I bund og grund handler det om at have en god og sund moral. Advokaten skal dog også spille efter særlige regler, der er mere omfattende end for de fleste andre profesioner. Retsplejeloven indeholder de centrale bestemmelser, hvilket er naturligt, da det også er denne lov, som giver advokaten en særlig stilling i samfundet, herunder titelmonopolet og eneretten til at møde i retten for andre.
- Som advokat skal du være grundig, samvittighedsfuld, hurtig og klientens ‘mand’. Men derudover står i reglerne, at advokaten skal udvise god advokatskik. Det er en retlig standard, som ikke i sig selv siger så meget om, hvordan advokater skal opføre sig, og som løbende ændres i takt med samfundsudviklingen. Der er dog en fast kerne af normer, som ikke ændres over tid.
- Begrebet ‘god advokatskik’ får indhold via den fortolkning, som Advokatnævnet og domstolene udøver. Advokatnævnets opgave er derfor vigtig, nemlig at give advokater og andre en forståelse for, hvilke krav der kan stilles til advokater. Nogle gange er det klart, at en advokats uacceptable adfærd er i strid med samfundets regler og normer – andre gange skal praksis først fastlægges.  

Vejledning fra Advokatrådet
Til yderligere at hjælpe med at udfylde den retlige standard har Advokatrådet udarbejdet de advokatetiske regler. Disse regler indeholder Advokatrådets opfattelse af, hvilke krav der kan stilles til advokater, som driver advokatvirksomhed – også på områder, hvor der endnu ikke findes praksis. Reglerne binder ikke Advokatnævnet og domstolene og er alene vejledende for advokaterne.
- Enhver advokat skal kende reglerne, da de også udtrykker den gældende standard for god advokatskik ved at gengive Advokatnævnets og domstolenes praksis. Det gælder for eksempel regler om tavshedspligt, om forbud mod fremlæggelse af modpartens forligsforslag, og visse af reglerne om interessekonflikter, hvor praksis er blevet skrevet ind i reglerne og på denne måde kodificeret, forklarer Martin Lavesen. 
Hertil kommer, at de advokatetiske regler naturligt danner grundlag for Advokatrådets tilsyn med den enkelte advokat. Såfremt Advokatrådet bliver opmærksom på, at reglerne er overtrådt, kan det føre til, at Advokatrådet indgiver en klage mod en advokat. Det vil også kunne ske inden for områder, hvor det ikke af Advokatnævnet er fastslået, at en given adfærd strider mod god advokatskik.
- De advokatetiske regler bruges derfor i hverdagen som en rettesnor for, hvad der er rigtigt og forkert. En advokat, der følger de advokatetiske regler, kan dog ikke være sikker på, at advokaten alligevel ikke handler i strid med god advokatskik, siger Martin Lavesen og tilføjer, at Højesteret i et konkret tilfælde har stillet strengere krav for advokater ved interessekonflikter end de dagældende advokatetiske regler.         

Gælder også uden for kontoret
- Det forhold, at god advokatskik er en standard, der hele tiden udvikler sig, understreger vigtigheden af, at du også hele tiden har skærpet opmærksomhed på din egen etik og moral. Dette gælder særligt, når der udføres advokatarbejde, da det er denne virksomhed, som af hensyn til klienterne og samfundet er vigtig at ramme ind med særlige regler.
- Men det gælder reelt også i alle andre sammenhænge. Advokatens opførsel uden for kontoret kan også være med til at påvirke tilliden til, at advokaten kan drive advokatvirksomhed på forsvarlig vis. Hvis advokaten for eksempel snyder ved salg af sin private bolig, kan det føre til den holdning, at advokaten heller ikke overholder reglerne for salærafregning, forklarer Martin Lavesen.
Retsplejeloven regulerer dermed også advokatens gøren i sin fritid og under udøvelse af anden professionel aktivitet end advokatvirksomhed. Reguleringen omfatter kun forretningsforhold og økonomiske forhold – det vil sige, at alt, hvad der foregår på fodboldbanen i fritiden ikke tæller med. Men nogen gange kan det dog være vanskeligt at vurdere, om en aktivitet er advokatvirksomhed eller ej.   
- Baggrunden for denne regel om advokatens adfærd uden for jobbet går tilbage til en sag i 1920’erne. En overretssagfører havde – ved siden af sin advokatvirksomhed – sammen med sin ægtefælle haft en indbringende, men ulovlig tiggervirksomhed. Dette fandtes ikke foreneligt med advokathvervet, men for at fastslå dette, måtte loven ændres til sin nuværende formulering.

Etikken bliver en del af kulturen
I samfundet er der en forventning om, at en advokat optræder, så omverdenen kan have tillid til vedkommende. Advokaten har en særlig forpligtelse til at sikre, at regler overholdes, selvom det ikke umiddelbart altid fremstår som værende i klientens interesse. Herved får advokatens rådgivning en særlig etisk side.
- Betegnelsen ‘advokat’ er fortsat et varemærke, som signalerer en række vigtige kvaliteter, og som alle vi advokater bør være med til at værne om. Derfor skal vi også tage det moralske ansvar meget seriøst. Det gælder i alle aspekter af vores rådgivning. Det er fristende at have fokus på de forretningsmæssige og økonomiske aspekter af en sag, men etikken må ikke blive kompromitteret, understreger han. 
Helt simpelt handler det ofte om at træde et skridt tilbage og se situationen udefra. Martin Lavesen fortæller, at han fra en prominent amerikansk advokat har fået følgende læresætning: “I alle etiske spørgsmål, find svaret hos firmaets yngste jurist – han er endnu ikke infiltreret af den kommercielle virkelighed.”
- Det er i det hele taget et rigtig godt råd. For ved at tale etik på alle niveauer i advokatvirksomheden, skærper alle deres opmærksomhed og bliver mere bevidste om, hvad der forstås ved god advokatskik.  Den etiske rigtige rådgivning bliver en fælles rød tråd igennem virksomheden. Etik bliver derved ikke bare regler, som skal respekteres, men en indarbejdet del af kulturen.

Martin Lavesen
Advokat og partner hos LETT Advokatpartnerselskab, hvor han også er etik-partner. Forfatter til bl.a. bøgerne ‘De Advokatetiske Regler – en kommentar’, og ‘Advokatetik - ret og rammer’. Medlem af Regel- og Tilsynsudvalget og Advokatrådets udpegede anklager i frakendelsessager.

Regel- og tilsynsudvalget
Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg har ansvaret for tilsynet med, at advokater overholder deres pligter.
Udvalget sikrer, at advokaters adfærd er i overensstemmelse med god advokatskik og kan meddele Advokatrådet, hvis advokater ikke overholder reglerne. Det er Advokatrådet, der i sidste ende beslutter om en sag skal indbringes for Advokatnævnet.
En anden af udvalgets opgaver er at vurdere hensigtsmæssigheden af de regelsæt, som regulerer advokaters forhold, og udtale sig om konkrete spørgsmål vedrørende klientkonto, indholdet af god advokatskik og reglerne om advokatbeskikkelse.
Udvalget overvåger også, om advokaterne lever op til de krav, der stilles til behandling af klientmidler i klientkontovedtægten og varetager samtidig reglerne om forebyggelse af hvidvask og de vedtægtsbestemte opgaver vedrørende Erstatnings­fon­den.
Regel- og Tilsynsudvalget: advokat Peter Fogh, formand, advokat Jørgen Merrild Bie, næstformand, advokat Line Sofie Bytoft, advokat Bo Vadt Christensen, advokat Martin Lavesen og advokat Torben Schøn. Alle medlemmer i Regel- og Tilsynsudvalget deltager – i lighed med andre hverv i Advokatsamfundet – ulønnet og udføres pro bono.

Advokatetikken er vores dna
Hos Plesner deltager alle jurister i overvågningen af risikoen for interessekonflikter, og uddannelsen af nye medarbejdere er sat i system, sådan at advokatetikken kommer ind under huden.
Nyt skrivebord, bærbar pc og et kørekort til advokatetik.
Sådan byder Plesner alle nye jurister velkommen, når de starter på advokatkontoret i Kobbertårnet i Københavns gamle frihavn.
- Advokatetikken er en fuldkommen integreret del af vores dna. Vi har fokus på den hele tiden i hverdagen, og problemet med interessekonflikter er helt naturligt steget i takt med, at vi er vokset som virksomhed, forklarer Poul Flemming Hansen, der har været en del af Plesner i 37 år, og som indtil for nylig var formand for Etik- og Interessekonfliktudvalget, der er nedsat af bestyrelsen.
- Alle nye jurister skal igennem en introduktion. De har endnu ikke advokatetikken inde under huden, for det er ikke en del af universitetsuddannelsen, og derfor er der brug for, at vi tager fat på det med det samme, selvom de heldigvis kommer igennem pensum på fuldmægtiguddannelsen. Det skal stå lysende klart, hvordan reglerne fungerer, hvad kernen i reglerne er, hvordan vi organiserer os, så de overholdes. Desuden er det regler, vi tager meget alvorligt og ser som et afgørende fundament for vores arbejde. Som nyuddannet er det vigtigt at lære, at du som advokat er våbendrager for klienten og kun har klientens interesser for øje, sådan at der aldrig kan være tvivl om, på hvis side du er.

Interessekonflikter
I dagligdagen sikrer Plesner sig mod interessekonflikter ved, at særlige medarbejdere gennemfører et tjek i journalsystemet på alle nye sager, der kommer ind i huset. Hvis det ikke viser, at der foreligger en interessekonflikt, går der en mail ud til partnerne ­– i særligt fortrolige sager, der for eksempel relaterer sig til børsnoterede selskaber, dog kun til en særlig gruppe af partnere – eller eventuelt til alle jurister.  Alle har pligt til at reagere, hvis de mener, at der kan være grund til at afvise sagen.
- Det sker ganske ofte, at vi må afvise en sag. Interessekonflikter ses for eksempel tit ved større virksomhedsoverdragelser, hvor der ofte er mange interesserede købere, der har brug for rådgivning. Hvis der opstår tvivl, træder Etik- og Interessekonfliktudvalget i funktion. Her kan de mere ukomplicerede sager blive afgjort af udvalgsformanden og bestyrelsesformanden. Men hvis det er mere kompliceret, så træder hele udvalget, der består af indtil otte partnere, i funktion. Udvalgets afgørelse kan indbringes for partnermødet – hvilket dog aldrig er sket, siger Poul Flemming Hansen.
Det spørgsmål, der oftest opstår i relation til interessekonflikter, er, om der kan være fortrolige oplysninger i en sag, der kan benyttes i en anden sag, og om de to sager kan siges at have en eller anden forbindelse med hinanden.
- Det kan for eksempel være, at en virksomhed henvender sig for at få rådgivning om kapitaludvidelse, mens en anden klient ønsker råd vedrørende en aktiepost i den pågældende virksomhed, han ønsker at købe. Der er ingen sammenhæng mellem de to sager, men her kan fortrolig viden om virksomhedens planer misbruges af den anden klient, hvis han får kendskab til dem. Selvom vores tavshedspligt indebærer, at det ikke må ske, kan det måske alligevel udefra se ud, som om der en risiko. Og skal du så afvise sagen alene af den grund? Det er det vanskelige spørgsmål om såkaldt appearance, det vil sige, at man ikke blot er ren, men at omverdenen også må opfatte en som ren, forklarer Poul Flemming Hansen.

Modpart til en fast klient
- Et andet eksempel kunne være, at en af vores advokater fører en erstatningssag mod en virksomhed, og på et tidspunkt henvender direktøren for virksomheden sig til en anden af vores advokater for at få rådgivning vedrørende salg af hans aktier i virksomheden til en tredjepart. De to sager har intet med hinanden at gøre, og der er heller ikke sammenfald mellem parterne, så teknisk set kan man nok ikke sige, at der foreligger en interessekonflikt. Alligevel kunne det måske udefra virke påfaldende, at vi både repræsenterer en sagsøger imod virksomheden og rådgiver en af dens aktionærer om vilkårene for hans salg af aktier i virksomheden. Ville de to klienter uanset de to advokaters tavshedspligt kunne have grund til at frygte, at der passerede oplysninger mellem dem, som den anden part kunne have gavn af i sin sag? Det er igen et vanskeligt spørgsmål om appearance, hvor vi må være på den sikre side.
Et andet problemområde, som kan være vanskeligt at håndtere, er de såkaldt faste klientforhold, hvor det kan være en overtrædelse af de advokatetiske regler at repræsentere en modpart til en ‘fast klient’.
- Men hvad vil det sige, at et klientforhold er fast? Kan det eksempelvis være tilfældet, selvom klienten bruger andre advokater på andre juridiske områder end dem, han benytter vores virksomhed til? Her er et område, hvor de advokatetiske regler undertiden kan føles unødvendigt snærende, også efter den justering, der blev gennemført ved den seneste ændring af de advokatetiske regler.

Poul Flemming Hansen
Advokat og partner hos Plesner. Tidligere formand for Plesners Etik- og Interessekonfliktudvalg. Nu medlem af bestyrelsen.



De unge skal have advokatetikken ind under huden
Hos advokatvirksomheden Horten er der særlig fokus på mesterlæren, ligesom partnerne er bevidste om, at de er rollemodeller, som viser vejen for den gode moral.
Mesterlære. Smag på ordet. Det lyder lidt af gode gamle dage, høje træpaneler og cigarrøg på advokatens kontor. Men selvom det langtfra er tilfældet hos Horten i Hellerup, er der fokus på det solide håndværk og læren fra partner til fuldmægtig gennem daglig sparring og coaching.
- Vi ser på uddannelsen fra jurist til advokat som en god gammeldags mesterlære, og de værdier, som vi har særlig øje på, bliver alle nye undervist i på Horten Academy. Det gælder især de advokatetiske regler, siger Torsten Hoffmeyer, der har været en del af advokatvirksomheden siden 1983.
- For os handler det ikke blot om at formidle de retningslinjer, som Advokatrådet udstikker. Vi har vores egen etiske ramme, som er en del af vores dna, og den er på nogle områder strammere end vejledningen fra Advokatrådet. I bund og grund handler det om, at vi altid gerne vil være på den rigtige side for at give en forsvarlig rådgivning om, hvordan klienterne kan agere. Det betyder blandt andet, at vi har valgt at holde os væk fra kanten af lovgivningen. Vi skal oplyse om de muligheder, der er inden for lovens rammer, ellers kan vi jo ifalde erstatningsansvar, men vi skal naturligvis ikke teste grænserne, siger han.
Det gælder for eksempel loyal optræden i forbindelse med en retssag.
- Når du har en retssag, kommer du efter vores egne etiske regler ikke samme morgen og præsenterer modparten for en ny dom. Det stiller modparten i en dårlig situation, og vi ønsker ikke at bruge den form for metoder til at stille modparten dårligere. Det skal gå ordentligt for sig, og der skal være en fair balance.

Når du ikke selv gennemskuer sammenhængen
Men hvordan sikrer advokaten sig, at rådgivningen finder netop balancen mellem, at klienten får det, han har krav på, uden at man er gået over kanten.
- Langt hen ad vejen skal du lære at arbejde med din egen fornemmelse. Kast dig for eksempel aldrig ud i rådgivning om noget, du dybest set ikke selv forstår. Da der i sin tid var klienter, der opkøbte underskudsselskaber til skyhøje priser for at få skattefordel i det, der blev til de såkaldte selskabstømmersager, valgte jeg selv at sige nej til klienter, der efterspurgte rådgivning i forbindelse med opkøb. Jeg forstod ganske enkelt ikke selv fidusen, og så er det, fordi det er for langt ude og for smart til, at det matcher mine egne værdier og begreber om moral. Så mit bedste råd til de unge er, at de skal have en god mavefornemmelse og kemi med klienten.
Samme værdier er en del af Hortens forretningsgrundlag.
- Der står direkte i partnerdokumentet, at du er rollemodel, skal gå foran og vise det gode eksempel, når det gælder det etiske og juridiske. Det, tror jeg på, betyder rigtig meget for de værdier, du får opbygget hos de unge. Jeg har været ung engang og ved, hvor modtagelig du er. Det er i virkeligheden ret enkelt – men det virker.
Det er også baggrunden for, at de ældre underviser de unge på Horten Academy.
- Det er et signal at sende til de unge om, at vi tager etikken alvorligt og gerne vil et spadestik dybere med udvalgte kendelser fra Advokatnævnet end det er muligt på Advokatuddannelsen. På den måde får vi fortalt, at advokatetikken er en naturlig del af den daglige sagsbehandling – og det er det vigtigste.

Torsten Hoffmeyer
Advokat og partner hos Horten. Rådgiver danske og internationale virksomheder og fonde inden for selskabsret, fondsret og børsret med fokus på blandt andet generationsskifte, omstruktureringer og virksomhedsoverdragelse. Medlem af Hortens Etiske Udvalg.



Fælles fodslag efter fusion
MAQS Law Firm har fusioneret med tre andre advokatvirksomheder inden for et år. For at sikre at alle opfattelser og kulturer er repræsenteret, er der nedsat et nyt etisk udvalg, der blandt andet skal tage stilling til interessekonflikter.
Da advokatfirmaerne Norsker, Bang + Regnarsen og Hørlyck & Steffensen i år fusionerede med MAQS Law Firm, gik forhandlingerne forud for sammensmeltningen ikke alene på økonomi, kompetencer og kemi. Etikken, herunder især mængden af interessekonflikter var i høj grad medbestemmende for, om sammenlægningerne kunne blive en realitet.
- Det er klart, at vi gik efter fordelene ved fusionerne, og at de etiske spilleregler godt kunne gå hen og veje på negativsiden, hvis sammenlægningerne for eksempel ville betyde, at vi ville miste mere forretning, end vi ville få på grund af interessekonflikter. Derfor blev etikken tungtvejende. Heldigvis viste det sig, at der var mindre end en håndfuld sager, vi måtte afvise på trods af, at der var mere end 8.000 sager i den fælles pulje, forklarer Philip Graff, som er managing partner.
Det viste sig, at opgaven med at opdage interessekonflikterne var noget af et detektivarbejde.
- Det kan være rigtig svært at opdage. Klienten kan for eksempel være et nystiftet firma, der tilhører en virksomhed under et andet navn. I så fald giver en søgning i vores system ikke udslag. Så vi gik et spadestik dybere og screenede blandt advokater og sekretærer. Det kommer vi også til at gøre fremover, for Danmark er et lille land. Så det er vigtigt, at vi er grundige i registreringen og kender klienterne rigtig godt.
- I processen diskuterede vi også, hvor åbne vi i virkeligheden kunne være over for hinanden. Klienterne har jo ikke bedt om at blive involverede, og faktisk var sandsynligheden for interessekonflikter stor, fordi Bang + Regnarsen og MAQS lappede rigtig meget over rent forretningsmæssigt.

Nyt etisk udvalg
Derfor blev åbenhed og et øje for det kulturelle også helt centrale faktorer for MAQS, da beslutningen var truffet, og fusionen var i gang. Det førte til, at der kom nye medlemmer i det etiske udvalg.
- Der var to formål med det. For det første ville vi være sikre på, at eventuelle forskellige opfattelser blev repræsenteret. For det andet skulle der være en upartiskhed – vi ville helt undgå, at der kunne opstå spørgsmål om, hvorvidt en partner fra eksempelvis MAQS favoriserede sin partner eller advokat i en sag om interessekonflikter. Beslutningen skulle være mere bredt funderet. Det har været en god beslutning, da det har givet stor tillid til de af udvalget trufne beslutninger – selvom det faktisk har vist sig, at der ikke er nogen væsentlig forskel i synet på advokatetikken i de sager, der har været her det første år.
En af de ting, der har været fælles fodslag om, er holdningen til, hvem der får sagen.
- Vi har ikke et først-til-mølle princip hos os. Når der opstår interessekonflikter, er det heller ikke altid et spørgsmål om at opgive den ene – men begge klienter. Det er en konkret vurdering, for vi mener ikke, at man kan lade tiden råde, når det gælder advokatetik, for det kan være meget tilfældigt, hvilken af vores klienter der kommer først. Hvis eksempelvis en partners klient stævner en anden partners klient, vil det være uetisk af os, hvis vi per automatik vælger den, der kom først. Den stævnede part kan jo af gode grunde først henvende sig, når vedkommende er stævnet. Og ja, det er super ærgerligt, men i år har vi valgt at sige nej til begge parter i tre af disse situationer. Hvis de to advokater, der sidder med konflikten, ikke kan blive enige, går sagen i det etiske udvalg, hvor den endelige grænse bliver trukket. Langt de fleste sager løser vi dog inden. Men der er sager i år, der er afgjort i udvalget, og heldigvis er der efterfølgende ikke klaget til bestyrelsen over afgørelsen.
Ligesom der skal være fælles fodslag, når det gælder etik, skal der også være det, når det gælder valget af klienter, mener Philip Graff.
- Det er vigtigt, at det etiske og kommercielle også går hånd i hånd. Det har heldigvis vist sig, at vi netop på de etiske og moralske kerneværdier var meget ens.

Philip Graff
Advokat, managing partner hos MAQS Law Firm. M&A.


Advokatetik på tryk
‘De advokatetiske regler’ er beskrevet i kommenteret udgave af Lars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen, udgivet af Advokatsamfundet 2011.
Bogen ‘Advokatetik – ret og rammer’ af samme forfattere sætter fokus på de advokatetiske dilemmaer og danner baggrund for en forståelse af advokatens moralske og juridiske principper. Bogen er udgivet af Advokatsamfundet i 2012.


Advokatrådets vejledning i etik
De advokatetiske regler er fastsat af Advokatrådet og indeholder Rådets opfattelse af, hvilke krav der må stilles til advokater.
Reglerne bygger på domstolenes og Advokatnævnets praksis. Reglerne indebærer ikke direkte forpligtelser for advokater, da de er vejledende, men de udtrykker bindende regler ved gengivelse af Advokatnævnets og domstolenes fortolkning af retsplejelovens § 126 stk. 1.
Det gælder for eksempel regler om tavshedspligt, om forbud om fremlæggelse af modpartens forligsforslag og en række af reglerne om interessekonflikter, hvor praksis er blevet skrevet ind i vejledningen.
Desuden danner reglerne i sagens natur grundlaget for Advokatrådets tilsyn. En overtrædelse af reglerne vil kunne føre til en klage ved Advokatnævnet med påstand om sanktion.


Spørgsmål om etik
Advokatsamfundets juridiske afdeling svarer dagligt på spørgsmål om advokatetik på telefon 33 96 97 98.
Se også Advokatnævnets praksis på Advokatsamfundets videndatabase advokatsamfundet.dk.