Advokaten 10 - Europæisk patentaftale kan betyde flere søgsmål mod danske virksomheder

Print Print
12-12-2013


Små og mellemstore virksomheder kan få svært ved at forsvare sig mod påståede krænkelser af patenter, hvis der ikke tages realistiske hensyn til deres muligheder i det kommende fælles europæiske processystem. Sådan lyder det fra Advokatrådets  og Danske Advokaters talsmand på spørgsmål om EU’s patentpakke.

Tekst: Rie Duun

EU's nye regler om fælles europæisk patentbeskyttelse og håndhævelse blev igen en aktuel politisk sag her i efteråret, da det blev klart, at regeringen ikke umiddelbart kunne mønstre fem sjettedeles flertal i Folketinget for, at Danmark kan tilslutte sig det fælles EU-Patent og EU-Patentdomstolen.
Mens den offentlige debat har haft en tendens til at fokusere på, hvor let og billigt det nu bliver med de europæiske patentregler at udtage et patent i alle EU lande på en gang, så er det et helt andet hjørne af problemstillingen, som optager Jakob Krag Nielsen, der er en af Danmarks få eksperter på området.
Han glæder sig over, at danske virksomheder med det nye system får forbedret adgang til patentering og håndhævelse. I samme åndedrag minder han dog om, at danske virksomheder også må sikres effektiv adgang til at forsvare sig mod uberettigede angreb.

Flere patenter i Danmark
- Ni ud af ti patenter, som er aktive i Danmark, ejes af udlændinge. Hertil kommer, at der i eksempelvis Tyskland er i størrelsesordenen otte gange så mange patenter i kraft, som i Danmark. EU’s enhedspatent vil med tiden formentlig indebære, at antallet af patenter med virkning for Danmark stiger væsentligt, og vi vil formentlig se en større interesse for at håndhæve patenter her i landet, siger han.
- Danmark er i europæisk sammenhæng et lille marked. Hvis vi sammenligner os med Tyskland, sættes ret få patenter i kraft her i landet. Med det nye system vil langt flere patenter få virkning for Danmark. Når det så samtidig bliver muligt at håndhæve for næsten hele EU under ét, er det mit gæt, at danske virksomheder langt oftere vil blive sagsøgt, end det er tilfældet i dag.

Fælles bekymring for mindre virksomheder
Derfor er det afgørende, at de nye procesregler for EU-Patentdomstolen tager tilstrækkeligt hensyn til de potentielle krænkeres muligheder for at forsvare sig mod patenthavere, der påstår, at deres patent er krænket.
Både Advokatsamfundet, Danske Advokater og Council of Bars and Law Societies of Europe (CCBE) har gentagne gange gjort opmærksom på, at der er problemer forbundet med patentreformen, som den foreligger nu.
- Det processystem, der lægges op til, vil efter vores opfattelse gøre det vanskeligt for mange virksomheder – ikke bare i Danmark, men i hele EU – at forsvare sig mod uberettigede anklager om patentkrænkelse, siger han.
Sat på spidsen er det forslag, som forhandles nu, for venligt over for patenthaverne, mener både CCBE og Advokatsamfundet, der er enige i bekymringen for de mindre virksomheders retssikkerhed i det nye system.

Kort frist til at forsvare sig
Grundene er flere.
For det første giver reformen reelt patenthaverne, der mener, at deres patent krænkes, mulighed for enerådigt at beslutte, hvor sagen skal føres. Det kan i mange tilfælde give praktiske problemer for danske virksomheder for eksempel at skulle forsvare sig ved en retssag i Paris.
For det andet er der lagt op til, at alle argumenter og al bevisførelse skal fremlægges allerede med svarskriftet i første instans, hvilket typisk giver den påståede krænker maksimalt fire måneder til at samle materiale til sit forsvar.
- Mere end 100 dage er jo lang tid i en politisk kontekst. Men taler vi om at bevise, at et patent ikke er gyldigt, fordi det angår en allerede kendt teknologi, så er det ikke lang tid. Det kræver ofte en meget bred og grundig research, forklarer Jakob Krag Nielsen.
For det tredje lægger det nye system op til, at en sag om patentkrænkelse efter tysk forbillede kan splittes op i en krænkelsessag og en ugyldighedssag (bifurcation).
I praksis tager det ofte længere tid at forberede ugyldighedsspørgsmålet end krænkelsesspørgsmålet. Bifurcation-muligheden risikerer derfor at give patenthaveren mulighed for at opnå en retskraftig krænkelsesafgørelse, som skal efterleves, indtil patentet eventuelt senere kendes ugyldigt. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, fordi en sag om patentkrænkelse ofte indebærer forbud mod det produkt eller den proces, sagen handler om.

Regler kan påvirke erhvervsstruktur
Den fælles europæiske patentaftale har været forhandlet mellem EU-landene siden 2000, men regelændringerne kan også betyde store forandringer i de enkelte lande.
- Vi kan ikke sige præcist, hvordan det bliver, men vi kan iagttage, hvordan det fungerer steder, hvor der er lignende systemer, som for eksempel i USA, siger Jakob Krag Nielsen.
Her er patenthåndhævelse et selvstændigt forretningsområde for såkaldte ‘Patent Trolls’, virksomheder, der lever af at opkøbe og håndhæve patenter.
- Generelt vil man nok se en større appetit fra patenthavere på at håndhæve patenter. Det vil kræve en god finansiel ballast hos den enkelte virksomhed at skulle forsvare sig mod påståede krænkelser, og det kan muligvis få indflydelse på den erhvervsstruktur, vi kender med en relativt stor andel af mindre og mellemstore virksomheder, siger han.
Jakob Krag Nielsens vurdering er, at der stadig er gode muligheder for at justere i EU patentaftalens processystem.
- Der er væsentlige udfordringer i det eksisterende 15. udkast til domstolens procesregler. Det udkast forhandles nu, og vi værdsætter, at vi er inde i en god dialog med både Erhvervs- og Vækstministeriet og ikke mindst med Justitsministeriet, som på Danmarks vegne forhandler procesreglerne på europæisk niveau.

Jakob Krag Nielsen
Advokat og partner i Rønne & Lundgren. Arbejder særligt med Intellectual Property (IP) inden for det teknologiske felt. Har omfattende erfaring med både IP-relateret retssagsførelse og kontraktforhandling. Han er Advokatrådets og Danske Advokaters talsmand på spørgsmål om EU’s patentpakke og har en række andre tillidshverv.

Fakta om EU's patentreform
Den fælles europæiske patentreform har to hovedelementer:

  • et enhedspatent med virkning for 25 af EU's medlemsstater.
  • et fælles europæisk patentdomstolssystem, der får eneret til at træffe afgørelser i tvister om europæiske patenter. Når det gælder enhedspatenter, får afgørelserne virkning for alle de deltagende lande.

I december 2012 skrev 25 EU-lande under på en fælles aftale om et europæisk enhedspatent og en fælles patentdomstol.
Aftalen er forhandlet under det danske formandskab, og det nye patentsystem vil træde i kraft, når aftalen er ratificeret i 13 lande. Det forventes tidligst at ske i 2015.

Patent
Et patent er en immateriel ejendomsret, som beskytter teknologi i bred forstand.
Et konkret produkt vil – uanset om der er tale om et lægemiddel eller et mere simpelt mekanisk produkt som eksempelvis et barberblad – ofte kunne beskyttes af en række patenter.