Advokaten 1 - Stoledans i retspsykiatrien

Print Print
29-01-2013

Retspsykiatrien er presset, og det betyder, at behandlingsdømte risikerer at blive sluset for hurtigt ud i ambulant behandling, som ikke er lige så effektiv som en indlæggelse. Det har konsekvenser for retssikkerheden både for patienterne, borgerne og advokaterne, mener formanden for Advokatsamfundets Strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse.

Af Hanne Hauerslev, pressechef, Advokatsamfundet

Antallet af retspsykiatriske patienter stiger samtidig med, at antallet af pladser i retspsykiatrien er kraftigt beskåret.
Det er veldokumenteret af retspsykiater Peter Kramp, Retslægerådet og tidligere ledende overlæge for Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet. Igennem et langt arbejdsliv har han arbejdet med og forsket i retspsykiatrien.
Først og fremmest påpeger han, at antallet af pladser i almenpsykiatrien er beskåret fra 8.000 pladser i 1980 til 3.000 pladser i dag.
- Det er her problemerne starter, for hvis den psykisk syge bliver udskrevet for tidligt, fordi der er pres på pladserne, så er der ganske enkelt en risiko for, at vedkommende bliver kriminel, forklarer Peter Kramp.
Det synspunkt underbygger han med en af sine undersøgelser fra 2005. Den viser, at antallet af dømte retspsykiatriske patienter, stiger mere end nogensinde. Vækstraten er på 11 procent.

- Her taler vi altså om renters rente, og det betyder, at problemerne vokser voldsomt, siger han.
Ifølge retspsykiateren lider de fleste af de behandlingsdømte af skizofreni og dermed ofte af vrangforestillinger. Når vrangforestillinger resulterer i kriminalitet, er der ofte tale om alvorlige lovovertrædelser.
- 80 procent af lovovertrædelserne blandt skizofrene består i drab, vold, seksuelle overgreb, ildspåsættelse eller røveri, forklarer Peter Kramp.

Dom til behandling er en hjælp for de skizofrene
En stor del af patienterne bliver dømt til behandling. Det gælder næsten halvdelen. En til to procent bliver dømt til anbringelse og resten får dom til ambulant behandling – ofte med mulighed for indlæggelse.
Netop dom til behandling hjælper skizofrene til at kunne begå sig i samfundet og dermed forhindrer det også, at disse syge mennesker pludselig begår kriminalitet, mener Peter Kramp.


- Indlæggelse er forudsætningen for, at vi kan bedre de skizofrenes psykiske helbredstilstand, så de kan klare sig selv.  Jeg har sammen med en statistiker fundet en klar sammenhæng mellem antallet af psykiatriske sengepladser og det kriminelle niveau. Vi lavede undersøgelsen i de daværende amter, og den viste, at de amter, der havde det største fald i sengedagsforbruget også havde den største stigning i antallet af retspsykiatriske patienter og i øvrigt også den største stigning i antallet af drab og ildspåsættelser, siger han.
 

Peter Kramp oplever, at der foregår en stoledans i retspsykiatrien, som betyder, at syge skubbes ud i en for tidlig ambulant behandling, når der ikke er pladser nok.
- Problemet er, at den ambulante behandling ikke er tilstrækkelig for den behandlingskrævende, og det indebærer derfor en risiko for igen at ende med at begå kriminalitet, siger han.

En halv kræftbehandling?Formanden for Advokatrådets Strafferetsudvalg, Sysette Vinding Kruse, har fungeret som forsvarsadvokat i 30 år. Hun oplever, at antallet af psykisk syge klienter i perioden er steget med 20 procent. Hun mener at presset på retspsykiatrien både skaber problemer for den almindelige borger, den psykisk syge og for advokaterne.
- Først og fremmest synes jeg, at det er en katastrofe, at vi sender patienter ud i samfundet, uden at de er færdigbehandlede. Forestil dig lige, at en kræftpatient fik en halv behandling! Det er fortvivlende for de psykisk syge, og jeg har da også set eksempler på syge, der går ud og begår kriminalitet for at komme tilbage i behandling. Det skete blandt andet for en af mine klienter. Det var en ung mand, der ret så ubehjælpsomt og ved hjælp af en lille kniv gik ind og røvede en bank. Det er jo et råb om hjælp.
- Og når det sker, og den pågældende bliver fremstillet for en dommer med henblik på varetægtsfængsling, er problemet, at den psykisk syge ikke altid kommer i behandling med det samme, da Højesteret har godkendt, at det er i orden at fængsle psykisk syge i et almindeligt fængsel indtil ‘plads haves’ på en psykiatrisk afdeling. Jeg har set flere eksempler – senest i november – på, at den syge bliver langtidsanbragt i Vestre Fængsel. Her sidder vedkommende og venter på en plads på en psykiatrisk afdeling på et hospital – men pladsen kommer ikke, og efter et par måneder vælger dommeren at løslade den syge. Der har været tale om mindre alvorlige forbrydelser som eksempelvis tyveri – men vi er altså stadig i den grovere afdeling, og der er ikke tale om at have stjålet madvarer i Brugsen. Når det gælder skizofrene, ved du ikke, om vedkommende går ud og begår en ny og grovere forbrydelse, fordi han er ubehandlet, siger Sysette Vinding Kruse.

En hån mod de psykisk syge
Det er ikke godt nok for den syge, påpeger hun.
- Jeg kan godt forstå, at man nogle gange må være praktisk – som når den første sne falder, og hospitalerne har ventetid på at behandle de brækkede ben. Men her placerer man syge – ofte i længere tid – i et fængselsmiljø, som indebærer en stor risiko for at gøre de her mennesker endnu dårligere, fordi de i forvejen er sårbare, siger hun.
Når den syge sendes ud i samfundet skaber det også et sikkerhedsproblem for den almindelige borger, mener Sysette Vinding Kruse.
- Du kan ikke se på den skizofrene, om vedkommende er syg. Men det er forpinte mennesker, som eksempelvis hører stemmer, der beder dem om at overfalde tilfældige personer. Og her kan vi altså nemt komme over i de grovere forbrydelser som for eksempel overfald, forklarer Sysette Vinding Kruse, der også selv har følt sig utryg i forbindelse med arbejdet som forsvarer for psykisk syge.- En af mine kolleger blev overfaldet af en psykisk syg klient i Politigårdens fængsel, hvor vedkommende var blevet placeret mellem de helt grove forbrydere på trods af, at han blev mere og mere syg og psykotisk under opholdet. Min kollega blev simpelthen gennembanket, og det førte til, at der nu er etableret overfaldsalarmer. Men det er jo for så vidt kun en lappeløsning, og der er stadig sikkerhedsproblemer for alle, der beskæftiger sig med det her område.
Løsningen på problemerne er ifølge Sysette Vinding Kruse hverken kompliceret eller uden for rækkevidde.
- Antallet af sengepladser i retspsykiatrien skal udvides. Så enkelt er det. Det vil være ganske ukompliceret at føre en statistik over, hvor mange varetægtsfængslinger af psykisk syge, der sker årligt, og på den baggrund finde frem til det antal pladser, som mangler. Når der mangler pladser fører det til den onde cirkel, hvor de psykisk syge bliver kastebolde mellem retspsykiatrien, distriktspsykiatrien og fængslerne. Efter min overbevisning er det en hån mod både de psykisk syge, os der arbejder med de psykisk syge og den almindelige borger, at antallet af nedlagte sengepladser i psykiatrien fører direkte til mere kriminalitet.

Fakta
Der er op mod 25.000 skizofrene mennesker i Danmark – tallet er nogenlunde uændret.
Godt 2.000 idømmes en psykiatrisk særforanstaltning.
I januar 1980 var der 297 retspsykiatriske patienter. I dag ca. 3.000.
Kilde: Peter Kramp, rapport fra 2010, Klienter idømt en psykiatrisk særforanstaltning, udgivet af Kriminalforsorgen.

Sysette Vinding Kruse
Advokat og partner hos Homann Advokater, dr.jur. i 1984 med afhandlingen "Erhvervslivets Kriminalitet". Medlem af Advokatrådet, formand for Strafferetsudvalget. Formand for forskellige fonde og selvejende institutioner, og har fra 1979 sammen med blandt andre læger og sygeplejersker fra Vestre Fængsel drevet landets første metadonambulatorium for stofmisbrugere med langvarigt misbrug bag sig. Fra november 2007-2011 formand for Foreningen af Beskikkede Advokater i København.

Peter Kramp
Retspsykiater, Retslægerådet og tidligere ledende overlæge for Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet.