Advokaten 1 - Anerkendelse til hviderussisk forår

Print Print
29-01-2013

CCBE´S MENNESKERETTIGHEDSPRIS 2012

Et særlig vigtigt område for Pavel Sapelko, som også er blevet tillagt stor betydning for CCBE´s beslutning om at tildele ham årets Menneskerettighedspris, er kampen for afskaffelse af dødsstraffen i Hviderusland, og da vi spørger nærmere ind til det område, nævner han lavmælt, at Hviderusland som det eneste europæiske land ikke alene har dødsstraf i lovgivningen, men også anvender den.

Efter at være ekskluderet fra det lokale advokatsamfund i Minsk, arbejder Pavel Sapelko som juridisk rådgiver for menneskerettighedscenteret Viasna – som på dansk betyder forår. I november fik han overrakt CCBE’s Menneskerettighedspris – blandt andet for sit arbejde med bekæmpelse af dødsstraf i Hviderusland. Prisen er et vigtigt vink til advokatkollegerne i Minsk om, hvad det vil sige at være advokat, mener prismodtageren.

Af Lise-Lotte Gümoes, advokat og Torben Jensen, generalsekretær, Advokatsamfundet

Der er to gode særlige grunde til, at sammenslutningen af advokatråd i Europa, CCBE, afholder sin 117. halvårlige generalforsamling i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols bygninger i Strasbourg.
Baggrunden for at flytte mødet fra den sædvanlige arena i Bruxelles til Strasbourg har blandt andet været en særlig markering af CCBE’s ønske om at styrke båndene til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). Et ønske, som tilsyneladende er fuldt ud gensidigt, idet præsidenten for EMD under åbningsceremonien netop giver tilsagn om at etablere et fast, uformelt samarbejde imellem CCBE og en dommer fra EMD.
Men der er også en anden vigtig årsag til, at generalforsamlingen afholdes i netop Strasbourg: Overrækkelsen af CCBE’s Menneskerettighedspris, som har fem års jubilæum.
Under en pause møder vi årets prismodtager, den 41-årige menneskerettighedsadvokat fra Hviderusland, Pavel Sapelko, for at høre nærmere om de vilkår, han arbejder under. Han er ret beset tidligere advokat, idet det lokale advokatsamfund i Minsk ekskluderede ham i marts 2011 efter pres fra myndighederne.

Arbejdet for en illegal organisation
I dag arbejder han som juridisk rådgiver for menneskerettighedscenteret ‘Viasna’, som betyder ‘forår’. Siden 2003 har ‘Viasna’ reelt været en illegal organisation. En ændret lovgivning har umuliggjort opretholdelse af centerets status som registreret organisation. Og uden registrering anses organisationen ikke for lovlig. Det er derfor ikke uden risiko for strafforfølgning at arbejde for ‘Viasna’. Desuden er organisationens nyhedsformidling via internettet besværliggjort ved, at borgerne ikke har fri adgang til internettet i Hviderusland, og ‘Viasnas’ hjemmeside er blokeret af myndighederne.
Menneskerettighedsarbejdet i Hviderusland indebærer dog ikke umiddelbart risiko for at miste livet. Til gengæld er der en risiko for at miste sit arbejde og sin frihed, fortæller Pavel Sapelko. 
I skrivende stund har præsidenten for ‘Viasna’ eksempelvis været fængslet i mere end et år, efter at han blev idømt fireethalvt års fængsel for ‘skatteunddragelse’, én måde hvorpå myndighederne ved retsforfølgning lægger hindringer i vejen for menneskerettighedsaktivister og vanskeliggør, at organisationer som ‘Viasna’ risikofrit kan modtage økonomisk støtte.
Pavel Sapelko tilføjer, at det er udbredt med andre former for repressalier fra myndighedernes side, for eksempel er der betydelige vanskeligheder med at få en lejlighed og problemer med at rejse ud og ind af landet.

Dødsstraffens sidste europæiske bastion
Forud for sin eksklusion af advokatsamfundet i Minsk varetog Pavel Sapelko blandt andet forsvaret af en række oppositionsmedlemmers ret til forsamlings- og ytringsfrihed.
I 2002-2003 forsvarede han dem, som blev anklaget for statsfornærmelse mod præsidenten i Hviderusland siden 1994, Alexander Lukasjenko – et arbejde som resulterede i adskillige trusler fra myndighedernes side.
Et særlig vigtigt område for Pavel Sapelko, som også er blevet tillagt stor betydning for CCBE´s beslutning om at tildele ham årets Menneskerettighedspris, er kampen for afskaffelse af dødsstraffen i Hviderusland, og da vi spørger nærmere ind til det område, nævner han lavmælt, at Hviderusland som det eneste europæiske land ikke alene har dødsstraf i lovgivningen, men også anvender den.

CCBE’s Menneskerettighedspris gør en forskel
I 2010 blev Pavel Sapelko valgt til bestyrelsen i det lokale advokatsamfund i Minsk og repræsenterede samme år en række oppositionsmedlemmer, som blev arresteret efter en demonstration i forbindelse med præsidentvalget i december måned det år. Blandt klienterne var præsidentkandidaten Andrei Sannikau. Som følge af Sapelkos udtalelser til en række vestlige medier om hans bekymring for den mishandling, som Andrei Sannikau blev udsat for under sin tilbageholdelse, blev Pavel Sapelko udsat for pres fra justitsministeriets side – et pres som i 2011 førte til eksklusion fra Advokatsamfundet i Minsk.
Da vi spørger Sapelko, hvilken reaktion tildelingen af CCBE’s Menneskerettighedspris kan forventes at føre til fra myndigheder og samarbejdspartnere i Hviderusland, svarer han, at det endnu er for tidligt at spå om, men at han er sikker på, at den vil gøre en forskel – blandt andet som en påmindelse til de cirka 500 advokatkolleger i Minsk om, hvad det vil sige at være advokat. Og så vil den medvirke til at synliggøre det vigtige menneskerettighedsarbejde, som ikke kun udføres af ham, men også af en række andre advokater i Hviderusland på trods af de betydelige risici, arbejdet indebærer for dem.

Værdien af internationalt samarbejde
Selvom CCBE’s skriftlige appeller til myndighederne i Hviderusland og nu også Menneskerettighedsprisen ikke umiddelbart synes at blive taget i betragtning, er der ifølge Sapelko ingen tvivl om, at den er kendt og høres – herunder af Hvideruslands advokater. Og international støtte er afgørende for det mod, der kræves, for at både advokaterne og menneskerettighedsaktivisterne kan tage handling.
Etablering af bedre kontakter mellem Hvideruslands advokater og advokatorganisationer med deres kolleger i det øvrige Europa står højt på ønskelisten. Men der vil være mange praktiske vanskeligheder, som skal overvindes, før et internationalt samarbejde kan etableres. Det gælder for eksempel noget så lavpraktisk som opnåelse af visum for såvel ind- som udrejsende, identifikation af målgrupper og samarbejdspartnere. Men både praktikophold – det kan være i form af udvekslingsordninger – og enhver form for undervisning – i form af konferencer og seminarer i Hviderusland eller udlandet – vil hilses velkommen.

Forårsfornemmelser
‘Viasna’ betyder som nævnt forår, men direkte adspurgt drømmer Pavel Sapelko snarere om en fløjlsrevolution i Hviderusland end om et arabisk forår.
Men vigtigst af alt er at bevare kontakten, understreger han: Opgiv ikke kontakten med os. For uden den, kan vi ikke fortsætte kampen!
Da vi slutter samtalen med Pavel Sapelko af med endnu en lykønskning med prisen og udtrykker anerkendelse af hans store indsats på menneskerettighedsområdet, bemærker han beskedent, at mange har bragt langt større ofre end han.

CCBE Menneskerettighedspris
Prisen er stiftet i 2007 og uddeles årligt i november til en advokat eller en advokatorganisation, primært men ikke udelukkende i Europa, i anerkendelse af et særligt engagement og arbejde med forsvaret af respekten for menneskerettigheder.
I februar anmodes CCBE’s delegationer om nomineringer af kandidater med frist ultimo april. I maj drøftes kandidaterne af CCBE’s Human Rights Committee og på baggrund af indstillinger fra komiteen vælger CCBE’s Standing Committee modtageren af prisen på et møde i september måned.
Advokatsamfundet modtager gerne løbende forslag til modtagere af prisen, og der behøver ikke at være tale om danske kandidater.

Tidligere modtagere
2011 – Abderrazak Kilani i hans egenskab af formand for Tunesiens Advokatsamfund og for Advokatsamfundets arbejde for menneskerettighederne, særligt i forbindelse med Jasmin revolutionen.
2010 – David Peña Rodríguez og Karla Micheel Salas Ramírez, medlemmer af the National Association of Democratic Lawyers (ANAD) i Mexico, repræsentanter for familierne til de kvindelige ofre hvis mord ikke blev efterforsket af myndigheder i Campo Algodonero sagen, også kendt som Ciudad Juárez Femicides.
2009 – Stanislav Markelov – myrdet russisk advokat tildelt post mortem.
2008 – Li Heping – kinesisk advokat (in absentia) – og gruppen af spanske advokater, som repræsenterede tiltalte og ofre i retssagerne vedrørende 11. marts 2004 bombningen af tog i Madrid.
2007 – Organisationen Avocats Sans Frontières.

VIASNA – Human Rights Center
Stiftet i 1966 og registreret i 1999. Registreringen blev omgjort i 2003 af Belarus’ højesteret efter organisationens observatørrolle ved præsidentvalget i 2001. I 2004 blev centeret medlem af FIDH.
Læs mere om organisationen, dens arbejde og svære arbejdsbetingelser på http://spring96.org/en