Advokaten 9 - Tavshedspligt – ransagning – beslaglæggelse

Print Print
26-11-2012

ROBATHIN v. AUSTRIA sagen fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol sætter nyt lys på de krav, som skal være opfyldt, når tavshedspligten trues ved ransagning eller andre indgreb hos advokater. Hvad skal advokaten gøre? Hvad kan der kræves af domstolene?

Af Jakob Arrevad, advokat, Horten

Udgangspunktet er tavshedspligten.
Under en straffesag blev to advokater, der havde haft en vis forretningsmæssig kontakt med de tiltalte, indkaldt som vidner. Den ene advokat protesterede under henvisning til retsplejelovens § 170 og blev fritaget for at vidne, da at forklaringen ikke var “af afgørende betydning for sagens udfald.” Den anden advokat blev forelagt spørgsmålet om tavshedspligt, men så ingen problemer i at udtale sig.

Tavshedspligten trues ved ransagning hos advokater.
Under en efterforskning af en straffesag dukkede forsvarergenparter op hos en tiltalt. Det førte til mistanke mod alle forsvarerne om overtrædelse af retsplejeloven, men mistanken gik i realiteten alene ud på, at genparterne måtte komme fra én af forsvarerne. Retten fandt, at der kunne ransages hos alle advokater, og der blev i kendelsen ikke nærmere angivet hvorfor indgrebet i forhold til kravet om tavshedspligt var et proportionalt indgreb, og intet var angivet om, hvilke sager og/eller oplysninger indgrebet konkret rettede sig mod.
I en sag, hvor det var en revisors tavshedspligt, der var truet, fandt landsretten, at problemet kunne løses ved følgende: “Politiet skal derfor i tilfælde af beslaglæggelse i form af spejling af en server snarest foretage en nærmere gennemgang af det beslaglagte (spejlede) materiale og skille sig af med irrelevant materiale" – men så er tavshedspligten jo derved brudt.

ROBATHIN v. AUSTRIA
Disse eksempler kan nu vurderes i relation til en nylig afgørelse fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol – ROBATHIN v. AUSTRIA (Dom af 3. juli 2012 i Application no. 30457/06 – afgjort med stemmerne 5-2).
En advokaten var sigtet for økonomiske forbrydelser over for to klienter, og der blev i den forbindelse gennemført ransagning. Der blev ikke alene sikret og beslaglagt de data, der relaterede til de to klienter, der skulle være forurettede, men af alle advokatvirksomhedens data. Herved kunne politiet gøre sig bekendt med oplysninger, der var om andre klienter og dermed bryde tavshedspligten.
Domstolen foretog en gennemgang af alle dele af forløbet, herunder de garantier, der specielt gælder for advokater i den østrigske lovgivning, og alle dommerne var enige om, at de var overholdt.
En af garantierne vedrørende specielt advokater er en instruks fra Justitsministeriet, hvorefter en repræsentant for advokatsamfundet skal være til stede i forbindelse med ransagning hos en advokat for at sikre, at ransagningen ikke krænker advokatens tavshedspligt (dommens § 29). En anbefalelsesværdig ordning.
Udgangspunktet for domstolen var, at alle de i østrigsk lovgivning opstillede garantier var overholdt, men flertallet udbyggede vurderingen med spørgsmålet om proportionalitet, herunder navnlig spørgsmålet, om der var sammenhæng mellem det, som ransagningskendelsen lød på, og det der rent faktisk blev ransaget efter og beslaglagt (§ 41). Rettens flertal vurderede, at der var sket en krænkelse af artikel 8 (§§ 51 og 52).
Retten lagde vægt på, at det under de givne omstændigheder var uacceptabelt at ransage og senere beslaglægge alle oplysninger hos en sigtet advokat, og ikke kun de dokumenter, der specifikt havde relation til sigtelserne.

Advokaterne må kræve klarhed
Afgørelsen udelukker ikke, at en sådan ransagning og beslaglæggelse kan gennemføres, men forudsætningen er, at der sker en konkret prøvelse af, om det, der ransages/beslaglægges, alene er begrænset til materiale, der har sammenhæng med de sigtelser, der efterforskes.
I dansk ret kræver ransagning mod en advokat, at der tages begrundet stilling til begrænsningerne i retsplejelovens § 170, og de begrænsninger ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og beslaglæggelse, der fremgår af de generelle proportionalitetskrav i retsplejelovens og EMRK art. 8.  Kombinationen af reglerne gør, at der ved indgreb over for advokater, der kan bringe tavshedspligten i fare, må stilles skærpede krav.
Ved indgreb på et advokatkontor er det særlig vigtigt, at det helt klart fremgår, hvad der er indgrebets faktiske omfang, og advokaterne må kræve en sådan klarhed. Når der sammenlignes med de indledende eksempler, er der generelt grund til over for advokater at fremhæve tavshedspligten og til at tilråde advokater, at alle indgreb, der kan betyde at tavshedspligten trues, forelægges for domstolene.
ROBATHIN v. AUSTRIA tilføjer nok ikke noget egentlig nyt til retstilstanden her i landet, men den sætter fokus på de krav, der i praksis må kræves opfyldt, hvis der fortages skridt, der kan indebære indgreb i advokaternes tavshedspligt. ROBATHIN v. AUSTRIA må få betydning for domstolene, således at det ved indgreb over for advokater klart angives, hvad der må ransages efter, hvorledes ransagningen forholder sig til retsplejelovens § 170, og hvorfor det kan godkendes netop at foretage denne ransagning og muligt eventuelt helt undtagelsesvist at inddrage materiale, der er omfattet af advokatens tavshedspligt.


De danske regler
Det sker, at advokater indkaldes som vidne, og at der ransages og beslaglægges hos advokater.
De regler, der i denne sammenhæng er særlig relevante, er retsplejelovens § 129 og § 170 om tavshedspligt.
Ved indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og beslaglæggelse, er retsplejelovens § 782 stk. 2, § 794 stk. 3, 1. pkt., § 795 stk. 2, 1. pkt., § 799 stk. 1., § 802 stk.4, § 803 stk.2, 1. pkt., § 803 stk. 2. 1 pkt. og § 804 stk. 4 helt afgørende regler, og regler, som advokater skal have et beredskab i forhold til.
For domstolenes bedømmelse er de generelle proportionalitetskrav i de næsten enslydende bestemmelser i § 782 stk. 1, § 797 stk. 1 og § 805 stk. 1. og betingelserne i EMRK art. 8 yderligere afgørende.