Advokaten 8 - Ny anklageruddannelse De fleste dage er det ikke juraen, man bakser med

Print Print
29-10-2012

Første hold fra den nye anklagerfuldmægtig-uddannelse bliver færdigt til efteråret. Hvor uddannelsen før mest havde fokus på faglighed og jura, bliver fuldmægtigene i dag først og fremmest klædt på til selve anklagerrollen.

Af Lene Rosenmeier, journalist

- Jeg mødte op på kontoret for første gang om mandagen, og så gik jeg i retten alene om fredagen. Det var enormt spændende og nervepirrende at være den, der stod der med hele ansvaret. Jeg var utrolig nervøs og utrolig godt forberedt.
Sådan beskriver anklagerfuldmægtig Katrine Grønkjær sin debut ved retten i Næstved. Og selvom det gik meget hurtigt for hende med at komme i retten, er det ikke spor usædvanligt for en anklagerfuldmægtig at stå på egne ben i løbet af ganske kort tid.
- Anklagergerningen er utrolig selvstændig, og man får sine egne sager helt fra starten. Man skal så selv vurdere, om der skal rejses tiltale, ligesom man selv skal skrive anklageskriftet osv., forklarer Pauline Popp-Madsen, senioranklager hos Rigsadvokaten. Hun har været med til at tilrettelægge den nye grunduddannelse for anklagerfuldmægtige, som startede i 2010.

Sammenhæng med jobbet
Tidligere foregik det meste af grunduddannelsen på seks ugekurser. Kurserne handlede mest om jura, og der var ikke en direkte sammenhæng mellem det, fuldmægtigene lærte, og så det, de arbejdede med til hverdag. For mange betød det, at de mødte op og lærte noget, de enten aldrig fik brug for, eller ikke fik brug for lige med det samme.
- Undersøgelser viser, at det, man lærer på et kursus, får den bedste effekt, hvis man bruger det med det samme i praksis. Men som anklager og anklagerfuldmægtig er der meget stor forskel på, hvilke juridiske områder, man beskæftiger sig med i det daglige. Derfor er det svært at ramme alle med juridiske kurser, forklarer Pauline Popp-Madsen.
I dag foregår undervisningen af fuldmægtigene på nogle kortere moduler end tidligere. Det juridiske stof er skåret kraftigt ned. Fokus er i stedet vendt til at være på selve anklagerrollen.
- Vi går ikke på kompromis med fagligheden. Vi forlanger et højt fagligt niveau, når vi ansætter, og der er også meget fagligt, der skal læres. Men det er bedst at lære det, når det er relevant for den enkelte. Derfor ligger meget af den faglige læring ude i embederne og på vores øvrige videreuddannelseskurser, som man så kan vælge til, når det er relevant, fortæller Thomas Lindberg Brædder, der er anklager hos Rigsadvokaten og har det daglige ansvar for den nye uddannelse.
Ifølge ham handler det helt grundlæggende om, at fuldmægtigene får kompetencerne i den rigtige rækkefølge.
- De har alle det til fælles, at de skal kunne anklagerhåndværket, uanset hvilket sagsområde de arbejder med. Samfundet har krav på dygtige anklagere, som effektivt kan håndtere alle typer af straffesager på et højt fagligt niveau. Det betyder, at hver enkelt anklagerfuldmægtig skal udvikle sig meget hurtigt, og det er den udvikling, vi skal hjælpe med, fortæller han.

Uddannelse også lokalt
Katrine Grønkjær var med på det allerførste hold, der startede på den nye treårige uddannelse i 2010. Hun har netop afsluttet det sidste kursusmodul og skal fuldføre resten af uddannelsen i politikredsen i Næstved.
- Det, vi lærte på modulerne, var noget, vi fik brug for med det samme. De fleste dage er det jo ikke juraen, man sidder og bakser med. Det er i virkeligheden anklagerhåndværket. Og det er også det, vi lærte mest om på uddannelsen, forklarer Katrine.
Hovedparten af de aktiviteter, de fuldmægtige gennemgår på grunduddannelsen, ligger hjemme på tjenestestedet. Fuldmægtigene og deres leder bliver fra første dag udstyret med en såkaldt læringslog, der detaljeret beskriver helt faste aktiviteter, som fuldmægtigen skal igennem før og efter hvert enkelt undervisningsmodul. Det er lederens opgave at sikre, at fuldmægtigen faktisk kommer igennem disse ting. De skal også sørge for, at der er sammenhæng mellem fuldmægtigens aktuelle arbejdsopgaver og det, vedkommende lærer på modulerne.
- Da vi skulle planlægge uddannelsen, undersøgte vi, hvordan voksne lærer bedst, og hvad der skal til, for at det, de lærer på et kursus, også får en effekt i praksis. Netop denne vekselvirkning mellem læring og praksis er helt afgørende. Vi ville derfor sikre, at uanset hvad man sad med, så var undervisningen relevant, fortæller Pauline Popp-Madsen. 

Mere selvtillid i retten
Der er sket meget siden Katrine Grønkjær havde sin første dag i retten for lidt over to år siden. Efter at have afsluttet alle undervisningsmodulerne, føler hun sig nu helt klar til anklagerrollen.  
- Efter hvert modul følte jeg faktisk, at jeg var blevet bedre til det arbejde, jeg skulle udføre i kredsen, fortæller hun og kommer med et eksempel:
Vi havde et modul om praktisk anklagevirksomhed i retten, hvor vi lærte om afhøringer, procedurer, fik feedback og den slags ting. Det lå på et tidspunkt, hvor mange af os begyndte at have lidt større sager. Jeg lærte bl.a., hvilke ting jeg skulle arbejde med at blive bedre til.
Da Katrine Grønkjær mødte i retten efter modulet, kunne hun mærke, at det hun havde lært, gjorde en forskel. Hun følte sig mere sikker.
- Det gav mig en sikkerhed, at nogle havde kigget på det, jeg lavede, og sagt, hvad der fungerede godt, og hvad jeg skulle gøre, for at det blev bedre. Det betød, at jeg følte, basen var i orden, og jeg turde koncentrere mig om at gøre det endnu bedre.

Vigtig feedback
Netop feedback er ifølge Thomas Lindberg Brædder et vigtigt element i anklageruddannelsen.
- Det er svært at udvikle sig som anklager, hvis man bare går i retten med sin sag uden at få feedback. Og det har ikke været sat i system tidligere, fortæller han.
Feedback får de fuldmægtige i det daglige af den mentor, de bliver tildelt på deres arbejdsplads. Sammen med mentoren forbereder den fuldmægtige sig til modulerne. Mentorerne har på forhånd gennemgået en tredages mentoruddannelse, hvor de bl.a. lærer at give feedback og at forstå deres rolle i grunduddannelsen.
 - Det er mit indtryk, at kredsene efterhånden har fået en rutine omkring mentorarbejdet og ved, hvad det indebærer. Det er ikke nyt for dem mere, men det er klart, at det kræver en højere grad af fokus på fuldmægtigenes udvikling end den gamle uddannelse gjorde. Til gengæld melder de tilbage til os, at de unge er mere robuste og hurtigere føler sig trygge i retsarbejdet end førhen, siger Thomas Lindberg Brædder.

En snak før og efter kurset
Katrine Grønkjær bor til daglig dør om dør med sin mentor på kontoret.
- Det er en kæmpe fordel, at jeg er tilknyttet to personer i form af min chef og min mentor. De udfylder to forskellige roller og supplerer hinanden. Min mentor er rigtig god til at guide mig om, hvad det er, jeg skal fokusere på lige nu.
Hendes samarbejde med mentoren foregår både struktureret og ad hoc. 
 - Det ligger fast, at vi før hvert kursus altid skal have en snak om, hvad mine personlige fokuspunkter skal være, og hvad jeg skal få ud af det.  Efter kurset taler vi om, hvordan jeg kan arbejde videre med de læringspunkter, jeg har haft, fortæller hun. 
Der starter hvert år to hold anklagerfuldmægtige med 20-25 deltagere. Grunduddannelsen varer tre år. Uddannelsesmodulerne er fordelt over de første to et halvt år, hvorefter der følger et afsluttende forløb på tjenestestedet. Uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Den nye grunduddannelse
·         Uddannelsen bygger på en vekselvirkning mellem kurser og praktisk uddannelse på jobbet.
·         Undervisningen på kurserne har en tæt kobling til hverdagen og de daglige arbejdsopgaver.
·         De fuldmægtige får alle tildelt en mentor, som vejleder dem løbende om arbejdet og om kurserne.
·         I løbet af uddannelsen er der syv kursusmoduler med hver sit tema, der er relevante for jobbet som anklager.
·         De fuldmægtige følger en uddannelsesplan og en læringslog for deres uddannelsesforløb.
·         De fuldmægtige får alle en læringsmakker – en anden fuldmægtig – som de kan sparre med undervejs i uddannelsen.