Advokaten 8 - Anklagemyndigheden opruster med reform

Print Print
29-10-2012

Der er opbrudsstemning hos landets seks regionale statsadvokaturer. Til januar sammenlægges de til to nye, store enheder. Formålet er at styrke anklagemyndighedens behandling af straffesager, tilsynet med politikredsene og arbejdet med andre strafferetlige kerneopgaver.

Af Lene Rosenmeier

De nuværende tre jyske statsadvokaturer i Sønderborg, Viborg og Aalborg bliver til én ny statsadvokatur i Viborg, der skal dække Danmark vest for Storebælt. Statsadvokat Jan Reckendorff, der i dag er statsadvokat for Fyn, Syd- og Sønderjylland, bliver ny chef. De tre nuværende sjællandske statsadvokaturer bliver til én statsadvokatur med fortsat beliggenhed i København. Den nye statsadvokatur skal dække Danmark øst for Storebælt under ledelse af statsadvokat Lise-Lotte Nilas, der i dag er statsadvokat for København og Bornholm.
Sammenlægningen er den mest synlige del af statsadvokatreformen, der træder i kraft 1. januar 2013. Det sker seks år efter politireformen. Dermed har alle dele af anklagemyndigheden gennemgået omfattende ændringer, fordi også Rigsadvokaten er markant forandret med øget strategisk ledelse af den samlede anklagemyndighed.
Ifølge rigsadvokat Ole Hasselgaard skal de nye statsadvokaturer være “anklagerfaglige fyrtårne” med en juridisk specialisering, der kompetencemæssigt kan matche de store politikredse. Flertallet af de nuværende statsadvokaturer har kun 20-25 ansatte, og den begrænsede størrelse har ifølge rigsadvokaten gjort dem sårbare.
-Vi har brug for en bedre balance mellem statsadvokaturerne og de store juridiske centre, som vi fik i politikredsene med politireformen. Statsadvokaturerne har traditionelt behandlet de særligt komplicerede straffesager, og det skal de blive ved med. Men reformen skal give statsadvokaturerne mulighed for at fokusere endnu mere på de sværeste straffesager. Når vi går fra seks til to regionale statsadvokaturer, får vi samlet mere ekspertise, og statsadvokaturerne vil blive endnu mere anklagerfagligt stærke. Det vil helt enkelt medføre en højere kvalitet i vores behandling af straffesager, forklarer Ole Hasselgaard.

Omfordeling af opgaver
Med statsadvokatreformen flytter anklagemyndigheden rundt på nogle af sine opgaver. Politikredsene skal fremover som udgangspunkt varetage alle straffesager i byretten. Det gælder også nævningesager. Kun i særlige tilfælde skal statsadvokaterne varetage straffesager i 1. instans.
- Efter politireformen er der samlet så mange specialiserede jurister og anklagerfaglig viden i anklagemyndigheden i politikredsene, at de nu kan håndtere langt flere ting selv. Det gælder eksempelvis nævningesager. Men 1. instanssager vil fra tid til anden blive rykket til statsadvokaterne, hvis de rummer helt særlige problemstillinger, fortæller Mette Kildegaard, der er ledelsessekretær hos Rigsadvokaten og har været med til det lovforberedende arbejde forud for reformen.
Mette Kildegaard påpeger, at Rigsadvokaten fremover får mulighed for at lave en midlertidig ordning, en såkaldt call-in-ordning, hvor alle straffesager vedrørende en bestemt problemstilling i en periode bliver varetaget af statsadvokaterne i stedet for af politikredsene.
- Det kan være hensigtsmæssigt, at sager i en periode bliver samlet på få specialisthænder. Det kan eksempelvis være, når vi får ny lovgivning, eller vi udpeger et fokusområde, hvor der er særligt behov for at koordinere praksis. Når praksis er fastlagt, vil sagerne igen blive varetaget af anklagemyndigheden i politikredsene, forklarer Mette Kildegaard.
I øvrigt forudsættes det fremover, at statsadvokaterne og politikredsene i videre omfang end i dag samarbejder om konkrete straffesager, hvor der er behov for at inddrage statsadvokaternes kompetencer. Dermed er statsadvokaturerne tiltænkt en klar rolle som den naturlige sparringspartner for anklagemyndigheden i politikredsene. I det daglige kan det derfor fra sag til sag aftales, at statsadvokaten skal bistå frem til en konkret straffesags førelse i byretten eller måske medvirke ved selve retssagen.
Statsadvokaten skal fortsat varetage alle straffesager i 2. instans – dvs. ankesagerne i landsretten.
Også på andre områder sker der ændringer i opgavefordelingen. I erstatningssager efter retsplejelovens kapitel 93 a skal den retlige behandling af sagerne i 1. instans fremover varetages af statsadvokaten – i stedet for af politikredsene som i dag. Dermed møder statsadvokaten i både by- og landsret i erstatningssager. Desuden forankres anklagemyndighedens behandling og tilsyn med foranstaltningssager i forhold til psykisk afvigende kriminelle fremover i det hele hos statsadvokaten.

Større geografisk afstand
En af de vigtige opgaver, som statsadvokaten har i dag, og som de også skal have fremover, er tilsynet med politikredsenes behandling af straffesager.  Hidtil har tilsynet ofte været bagudrettet med karakter af kontrol. Et væsentligt mål med reformen er ifølge rigsadvokat Ole Hasselgaard at etablere et mere fremadrettet og samarbejdsorienteret tilsyn.
- Vi får et mere moderne, fremadrettet og problemløsende tilsyn, hvor statsadvokaten ikke alene går ind og påpeger eventuelle fejl, men også deltager aktivt i løsningen af problemstillinger i kredsene. Statsadvokaten er dermed i høj grad med til at udvikle modeller for, hvordan tingene reelt bliver gjort bedre næste gang, forklarer Ole Hasselgaard.
Når de seks nuværende regionale statsadvokaturer bliver til to, vil der i Jylland opstå en større geografisk afstand mellem statsadvokaten, politikredsen og domstolene. På Sjælland vil der ikke være nogen ændring, da de tre sjællandske statsadvokaturer allerede i dag har kontor i København. Den øgede afstand i Jylland er ifølge Ole Hasselgaard ikke afgørende for det udbyggede samarbejde internt i anklagemyndigheden, som er et hovedsigte med reformen.
- Vi skal skabe nye arbejdsformer mellem politikredsen og statsadvokaten, og i den forbindelse er den geografiske afstand ikke afgørende. Eksempelvis kan videokonferencer reducere transporttiden. Og modsat politireformen vil skabelsen af de nye statsadvokaturer ikke være mærkbar for den almindelige befolkning, som normalt ikke er i direkte kontakt med statsadvokaturerne, siger han og understreger, at hverken byretterne, landsretterne eller advokaterne umiddelbart vil opleve nogen mærkbar ændring – ud over at de fremover kun skal korrespondere med to statsadvokaturer frem for seks.

SAIS sammenlægges med SØK
Med reformen bliver de to specialiserede statsadvokaturer – Statsadvokaten for Særlige Internationale Sager (SAIS) og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) – samlet i én specialstatsadvokatur i København. SØK har siden 1971 behandlet de største og mest komplicerede sager om særlig økonomisk kriminalitet, og SAIS blev oprettet i 2002 for at tage sig af de særlige internationale sager om bl.a. krigsforbrydelser og folkedrab. SAIS har gennem årene været et mindre embede, og det har – ligesom det er tilfældet for de regionale statsadvokaturer – givet en række udfordringer.
- Det giver praktiske vanskeligheder at have et særskilt embede af så begrænset størrelse som SAIS. Sammenlægningen mellem SØK og SAIS giver os mulighed for at bruge kræfterne mere hensigtsmæssigt, når medarbejderressourcerne bedre kan fordeles mellem de enkelte sagsområder efter behov. Men der vil stadig være et stort fokus på de særlige internationale straffesager, forklarer Ole Hasselgaard.
Her i 2012 arbejder Rigsadvokaten sammen med repræsentanter fra statsadvokaturerne og politikredsene på højtryk med at tilrettelægge de nye opgaver og den geografiske sammenlægning. Især er medarbejderne i statsadvokaturerne et meget stort fokusområde.
- Statsadvokatreformen har stor betydning for alle i de nuværende statsadvokaturer. Men særligt for medarbejderne i Sønderborg og Aalborg har reformen også konsekvenser for deres personlige liv. Det er jo ikke sikkert, at man har mulighed for at flytte til Viborg eller rejse frem og tilbage. Vi er derfor meget opmærksomme på den enkelte medarbejder og har fastlagt et personligt forløb, der skal hjælpe alle igennem reformen, siger Mette Kildegaard.

De to fremtidige statsadvokater
Det bliver nuværende statsadvokat for København og Bornholm Lise-Lotte Nilas, der skal lede den nye regionale statsadvokatur i København, mens statsadvokat for Fyn , Syd- og Sønderjylland Jan Reckendorff bliver leder af den nye regionale statsadvokatur i Viborg.
De nye statsadvokater udnævnes med virkning fra 1. januar 2013, hvor statsadvokatreformen træder i kraft. Den nye statsadvokatur i København dækker Danmark øst for Storebælt, mens den nye statsadvokatur i Viborg dækker Danmark vest for Storebælt.