Advokaten 7 - Vold mod advokater truer retsstaten

Print Print
18-09-2012

Forsvarsadvokat Tatiana Tomina i Kirgisistan blev tæsket, truet med syre i ansigtet og udsat for hetz, da hun forsøgte at forvare sin klient. Selv i højesteret blev hun ikke beskyttet mod voldstrusler. Over hele verden bliver advokater udsat for vold, og det svækker både rettens aktører og retssikkerheden.

Af Henrik Pryser Libell, journalist

JALALABAD, KIRGISISTAN: Da forsvarsadvokat Tatiana Tomina kom ind i retssalen, kastede en mand helt uden varsel en væske direkte i ansigtet på hende. I nogle ængstelige sekunder var Tomina bange for, at hun var blevet blændet for livet af syre, for det var hun blevet truet med dagen før, hvis hun fortsatte med at forsvare sin klient.

Væsken Tomina fik kastet i ansigtet viste sig at være vand, men truslen om at hun ville få tæsk, hvis hun fortsatte med at forsvare sin klient, var ikke tom.

- En gruppe kvinder ventede uden for retssalen, da vi kom ud fra sagens tredje dag. De så på mig, som om jeg havde slået nogen ihjel. Jeg så faren til den dræbte. Han råbte, at hvis jeg fik min klient frikendt, ville jeg ikke komme til at leve længere. Så gik de løs på os med knytnæver, og kvinderne slog og stak os med spidse paraplyer. Og ingen af de tilstedeværende politibetjente greb ind, fortæller Tomina til Advokaten.  

- De fik fat i min kollega, smed ham omkuld og begyndte at slå ham hårdt. De prøvede også at få fat i mig. De fik fat i min arm, men jeg rev mig løs. Jeg løb over vejen og sprang ind i en taxa og kom væk fra stedet, fortæller hun.

Hos lægevagten fik hun senere konstateret blå mærker efter slagene. 

- Sådanne trusler går ind under huden på en. Når sådan noget sker, er det vanskelig at tænke klart, og det bliver sværere at forsvare klienten, siger Tomina. 

Plantede beviser og basar
Advokaten møder Tatiana Tomina på en café på den modsatte side af, hvor anklagemyndigheden har kontorer. Tomina kaster fra tid til anden et flygtigt blik over skulderen, og når hun fortæller om sine oplevelser, passer hun på ikke at tale for højt, selv om hun siger, at hun ikke er bange for at fortælle sin historie.

De sager, hun er blevet truet i, er en del af fem tusinde sager i retsopgøret, efter at der i byerne Jalalabad og Osh i Sydkirgisistan udbrød voldsomme etniske optøjer i sommeren 2010. Mellem 500 og 2000 mennesker blev dræbt og de advokater, som har påtaget sig den upopulære opgave at forsvare det usbekiske mindretal under sagen, er blevet udsat for et stærkt pres. Mange af dem, som truer advokaterne, siger, at de er pårørende til de dræbte, men menneskerettighedsorganisationer i Kirgisistan mistænker desuden det kirgisiske politi for at hjælpe de oprørte pårørende. For eksempel observerede Tomina, at gruppen af pårørende, som truede hende, blev ’forstærket’ fra den ene dag til den anden med en stor gruppe unge, veltrænede mænd. Det var mistænkeligt, hvordan grupper af kvinder mødte frem under afhøringer i retten, som kun rettens parter kendte tidspunktet for. Politiets indblanding i sagerne begyndte allerede i starten.

- Under efterforskningen i sommeren 2010 var der en politibetjent, som bag min ryg hilste på en kollega og sagde, at “vi har også patroner til hende”, hvis hun ikke trækker sig fra forsvaret, fortæller Tomina.

*Patron’ er ikke en dødstrussel, men en trussel om at plante beviser. I de hjem, hvor politiet fandt patroner, blev nemlig hver eneste person anholdt. Men i mange tilfælde blev politiet mistænkt for selv at have lagt patroner ud. 

Efter hændelsen i Jalalabad arrangerede Tatiana Tomina og nogle kolleger en demonstration, hvor de krævede beskyttelse mod fremtidige trusler. Chefen for anklagemyndigheden indførte en sådan lov, men da sagen, hun førte, var anket til Kirgisistans højesteret, blev hun truet af de før omtalte grupperinger af oprørte pårørende. 

- Selv dér blandede pøblen sig, når proceduren var i gang. De skreg “Har du selv børn? De skal dø. Du skal dø.” Da blev jeg for alvor rædselsslagen. Jeg har netop en søn. Han er også advokat. Jeg klagede til en af anklagerne, men han ville ikke gribe ind. – “Hold op med at skrige, dette er ikke en basar,” var blot hans svar.

Først efter en halv time med uro, fik dommeren salen bragt til ro. 

- Tænkte du på at trække dig for at beskytte dig selv eller familien? 

- Min professionsetik forbyder mig det. Min samvittighed tillod det ikke. Jeg havde fulgt sagen fra starten, og jeg mener, at klienten var uskyldig i drabet, fortæller hun. 

Trusler er hverdagskost
Tatiana Tomina er ikke den eneste, der oplever trusler i sin advokatgerning. I både rapporter fra Human Rights Watch og andre menneskerettighedsgrupper, som har undersøgt Kirgisistan, rapporteres der om lignende tilfælde som dem, Tomina har oplevet, og de inkluderer endda flere tilfælde af vold mod dommere.

Kirgisistan er heller ikke alene i verden med tilfælde af vold mod retsstatens aktører. International Commision of Jurists (ICJ) peger på Kirgisistan, sammen med Kasakhstan, som to lande specielt præget af vold og trusler mod advokater og dommere forrige år.

Problemet er generelt, og ses ofte i tidligere sovjetstater, hvor retsstaterne trues af både mangel på uafhængige domstole og et stort antal af angreb på advokater og menneskerettighedsforkæmpere. Dette er klart kommet frem i Rusland under de sidste måneders store demonstrationer mod korruption i landet.

- Trusler mod advokater sætter både retssikkerheden, menneskerettighederne og retsstatsprincipperne i fare, siger leder i den norske Helsingforskomité, Berit Lindeman. 

Menneskerettighedsorganisationen arbejder med projekter i Østeuropa, men specielt Rusland, Ukraine og Hviderusland.

- Drab på advokater, sådan som det skete for den russiske advokat Markelov i 2009 og dommeren Eduard Tsjuvasjov i 2010, hører heldigvis til sjældenhederne, fortæller hun, men vi ser ofte i tidligere sovjetrepublikker, at dommere og advokater bliver presset til at afsige domme eller advokater presset til at afstå fra at forsvare klienter, som der er politisk interesse omkring. Baggrunden for dette er i mange tilfælde ganske sikkert trusler, enten trusler på livet eller tab af arbejde, forklarer Berit Lindema til Advokaten.

European Bar Human Rights Institute (IDHAE) er en anden organisation, der forsøger at få overblik over vold mod advokater. Deres rapport “World Observatory for Defence Rights and attacks against lawyer” samler hvert år hundredvis af sager, hvor advokater verden over er blevet dræbt, fængslet eller forfulgt på grund af deres arbejde. 

- Advokater er både ofre for statsmagt og ofre for fravær af beskyttelse fra staten, skriver IDAHE-formanden Bertrand Favreau i organisationens rapport.

- Advokater er ofre på to måder. Den ene er dem, der kæmper for ret i en stat uden ret, som advokater i Kina, Cuba, Syrien og Vietnam. De kan hurtigt blive et “generende element” som må fjernes. Den anden gruppe udsættes for mere subtile angreb i forklædning, som anklager om “manglende respekt for retten” eller “trakasserier af vidner”, skriver Favreau, som siger, at de værste situationer ofte forekommer i lande, hvor advokatforeningerne ikke er uafhængige, som f.eks. i Rusland, Vietnam, Cambodja og Syrien. I Kina praktiseres der for eksempel en årlig fornyelse af bestallingen, og mange advokater får herved afslag eller bestallingen træneret. 

Advokater dræbes i flæng
Under krigen i Irak blev 38 advokater dræbt alene mellem 2005 og 2006 for at have repræsenteret et forsvar ’mod islam’, påpeger den irakiske advokatforening. En af dem var Salah Abdel-Kader, advokat og juraprofessor, som blev skudt på sit kontor i Bagdad sommeren 2006. Abdel-Kader havde ført flere sager for personer tiltalt for æresdrab, og hans enke sagde efterfølgende, at han “betalte en høj pris for at holde fast på sine juridiske idealer.” 

Mexico er et andet sted med udbredt advokatvold. I Mexico, særligt i det sydlige Mexico, forekommer drabstrusler, dødstrusler, kidnapning, ulovlig fængsling, chikane og fabrikerede beviser for at hindre advokaters arbejde, særligt med menneskerettigheder. I det nordlige Mexico er problemerne ofte knyttet til narkokakarteller, hvor både advokater og dommere er udsat for trusler og angreb fra grupper som bedriver organiseret kriminalitet.

Et tilfælde var i byen Monterey, hvor advokaten Silvia Raquenel Villanueva Fraustro blev dræbt med automatpistol midt i et indkøbscenter af tre lejemordere. Fraustro arbejdede med en retssag, der havde fået narkobagmanden Juan García Abrego arresteret. Ifølge ICJ har også advokaterne Rommel Cain Chacan Pale, Matilde Pérez Romero, Alba Cruz Ramos, Yésica Sánchez Maya og Beatriz Casas Arellanes oplevet dødstrusler i Mexico.

I nabolandet Guatemala blev advokaten Rodrigo Rosenberg Marzano dræbt af tre skud på åben gade i Guatemala by. På Filippinerne blev advokaten Crispin Perez skudt af en politimand, som udgav sig for at være en klient. Politimanden havde tidligere været livvagt for en forretningsmand som Perez havde kritiseret i et radioprogram.  

Ødelæggelse af ejendom er også blandt de henvendelser, advokater bliver udsat for verden over. Det mest berømte eksempel er nok forsvarsadvokaten Anjali Waghmare, som skulle forsvare Indiens mest forhadte mand, Mohammed Ajmal Amir Iman, kaldet ’Kasab’. Iman var den eneste overlevende efter terrorangrebet i Bombay i 2008, hvor en gruppe terrorister skød vildt om sig i gaderne. Hundredvis af demonstranter omringede huset, hvor advokaten boede og kastede sten, dagen efter, hun var blevet udnævnt som forsvarer. Anjali Waghmare blev senere afsat af dommeren i sagen. 

Tomina blev ikke afsat i sagen, men tabte den med et brag. Hun procederede for, at klienten slet ikke var skyldig – han kunne ikke engang have været til stede, da mordet fandt sted, mente hun at kunne bevise. Alligevel fik han 25 års fængsel.
De fleste observatører mener, at dommen var politisk og mere rettet mod usbekere generelt end den anklagede usbeker i sagen.
Selv er Tomina etnisk russer, og derfor ikke en del af den etniske konflikt mellem usbekere og kirgisere.
Arbejdet som advokat har alligevel gjort hende til en del af konflikten. 
- Advokaters situation er blevet meget værre, siger hun, og det er retssikkerheden i mit land også.