Advokaten 7 - Supermarkeder i kamp med advokater

Print Print
18-09-2012

For den 33-årige advokat Jakob Hans Johansen har en udstationering til London betydet, at han har fået erfaring med salgsarbejde tidligt i karrieren. Samtidig har den givet ham indblik i den engelske advokatpraksis, hvor der er flere forhold, som han mener, den danske advokatbranche med fordel kan lade sig inspirere af.

Af Rikke Gundersen, journalist

250 mennesker går rundt og nipper af de små pindemadder. Du kender ikke et øje, men skal i gang med at hilse og præsentere dig selv.
Sådan foregår en del af arbejdet for Jakob Hans Johansen, som er ansvarlig for Kromann Reumerts London-afdeling. Han deltager i receptioner, arrangementer, foredrag og middage for at lægge et godt ord ind hos potentielle kunder, så Kromann Reumert står øverst på listen, når de får brug for en advokat i en sag, som vedrører Danmark.
- Du skal sige og gøre de rigtige ting, så de får tillid til dig. Det kan være de små samtaler over et par pindemadder, som kan være afgørende for, at du siden hen får en sag, siger Jakob Hans Johansen, som betegner salgsarbejdet som den største udfordring ved sit arbejde i London.

Men samtidig var opgaven med at få kunder i butikken også årsagen til, at han i 2009 takkede ja til tilbuddet om en treårig kontrakt i den engelske hovedstad.
- Jobbet giver mulighed for på et tidligere tidspunkt end normalt i ens karriere som advokat at få en meget udadvendt rolle med et selvstændigt ansvar for at markedsføre sit firma over for blandt andet potentielle kunder, siger den 33-årige danske advokat.
Når Jakob Hans Johansen ikke er ude at lægge billet ind hos potentielle kunder eller pleje de eksisterende, er han at finde på anden sal i en lysegrå bygning med gult skær i Londons finansielle centrum. Foran vajer det svenske flag, selvom det er et islandsk og et norsk advokatfirma, som Kromann Reumert deler kontoretage med. Men de har alle lejet sig ind i bygningen, som ejes af en svensk bank.

Bag anden dør på højre hånd har Jakob Hans Johansen sit cirka tyve kvadratmeter store kontor. Hele væggen mod gaden er vinduer, ligesom der er glasparti mod gangen. Både skrivebordet og bogreolen er i lyst træ, som bærer præg af de svenske ejere. På bordet står udover computeren et billede af Jakobs kone og deres to børn. Derudover er det fyldt med en masse papir, som ifølge Jakob er ’ordnet kaos’.

Små forhold i storbyen
Jakob Hans Johansen arbejder med finansieringsret og virksomhedsoverdragelse, ligesom han gjorde, da han var i Danmark. Samarbejdet med kollegerne i Danmark er også det samme, nu sker det blot via mail og videokonferencer. Den store forskel i dagligdagen er, udover den udadvendte rolle i London, størrelsen på kontoret. På hovedkontoret ved Nordhavnen i København er der cirka 350 ansatte, mens Jakob Hans Johansen kun har tre til fire kollegaer i London.
- I København lægger man sin post i en bestemt kasse, hvis den skal bringes ud. Hvis man skal have kopieret en masse sider, spørger man piccoloen. Her har vi ikke de samme services, fortæller Jakob Hans Johansen.

Han kan også mærke, at han nogle gange misser nogle diskussioner om den faglige udvikling, som man normalt taler med sine kolleger om i dagligdagen. Til gengæld opsnapper han en masse andre faglige input, som han kan tage med hjem til sine arbejdsfæller.
- De engelske advokatkontorer inddrager i høj grad ikke-jurister i forretningsudviklingen, hvilket er en sjældenhed i Danmark. Det gælder for eksempel i forbindelse med opfølgning på klienters tilfredshed, fortæller Jakob Hans Johansen, som vurderer, at det virker godt.
- Dels fordi jurister ikke er uddannet til den slags arbejde og derfor ikke optimalt rustet til at strukturere arbejdet og måle resultaterne, dels fordi det ofte er nemmere at drøfte konkrete sager og forbedringsmuligheder med en anden end den sagsbehandler, som har lavet sagen, og som derfor måske lader sin daglige forfængelighed være styrende for samtalen, forklarer den danske advokat.

Tillad investeringer i advokatfirmaer
Også udviklingen i den engelske advokatbranche er noget som Jakob Hans Johansen har bemærket. De seneste år har branchen udviklet sig mod store advokatkontorer, som har fokus på erhvervsrådgivning, hvorimod der er blevet færre små kontorer, hvor kunderne kan gå ind fra gaden og få lavet et skøde eller testamente. Den udvikling skyldes blandt andet, at konkurrencen og prispresset er stort for disse ydelser, så det er svært at drive en lille advokatforretning inden for dette segment. For eksempel er de store supermarkeder begyndt at have flere og flere af disse simple ydelser, som forbrugerne tidligere brugte en advokat til.

- Supermarkederne er en konkurrent til advokatbranchen, så hvis advokatbranchen ikke søger at udvikle nogle forretningsmodeller, hvor det kan betale sig at tilbyde for eksempel skøder og testamenter, vil alle i fremtiden få foretaget disse ydelser i supermarkederne, siger Jakob Hans Johansen, som er bekymret for kvaliteten.

Sidste år indførte England en lov, som gør det muligt for ikke-advokater at eje en advokatvirksomhed. Og det ser Jakob Hans Johansen som en god løsning.
- Det vigtigste for en virksomhed, som vil tilbyde skøder og testamenter i fremtiden, vil ikke være, hvor dygtig en advokat man er, men måske nærmere være markedsføringen på internettet eller et godt brand i forbrugersegmentet. Som advokat har man måske ikke alle de midler eller kundskaber, der skal skydes ind i et markedsføringsprojekt. Derfor er det en fordel, at for eksempel kapitalfonde kan investere i en advokatvirksomhed og være med til at drive udviklingen i branchen, siger Jakob Hans Johansen.

Og da han tror, tendensen med, at advokatkontorer i mindre grad ser en forretning i de mere standardiserede ydelser til private, også vil ramme Danmark på grund af prispres, mener han, at man skal overveje samme lovgivning i Danmark.
Jakob Hans Johansen har også observeret, at den engelske retsplejelov gør det sværere at få udsættelse af tidsfrister i retssager, end tilfældet er i Danmark.

- Advokaten og hans klient bliver pålagt bøder, hvis de trækker en sag i langdrag, uden at der er en god grund til det, siger han.
Samme praksis kunne man også anvende i Danmark. Og det kan gøres på en måde, der ikke går ud over retssikkerheden, men derimod vil få sagerne hurtigere igennem systemet og i sidste ende spare samfundet for penge, fortæller Jakob Hans Johansen.

Plakat minder om det søde liv
Selv om det er spændende at få en masse faglige input ved at arbejde i et andet land, forsøger Jakob Hans Johansen også at huske på, at der er et liv uden for arbejdet.

På væggen lige ude foran hans kontor hænger en filmplakat fra ’La Dolce Vita’ med den svenske skuespiller Anita Ekberg badende i et springvand i Rom. Jakob Hans Johansen købte plakaten under et studieophold i Italien, da han interesserer sig meget for italiensk film. Men han har taget den med til London, fordi den også har en anden betydning for ham.
- La Dolce Vita betyder ’det søde liv’, så plakaten minder mig om, at man også skal huske på at leve det søde liv uden for arbejdslivet, siger Jakob Hans Johansen.

Også inde på selve kontoret er der en ting, som bringer tankerne over på livet uden for arbejdet. En tyve centimeter Dolph-dukke, som Jakob har fået af sin søn, hænger i vinduet i en sugekop.
Vender vi blikket tilbage mod de faglige input, er der specielt en ting, som Jakob Hans Johansen ikke håber, finder vej til Danmark. Erstatningstankegangen.
- England er som USA blevet et kompensationssamfund. Hvis gulvet ikke er tørret ordentligt op i supermarkedet, og du falder, så kræver du nærmest per automatik erstatning, fordi der er regler, som gør, at man kan være heldig at få erstatning, siger den 33-årige danske advokat.
Men selvom det giver beskæftigelse til mange advokater, mener han ikke, at det er en god vej.
- Hver gang, der er en, som anlægger en sag, som er berettiget, er der formentlig 50, som anlægger sager, der ikke er berettigede. Det giver et kæmpe pres på retssystemet og koster en masse offentlige penge, siger han.

Blå bog
Jakob Hans Johansen, 33 år, advokat i London
2005:             Cand. jur. fra Københavns Universitet
2005-2008:    Underviser i EU-ret på Københavns Universitet
2005-2009:    Advokatfuldmægtig og senere advokat, Kromann Reumert, København
2009-:            Advokat, Kromann Reumert, London (vender tilbage til København i september)

Derfor skal du tage af sted
Jakob Hans Johansen giver tre grunde til, at man som dansk advokat med fordel kan tage et job i udlandet i kortere eller længere tid.
1.      Det giver inspiration og nyt perspektiv på tilværelsen at arbejde og bo i et andet land, både privat og professionelt.
2.      Man får forbedret sine sprogkundskaber og kulturel indsigt, hvilket gør, at man bliver en bedre rådgiver.
3.      Dit internationale netværk bliver udvidet, hvilket bliver vigtigere i en globaliseret verden. Det vil udover at glæde dig selv også være til gavn for dine danske klienter.

Sådan kommer du til udlandet
Jakob giver tre råd til, hvordan man kommer til udlandet med sit arbejde.
1.      Arbejd på et større dansk erhvervskontor eller et kontor med en klar international profil, for så vil du typisk lave en stor del af dit arbejde på engelsk og kan dermed dokumentere erfaring med udlandet, når en jobmulighed i udlandet byder sig.
2.      Specialiser dig inden for et retsområde, der har et internationalt tilsnit.
3.      Udnyt de muligheder for at komme ud, der byder sig, uanset om det er det, du har forestillet dig. For tilbuddet byder sig måske ikke igen.