Advokaten 7 - Regeringen vil sikre ytringsfriheden

Print Print
18-09-2012

Af Karina Lorentzen, formand for Retsudvalget

Efter et år i regering kan vi konstatere, at det går godt med at indfri regeringsgrundlaget. Mange ting er enten gennemført eller er i proces og to af de værste tidsler, sænkelsen af den kriminelle lavalder og knivloven er fjernet fra retsområdet.

Derfor vil jeg bruge lejligheden til at rette blikket mod et af de elementer i regeringsgrundlaget, som endnu ikke er udfoldet, men som fra tid til anden optager medierne og formentlig også de 761.000 ansatte i kommuner, regioner og staten, nemlig offentligt ansattes ytringsfrihed og muligheden for at kunne udtale sig om kritisable forhold på deres arbejdsplads. 

I regeringsgrundlagt står der: “Regeringen vil sikre sig, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden – uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder.”

Offentligt ansattes ytringsfrihed har været diskuteret en hel del gange under VKO´s  regeringsperiode. Igen og igen er der blevet henvist til en vejledning udsendt af daværende justitsminister Lene Espersen i 2006. Vejledningen skulle øge debatlysten og udpege grænserne for ytringsfriheden. Men personsager i pressen har med jævne mellemrum dog tydeliggjort, at vejledningen ikke slår til. Og i 2009 kunne Dansk Magisterforening da også afdække, at 60 procent slet ikke kendte vejledningen og at den dermed ingen effekt havde.

FTF har dertil flere gange offentliggjort undersøgelser, der viser, at det står skidt til med offentligt ansattes ytringsfrihed. I 2010 mente således mere end halvdelen af de adspurgte offentligt ansatte, at det kunne få negative konsekvenser at udtale sig.

Offentligt ansattes ytringsfrihed er omfattet af den beskyttelse, der ligger i Grundlovens §77. Men ifølge FTF fik det negative konsekvenser for hver tredje af dem, som påtalte en uholdbar situation i offentligheden. Og faktisk havde 63 procent af de adspurgte rent faktisk oplevet kritisable forhold på deres arbejdsplads, men så få som 13 procent havde turdet påtale det.

Tallene vidner om, at vi bør gøre mere for at sikre, at de offentligt ansatte kan udtale sig om forhold, som ikke er i orden på deres arbejdsplads. I et demokratisk samfund bør vi vide, hvis børnesager syltes eller der slækkes på miljølovgivningen. Både for at kunne vide, at lovgivningen overholdes, men også for at sikre, at skatteborgernes penge bruges rigtigt og at fejl fremadrettet anvendes til at skabe en mere effektiv organisation. Vi har således en stor samfundsmæssig interesse i, at vi får kendskab til følgerne af de politiske prioriteringer.

Regeringen har endnu ikke fremlagt sin plan for, hvordan den vil sikre, at ytringsfriheden kan udnyttes uden frygt for repressalier. I Sverige har offentligt ansatte mulighed for at rapportere direkte til pressen og er samtidig sikret anonym kildebeskyttelse. I Norge har man direkte nedfældet et lovgrundlag, som arbejdsgivere og arbejdstagere kan forholde sig til.

SF har bl.a. tidligere foreslået, at et uafhængigt nævn skal sikre offentligt ansattes ytringsfrihed. Her skal offentligt ansatte kunne henvende sig anonymt og få rådgivning og støtte med hensyn til efterfølgende navngiven beskyttelse af ytringsfriheden vedrørende forhold på arbejdspladsen. Men vi er naturligvis åbne over for andre redskaber, der kan give en bedre retssikkerhed, når den grundlovssikrede ret til at ytre sig bruges, ligesom vi også gerne ser på erfaringerne fra vores nordiske broderlande. 

Uanset, hvad der bliver regeringens udspil, er det sikkert, at der er et behov for at gøre noget.