Advokaten 7 - Danske værgemål krænker menneskerettighederne

Print Print
18-09-2012

Når almindelige borgere fratages stemmeretten på grund af manglende handleevne, strider det mod menneskerettighederne og derfor bør reglerne ændres og administreres med langt større fokus på folks ret til selvbestemmelse.

Af Lisbeth Garly Andersen, Projektleder, Institut for Menneskerettigheder (IMR) og Pia Justesen, Advokat og PhD, Justadvice

Peter er 50 år og dansk statsborger, men har ikke stemmeret. Det er han temmelig vred over og har svært ved at forstå. Peter er medlem af det Radikale Venstre og følger dagligt folketings-debatterne på TV. Men han kan ikke gøre sin stemme gældende. Peter har ikke stemmeret, fordi han på grund af en købemani kom under værgemål og blev økonomisk umyndiggjort, så han ikke kan forpligte sig selv ved aftaler eller råde over sin formue.

Værgemål er en støtteforanstaltning i Danmark, hvor en værge med større eller mindre beføjelser indsættes for at hjælpe og beskytte en borger, som har behov for beskyttelse. De fleste personer over 18 år, der får en værge, har et handicap. I Peters tilfælde er hans handicap en personlighedsforstyrrelse, som gør, at han har problemer med at administrere sin økonomi.

Også i strid med EMRK
Den 1. januar 2011 fik Institut for Menneskerettigheder (IMR) et særligt mandat til at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen) i Danmark. Som led i udførelsen af dette mandat, og på opfordring fra flere handicaporganisationer har IMR iværksat en undersøgelse af værgemål i Danmark. Målet har været at undersøge om lovgivning og praksis lever op til Handicapkonventionen, særligt artikel 12 om retten til retlig handleevne. FN’s Handicapkonvention blev vedtaget i 2006 og bygger på en styrket respekt for personer med handicap og deres selvbestemmelse. Udover en juridisk gennemgang af den danske lovgivning og af Handicapkonventionen har IMR gennemført en række interviews. I alt 30 interviews er det blevet til med personer under værgemål, personale på bosteder, pårørende og værger, suppleret med information fra forskellige organisationer og myndigheder.

Undersøgelsen viser, at det er i strid med FN’s Handicapkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at fratage en person stemmeretten med den begrundelse, at vedkommende har fået begrænset sin retlige handleevne ved at være sat under værgemål. Hvilket lige præcis er situationen i Peters tilfælde. Det følger nemlig af folketingsvalgloven i dag, at når man som borger bliver gjort økonomisk umyndig efter værgemålslovens § 6, så fratages man samtidig stemmeretten.

Flere mister stemmeretten
I Danmark er antallet af disse mest indgribende værgemål steget gennem årene. I 1997 blev der iværksat 48 § 6-værgemål, mens der i 2011 blev iværksat 194. Hvor mange af disse værgemål, der er iværksat mod den enkeltes vilje er der ikke tal på. Undersøgelsen viser, at de, der er under værgemål mod deres vilje, er dem, der – ikke overraskende – også er mest utilfredse. Som en af informanterne i undersøgelsen siger:

- Det er irriterende at skulle have mor til at skrive under hver gang […] irriterende, at min underskrift ikke er gyldig. Jeg håber ikke, jeg skal være under værgebeskikkelse mere, det er godt nok slemt.

Professionelle værger, som IMR har talt med, beretter også om konfrontationer med borgere, de er værger for. Det gælder særligt de personer, der er under § 6-værgemål mod deres vilje. En værge fortæller, at han oplever vrede og trusler fra borgere under § 6-værgemål. Han fortæller, at han meget sjældent møder de borgere han er værge for, fordi de ikke ønsker at se ham. En anden værge fortæller om en borger, der bevidst ødelagde ting for at få værgen til at frigøre midler.

IMR’s undersøgelse konkluderer, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om Handicapkonventionen i det hele taget tillader, at personer med handicap bliver økonomisk umyndiggjorte og mod deres vilje kommer under så indgribende værgemål som efter værgemålslovens § 6. Undersøgelsen konkluderer som sagt også, at det er i strid med menneskerettighederne at tage stemmeretten fra personer, som underlægges værgemål.

Undersøgelsen stiller også spørgsmålstegn ved, om den danske værgemålslov mere generelt lever op til Handicapkonventionens krav. F.eks. følger det af konventionen, at den enkelte person skal støttes mest muligt i selv at tage beslutninger. Da det tydeligvis opleves som meget indgribende at være under § 6-værgemål, er dette baggrunden for, at IMR anbefaler en størst mulig begrænsning af brugen af § 6-værgemål.

Mangler i værgemålsloven
Handicapkonventionen stiller krav til, at støttetiltag i form af værgemål skal være af kortest mulig varighed. Desuden skal støttetiltag regelmæssigt gennemgås af en kompetent, uafhængig og upartisk myndighed eller retslig instans. Værgemålsloven indeholder imidlertid ikke en eksplicit forpligtelse til at sikre, at værgemål varer så kort tid som muligt. Der er heller ikke i værgemålsloven en forpligtelse til regelmæssige genvurderinger af værgemålsordninger for at sikre, at den enkelte person under værgemål bliver ved med at opfylde betingelserne for værgemål.

Særligt i relation til de mest indgribende § 6-værgemål, ville det give mening med en regelmæssig genvurdering. Der vil ofte her være tale om personer med en sindssygdom, som de behandles for, og hvor den økonomiske umyndiggørelse med tiden kan blive uforholdsmæssig, fordi der sker en bedring i de pågældendes tilstand.

IMR’s undersøgelse viser også, at der ikke er foretaget genvurderinger af de umyndiggørelser, som blev iværksat efter den tidligere myndighedslov (før 1997). Kun ganske få af de personer, som er umyndiggjorte efter den gamle lovgivning, har fået ændret deres værgemål til et mindre indgribende værgemål, så også på dette område kan der stilles spørgsmålstegn ved, om dansk ret lever op til FN’s Handicapkonvention

Understøt selvbestemmelsen
Endelig følger det af Handicapkonventionen, at værgemål skal respektere den enkelte persons rettigheder, vilje og præferencer. IMRs undersøgelse viser, at dette krav ofte opfyldes i praksis. Værgemål fungerer specielt godt i de tilfælde, hvor værgemålet indgås frivilligt, og hvor der er et godt samarbejde mellem borgeren og værgen. Værgemålsloven giver også mulighed for, at pårørende med indgående kendskab til en person, som f.eks. efter en ulykke får et alvorligt handicap, kan handle og disponere med respekt for personens vilje og ønsker.

Med udgangspunkt i undersøgelsen mener IMR således, at der fortsat skal være mulighed for at få en værge i Danmark, men at man skal være betydelig mere tilbageholdende med begrænsninger i den retlige handleevne, end man er i dag. Der er behov for, at reglerne og deres administration ændres, så den enkeltes selvbestemmelse i højere grad understøttes f.eks. gennem brugen af støttet beslutningstagen. For at undgå at Danmark krænker sine forpligtelser under FN’s Handicapkonvention, er det endvidere nødvendigt med en lovændring, så ingen personer mister deres stemmeret, som følge af en økonomisk umyndiggørelse.