Advokaten 6 - På det politiske skafot

Print Print
27-08-2012

Dommerforeningen brugte anledningen på Advokatrådets debatmøde til at advare mod overdreven brug af politiske undersøgelseskommissioner.

Af Rasmus Lindboe, journalist

Er en debat om retssikkerhed og politiske undersøgelseskommissioner et folkeligt trækplaster, når teltene i omegnen byder på gratis fadøl og bordfodbold?

Det er måske svært at forestille sig, men svaret er faktisk: ja. I hvert fald når publikum tilhører den mere samfundsinteresserede del, som tilfældet var på Folkemødet på Bornholm.

Advokatrådets telt var fyldt til bristepunktet og mere til, således at de sidste par stolerækker var placeret helt ude på arealet mellem de tilstødende telte, og tilhørerne her desværre havde svært ved at høre, hvad der foregik.

Hovedpersonerne inden for var justitsminister Morten Bødskov (S), Venstres udenrigsordfører Søren Pind, Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg og Advokatrådets Søren Juul.

Med udgangspunkt i den til tider heftige debat i offentligheden om retssikkerheden for de personer, der undersøges eller afhøres af undersøgelseskommissionerne, debatterede panelet, hvorvidt rammerne i dag er de rigtige for undersøgelseskommissionerne.

Stakkels dommere
Af igangværende undersøgelseskommissioner er kommissionen om lækken af Helle Thorning-Schmidts skattesag til medierne den mest kendte. Desuden er en kommission ved at undersøge Blekingegade-sagen (igen). Og endelig skal en kommission undersøge baggrunden for, at statsløse blev nægtet statsborgerskab, som de ellers havde krav på.

Advokatrådet bliver som regel bedt om at udpege et medlem til disse undersøgelseskommissioner, som nedsættes med en dommer som formand.

Netop det faktum, at en dommer – typisk en landsdommer – gøres til formand, blev under paneldebatten på Folkemødet kritiseret af Dommerforeningens formand, fordi opgaven let kan blive opfattet mere politisk end juridisk.

Her gennemgik landsdommer Mikael Sjöberg til tilhørernes store morskab, hvordan udpegningen af en dommer til de politiske kommissioner i virkeligheden foregår: Og det er mildest talt ikke en konkurrence om at komme først. Turen går så at sige ’på skift’ mellem Vestre og Østre Landsret, hvor en af de to præsidenter udpeger en erfaren kollega, der så må påtage sig at lede kommissionen. Mikael Sjöberg opfordrede derfor politikerne til at passe på med at søge juridiske løsninger og placering af ansvar af beslutninger, som er politiske mere end juridiske.

Netop denne pointe fik direktør i Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, til at pege på Irak-kommissionen, som netop illustrerer problemstillingen:

- Hvordan skal en stakkels landsdommer sidde og afgøre, om det retlige grundlag for Irak-krigen var i orden, når hele den samlede stand af folkerets-eksperter har skændtes om netop det spørgsmål i årevis, spurgte Jonas Christoffersen.

Inspiration fra England
Venstres Søren Pind havde til en vis grad forståelse for dommernes betænkeligheder ved i for stort omfang at blive brugt i politiske sager.

Han fremhævede de engelske undersøgelseskommissioner som en mulig model. Modellen kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold, men har dog den styrke, at den er politisk forankret med et parlamentsmedlem som formand.

Dermed kan de engelske kommissioner i højere grad være udtryk for, at politikerne selv påtager sig ansvaret for en undersøgelse af betændte sager. Ligesom kommissionen i mindre grad får præg af at være en egentlig domstol, når der ikke sidder en dommer for bordenden.

Netop dilemmaet med, at de undersøgte personer kan føle sig “dømt”, selvom der ikke er tale om en retssag med tilhørende retsgarantier, var temaet for advokat Søren Juuls indlæg på paneldebatten.

Advokatrådet har som sådan ingen holdning til de politiske undersøgelseskommissioner. Men retssikkerheden for de embedsmænd, som typisk skal afhøres undervejs, og for de personer, der bliver genstand for undersøgelserne, bør være tilstrækkelige for, at en undersøgelse ikke skal ende som en decideret inkvisition, understregede Søren Juul:

- Det er retssikkerhedsmæssigt dybt betænkeligt, at man ofte ender i en situation, hvor undersøgelsesdommeren både skal stå for efterforskningen, udfærdige anklageskriftet og afsige dommen, siger Søren Juul.

Justitsminister Morten Bødskov forklarede, at han er helt opmærksom på den balancegang, som en undersøgelseskommission skal foretage.

Kommissoriet til en undersøgelseskommission skrives af Justitsministeriet, og her skal der tages det fornødne hensyn til kommissionens uafhængighed, samtidig med at det sikres, at kommissoriet bliver så konkret som muligt. Kommissoriet skal efterfølgende vedtages i Folketinget.

Reglerne for undersøgelseskommissioner stammer fra et udvalg, der havde professor Lars Nordskov Nielsen som formand. Og det regelgrundlag regulerer i tilfredsstillende grad, hvordan undersøgelseskommissionerne skal arbejde, mente justitsministeren.

Omkring 70 personer fik lagt vejen forbi Advokatrådets telt under debatten om politiske undersøgelseskommissioner.

Debatmødet
Advokatrådets paneldebat om politiske undersøgelseskommissioner fandt sted fredag 15. juni på Folkemødet i Allinge på Bornholm.

Deltagerne var advokat Søren Juul, Advokatrådet, landsdommer Mikael Sjöberg, Dommerforeningen, Søren Pind, Venstre og justitsminister Morten Bødskov. Moderator var advokat Pernille Backhausen fra Advokatrådet.

Læs mere
Professor Michael Götze, KU, har gennemgået baggrunden for de politiske undersøgelseskommissioner i en artikel i magasinet Advokaten 1/2012. Du kan læse tidligere udgaver af Advokaten på www.advokatsamfundet.dk < Publikationer < Advokaten online.








Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Publikationer/Tidligere artikler/2012/Advokaten 6/Paa det politiske skafot.aspx - d. 23-07-2018.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.