Advokaten 6 - Back to the future

Print Print
27-08-2012

Tekst og billeder af Lars Bech, fotojournalist

Kig godt på dette billede. Det er et billede af fremtiden. I fortidens lokaler på Nationalmuseet. Blandt stenøkser og våbenskjold. For her står de. Det nye kuld. Skulder ved skulder. Stolte, og smukke. Det nye kuld advokater der er blevet færdiguddannede. Efter fleres års hårdt slid er de klar til at tage over og træde ind i fremtiden.

De er uddannet i kølvandet på den største finanskrise i nyere tid, og der burde som udgangspunkt være nok at tage fat i. Antallet af borgere, der har brug for juridisk vejledning, og virksomheder, der skal bruge en advokat til at navigere for dem, er konstant. Der er med andre ord nok at rive i, som man siger i Jylland.

Flere af dem, der på dette billede står skulder ved skulder, kommer til at mødes face to face i retten. Som kolleger, men også som modparter. På deres klienters vegne. Men det er også disse unge mennesker, der fremover kommer til at spille en stor rolle politisk, når det er dem, der skal forklare og oversætte politikernes love og regler. Derfor er kommunikation og samarbejde væsentlige elementer i advokaternes dna. Hvor advokatstanden kunne have ry som gammel og støvet, og hvor diskretion var en æressag, så er åbenhed i dag en del af faget: Den moderne advokat kan både kommunikere og forklare komplicerede sager for nyindsatte fanger og nyindsatte ministre. For journalister og for almindelige borgere.

Antallet af journalister, der søger aktindsigt, er eksploderet de sidste 20 år, så derfor er det gamle ord grundighed en nøgle til fremtiden.

Og hvordan ser de så ud de nye advokater?

Er de tykke gamle mænd, der ryger cigar og kører i en fed mercer? Har de hentehår? Det kan man ikke sige. Da de to middelaldermænd spillede en fanfare foran Nationalmuseet og gæsterne ankom, så så man det med det samme. Blikket i deres øjne. Det målrettede blik, man så de flotte kjoler og spadseredragter fra Day Birger Mikkelsen, Naja Munthe, de smukke sko fra miu miu, håret, der var smukt og nydeligt sat op, og flotte smykker. Hos mændene var det flotte, tætsiddende jakkesæt fra Boss, Lindeberg, og skinnende italienske sko og diskrete klassiske armbåndsure, med pulsmålere og tilbagestrøget hår.

Jeg mindes selv min afslutningsfest fra Journalisthøjskolen, hvor jeans, sneakers og britpop skindjakker var moden og håret lignede noget der havde været fem dage på Roskilde Festival uden vand og sæbe. Det er nye tider.

Og man ser på gæsterne i forhallen på Nationalmuseet, at forventningerne til fremtiden er store. Der er dækket op med hvide duge og flotte glas. Der kindkysses og hilses på de medstuderende, der nu er blevet kolleger. Der networkes mellem gamle venner, og der tales om nye jobs, og fordelene ved at blive fastansat eller starte selvstændigt. Fremtiden ligger åben for mange, og kigger man godt på billedet, kan man se at bag den flotte facade gemmer sig også eftertænksomhed og bekymring.

Drømme om karriere og familie der skal gå op i en højre enhed, hvor arbejdstid på 60-80 timer om ugen ikke altid harmonerer med en lille nyfødt. Hvad enten man er far eller mor. Hvor kravene bliver større og presset øges. En stor del af dem på billedet vil få en flot karriere, men en del af dem vil også selv få brug for en advokat, når de render ind i skilsmisser og andre udfordringer.

Men dagen er en festdag. Fortiden med eksamener og pensum i tusindesiders klassen er forbi, nu venter fremtiden og mulighedernes land.

Og der var fint besøg. Justitsministeren er til stede, og fra talerstolen ser han standen af nye advokater stå ret og lyttende. Og velvidende de kommer til at overleve justitsministre de næste 20 år i samme frekvens som de skifter laptops, Blackberry eller iphones. En ny hvert andet år. Cirka. Eller otte på 20 år som statistikken viser.

Men omstilling og digital tilvendelse er en del af den moderne advokats dna, og det passer godt med nationalmuseet som ramme. Her ligger fortidens stridsøkser begravet. Her gik danskerne i kamp mod nyt land, her faldt Dannebrog ned fra himmelen, og her blev danerne kristne. Men i aften falder der ingen flag ned, der er de hejst, og fortiden spiller en fanfare, og nu er det back to the future.