Advokaten 5 - Leder Efterretningstjenester – bedre kontrol ønskes

Print Print
18-06-2012

I Advokatrådet har vi netop behandlet betænkning 1529 om Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Drøftelserne har stået på over to rådsmøder og med forudgående forberedelse i Strafferetsudvalget. Diskussionen har været perspektiveret af, at rådets repræsentant i Betænkningsudvalget, Oluf Engell, deltog i det ene af møderne. En ganske grundig behandling af en betænkning, som jo også har været mere end ti år undervejs. Og hvorfor nu denne grundighed?

Tværtimod må systemet indrettes, så befolkningens syn på efterretningstjenesten ikke udelukkende skal være afhængig af tillid til tjenesten selv.

Fordi de beføjelser, der overlades en efterretningstjeneste rammer lige ned i en af de bærende søjler i vores formål, nemlig det arbejde, som Advokatsamfundet efter politisk ønske skal udføre til gavn for det danske retssamfund.

Efterretningstjenesterne er nødvendige, men må være underlagt en streng demokratisk kontrol. Terrorvirksomhed rettet mod staten er ikke en ny foreteelse – se bare på, hvordan forløbet om Blekingegade-banden netop udrulles igen i en undersøgelseskommission – men angrebet 11. september 2001 mod USA har selvfølgelig accentueret tjenesternes ønske om yderligere ressourcer og beføjelser. For Advokatrådet er det naturligvis afgørende, at der over for hensynet til tjenesternes funktionsduelighed holdes hensynet til retsprincipper, demokratisk kontrol og til den enkeltes frihedsrettigheder. Det afspejler Advokatrådets høringssvar, som enhver kan læse på vores hjemmeside.

Den debat, vi har haft i Advokatrådet, viste helt entydigt, hvad jeg vil tillade mig at postulere er en central værdi for advokatstanden, nemlig at der er en indgroet skepsis over for at tillægge myndigheder beføjelser, som giver mulighed for misbrug eller som ikke er genstand for kontrol.

Det var et udbredt synspunkt, at den regulering, som flertallet i udvalget lægger op til, slet ikke er vidtgående nok. Det gælder i relation til PETs beføjelser, f.eks. anvendelse af agenter mv., og det gælder ikke mindst i relation til kontrollen med PET, som flere tilkendegav formentlig burde være langt mere transparent end de forslag, flertallet og mindretallet i betænkningen har fremlagt. Altså et markant ønske om at gøre mere for at sikre sig mod, at efterretningstjenesten udvikler sig til “en stat i staten”.

I et demokrati som det danske er det ikke et helt skævt udgangspunkt at have tillid til, at myndighederne udøver deres virksomhed lovligt. Årtiers forvaltningskultur har ikke været forgæves, og den danske embedsstand og de ledende politikere har generelt evnet at overholde de demokratiske spilleregler.

Med de beføjelser, der overlades efterretningstjenesterne, er det imidlertid klart, at det ikke kan være tillid, der afgør rækkevidden af beføjelser eller graden af kontrol. Tværtimod må systemet indrettes, så befolkningens syn på efterretningstjenesten ikke udelukkende skal være afhængig af tillid til tjenesten selv, men på tillid til, at der er opsat “checks and balances”, der sikrer, at efterretningstjenesten ikke kan overskride eller misbruge sine beføjelser.

Det er i det lys på høje tid, der kommer en tættere lovregulering af efterretningstjenesten. Af hensyn til befolkningen. Men ikke mindst af hensyn til tjenesten selv, som langt lettere vil kunne sikre sit image, og dermed i sidste ende sin effektivitet, hvis der er et klart lovgrundlag og transparent kontrol. Betænkningen giver et brugbart bud på en sådan regulering, men det vil være kærkomment, hvis regering og Folketing med skelen til de demokratier, der er nået længst på dette område, sætter ambitionsniveauet højt, når betænkningens oplæg forhåbentlig giver afsæt til et lovgivningsinitiativ.