Advokaten 4 - Nidkære fiskeri regler truer uafhængigheden

Print Print
22-05-2012

Sigtedes menneskerettigheder trues af overdrevne regler om ’klientfiskeri’ samt beneficerede advokaters afhængighed af statsmagten.

Af Claus Bonnez, advokat,  formand for Landsforeningen KRIM

Medlemmer af Advokatrådet kalder det i artiklen “Fiske, fiske, fiske... dér var en klient!” i Advokaten 1/2012 for ’klientfiskeri’, når en advokat efter anmodning fra de pårørende til en varetægtsfængslet opsøger den fængslede med tilbud om bistand. Sådan adfærd hører ifølge artiklen til de ’aggressive’ markedsføringsformer, der udvises af nogle advokater. Advokatrådet lader sig tilsyneladende ikke lede af, at Vestre Landsret i juli 2011 frifandt en advokat for tilsidesættelse af god advokatskik, uagtet at advokaten alene på baggrund af en anmodning fra pårørende til en varetægtsarrestant havde opsøgt arrestanten for at overtage sagen.      

I artiklen kritiserer Sysette Vinding Kruse, Advokatrådet, også advokater for at ’antyde’, at beneficerede advokater er ’i lommen’ på staten. Hun berører et centralt problem: Danske domstole høres om kandidaterne til beneficier. Advokater, der ønsker beneficier, kan derfor påvirkes, for eksempel når kæremål mv. afvejes over for domstolenes ønske om effektiv sagsafvikling.
Det er ’klientfiskeri’, når der cirkulerer ’visitkort og små sedler’ fra advokater rundt i arresthuse, hedder det i artiklen. Budskabet om, at ’klientfiskeri’ strider mod god advokatskik, underbygges blandt andet med et citat af en landsretsdom.

Advokat frifundet
Ifølge artiklen har Vestre Landsret godkendt Advokatnævnets advarsel til en advokat, der på baggrund af en oplysning fra pårørende til en varetægtsfængslet om, at den varetægtsfængslede ønskede advokaten beskikket, havde opsøgt den fængslede og tilbudt at overtage sagen. Herom anføres nærmere: “Vestre Landsret var enig i Advokatnævnets kendelse og udtalte, at indsatte skal være beskyttet mod sådanne henvendelser i arresten.” Dommen V.L B-0893-09 er afsagt 29. juli 2011. Vestre Landsret lagde til grund, at det alene var på baggrund af oplysninger fra pårørende til den varetægtsfængslede om, at den fængslede ønskede den indklagede advokat beskikket som forsvarer, at denne opsøgte den fængslede og tilbød at overtage sagen.  Landsretten frifandt advokaten, idet der ikke var “grundlag for at antage, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik.” Det er således forkert, når det i artiklen anføres, at advokaten blev dømt i landsretten med henvisning til, “... at indsatte skal være beskyttet mod sådanne henvendelser i arresten.” Denne begrundelse findes derimod i den indankede dom afsagt af Retten i Horsens 15. april 2009 under sagsnummer BS 150-1670 og er dermed underkendt af landsretten.
Vestre Landsrets resultat er konventionskonformt:
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) anså i Schönenberger og Durmaz afgjort 20. juni 1988 EMRK artikel 8 for krænket i et tilfælde, hvor de schweiziske myndigheder havde undladt at videresende et brev til en arrestant fra en advokat, der i brevet tilbød at bistå arrestanten og tillige frarådede arrestanten at udtale sig til politiet. Advokaten havde sendt brevet efter anmodning fra arrestantens hustru, der ønskede, at advokaten skulle bistå hendes ægtefælle. Undladelsen af at videresende brevet til arrestanten udgjorde en krænkelse af retten til familieliv i EMRK artikel 8, idet arrestanten var blevet forhindret i at modtage tilbuddet om bistand fra en advokat valgt af hustruen.   

Beneficerede advokater og statsmagten
Sysette Vinding Kruse kritiserer i artiklen om klientfiskeri, at nogle advokater antyder, at beneficerede advokater er ’i lommen’ på staten. Muligvis tænker Sysette Vinding Kruse på Martin Lavesen og Lars Økjær Jørgensen, som i “Advokatetik – ret og rammer”, 1. udgave, udgivet af Advokatsamfundet i 2008, blandt andet omtaler beneficerede advokater. På side 23 f. anføres blandt andet: “.. Den beneficerede advokat kan få et særligt forhold til den ret, som har advokaten på listen, hvilket kan påvirke uafhængigheden. Dette ses ikke i praksis som et problem, og i straffesager er det en helt grundlæggende rettighed i et moderne demokrati, at en sigtet har ret til en uafhængig forsvarer. Dette fremgår bl.a. i EMRK art. 6, stk. 3, litra c. ..."
Landsforeningen for Forsvarsadvokater anmeldte på foreningens hjemmeside 16. september 2009 de to advokaters bog under overskriften “Bogomtale – Advokatetik – Ret og rammer”. Man anser bogen for at indeholde ’store ord’ og foreslår: “Hvis der udsendes en ny udgave, kunne man måske få forfatterne til at revidere teksten eller i alle tilfælde begrunde, hvorfor de rejser tvivl – selv om den måske er formuleret teoretisk – om de beskikkede advokaters uafhængighed, ligesom resten af afsnittet kunne fortjene en gennemskrivning."
Advokater i Danmark tildeles efter retsplejelovens § 733, stk. 1, 1. pkt. beneficier af Justitsministeriet. Af et cirkulære af 8. juli 2002 fra ministeriet fremgår blandt andet, at de lokale domstole høres forud for afgørelsen, og at der blandt andet lægges vægt på, hvorledes advokaternes “kvalifikationer fremstår for de pågældende dommere”. 

En ordning hvor dommere, der møder advokaterne i retten, har indflydelse på samme advokaters mulighed for at opnå beneficier, har en indbygget risiko for, at advokater optræder mere smidigt end godt er for eksempel ved ikke at fremkomme med rimelige begæringer om udsættelse af sager mv. Ordningen truer derfor nogle grundlæggende menneskeretlige principper.

FN’s “Basic Principles on the Role of lawyers fordrer, at advokater er mindst muligt afhængige af statsmagten blandt andet for at sikre, at de vover at beskytte klienter mod overgreb fra myndighederne.
I CAT rapport A/56/44 kritiserer FN's torturkomité (CAT) i præmis 45, side 25, at advokater i Hviderusland påtvinges medlemskab af et ’collegium’, som underkaster dem justitsministeriets kontrol (“subordinating them to the control of the Ministry of Justice"), hvilket CAT anser for at være i direkte modstrid (’in direct contravention’) med FN’s Basic Principles on the Role of Lawyers.
Såvel tildelingen af beneficier som frakendelsen af samme kontrolleres i Danmark af Justitsministeriet.

Samarbejde med politiet
I TfK 2006.557/1 ØLK var en advokat i marts 2004 sigtet, men endnu ikke dømt for et strafbart forhold. I februar 2006 suspenderede Justitsministeriet advokatens beneficium. Først i april 2006 rejstes der tiltale. Kendelsen drejer sig om, hvorvidt et navneforbud kunne ophæves, uagtet at advokaten alene var tiltalt og ikke dømt for et strafbart forhold. Anklagemyndigheden gjorde blandt andet gældende, at navneforbuddet kunne ophæves, da advokatens ’erhvervsmuligheder’ alligevel var ’stærkt begrænsede’ som følge af suspensionen af beneficiet. Anklagemyndigheden (forsvarsadvokaters modpart) kender således inddragelsen af beneficier som et middel, der ’stærkt’ påvirker forsvarsadvokaters erhvervsmuligheder, hvilket hos advokater kan udvikle, hvad Menneskerettighedsdomstolen til tider betegner som en ’chilling effect’.

Måske samarbejder beneficerede advokater bedre med politiet end ikke-beneficerede. I sagen 02-0401-07-1185 afgjort af Advokatnævnet 19. november 2007 hævdede en advokat blandt andet, at politiet “kun ønsker at samarbejde med advokater med beneficium".
På Københavns Byrets hjemmeside var der 23. oktober 2011 optaget 65 beneficerede advokater med kontaktoplysninger. Ved opslag på Advokatnøglen samme dag fremkom 2026 advokater i retskredsen. Byrettens hjemmeside beskriver en “beneficeret advokat" således: "Det vil sige advokater, som retten kan beskikke som forsvarere i straffesager eller for parter i civile sager, der har fri proces.” Definitionen er forkert: Enhver advokat kan som udgangspunkt beskikkes som forsvarer. En usund symbiose mellem beneficerede advokater og staten ses også i Advokatnævnets sag nr. 2009-02-0705, hvor en domstol klagede over en ikke-beneficeret advokats omtale af beneficerede advokater som ’Police lawyers’. Sagen kan være en årsag til, at ikke-beneficerede advokater afstår fra at påberåbe sig uafhængighed af statsmagten i deres markedsføring.
Advokater må ifølge princip 1, § 1, i Europarådets “Recommendation Rec(2000)21 of the Committee of Ministers to memberstates on the freedom of exercise of the profession of lawyers” ikke udsættes for diskrimination og anden ”improper interference from the authorities ..."
OSCE (Organization for Security and Co-operation in Europe) afviklede i november 2005 en konference gengivet i OSCE's rapport af 9. december 2005 med titlen “Role of defence lawyers in guaranteeing a fair trial". Her betones behovet for forsvarsadvokaternes uafhængighed af staten, da disse står i frontlinjen i kampen for menneskerettigheder i ethvert samfund. De er normalt de første udover myndighedspersoner, som frihedsberøvede kommer i kontakt med efter eventuelle overgreb. På side 27 fremgår således: “Clearly, defence lawyers are front line human rights defenders in any society. Lawyers are the first people that a person arrested and facing criminal charges turns to. Usually, lawyers are the first people outside law enforcement personnel, who hear complaints of torture and see the evidence of mistreatment....”

I England og Wales udføres beneficerede sager af såkaldte ’duty solicitors’. Disse skal være medlemmer af det såkaldte Criminal Litigation Accreditation Scheme, hvor de optages, når de har bestået relevante prøver afholdt af advokatsamfundet (’The Law Society’).
Der er i Danmark brug for forsvarsadvokater, der tør udfordre statsmagten: Som eksempel kan nævnes, at Europarådets torturkomité (CPT) i sin rapport af 25. september 2008 henstillede, at danske myndigheder ophører med at true sigtede med, at de pålægges sagsomkostninger, hvis de tager imod forsvarerbistand under afhøringer. Danmark er et af de få europæiske lande, der ikke har gennemført fri proces i straffesager.

Sysette Vinding Kruse svarer
Jeg er enig med forfatteren i, at en person er helt frit stillet til at vælge sin forsvarer. Det problem, artiklen om klientfiskeri omhandler, er visse advokaters uanmodede henvendelse til personer, der er fængslet. De skal som udgangspunkt beskyttes mod den slags henvendelser. Her må den nye advokat henvises til at kontakte den fængslede gennem den allerede beskikkede advokat, hvad enten denne er beneficeret eller ikke. Og denne advokat har så selvfølgelig en pligt til at bringe henvendelsen videre til sin klient.

Forfatterens udtalelser om, at beneficerede advokater, eller advokater der ønsker beneficiet, er mere følgagtige over for domstolene end ikke-beneficerede, kan jeg ikke genkende.