Advokaten 4 - Jeg tror måske, vi kan få en jury til at give os 80 til 110 millioner kroner

Print Print
22-05-2012

Politivold, mord og sager mod FBI er hverdag for den danske advokat Jane Fisher-Byrialsen, der har eget advokatfirma i New York. Nu arbejder hun på en stor no cure no pay-sag.

Af Jakob Vølver, journalist

- Ud med dig. Ud! Jeg er træt af at fortælle dig, hvordan man opfører sig i en retssal, kommanderer en uniformeret betjent fra New Yorks politi, NYPD.

- Kalder du det her retfærdighed, snerrer den unge mand retorisk, da han forlader tilhørerbænken i retslokale 130 i New Yorks kriminalret på Manhattan.

New Yorks politistyrke slog hårdt ned på protestbevægelsen Occupy Wall Street i nat, og retten vrimler med unge mennesker, der til forveksling ligner dem, der besatte Ungdomshuset i København.

- Det er meget sjældent, der er så mange hvide i retssalen. Normalt er her kun sorte og latinoer, siger den danske advokat Jane Fisher-Byrialsen, inden hun går ind for at forsvare en sort herre, der for anden gang er blevet anklaget for hustruvold.

“In God we trust” står der med store bogstaver bag den kvindelige dommer, der på et podium af mørkt træ sidder hævet over alle andre i salen. På den anden side af væggen ligger arresten. Møgbeskidt og larmende. Deromme forsøger lurvede advokater at stjæle hinandens klienter.

- Hvor meget har du betalt for din advokat? Jeg kan gøre det billigere. Sådan noget går advokaterne og siger til dem, der sidder varetægtsfængslet, siger Jane Fisher-Byrialsen, der har sin daglige gang i New Yorks retssale.

På Baxter Street bag retsbygningen tilbyder en række driftige ’bail bonds’ forretninger med neonreklamer at betale kaution for folk, der ikke selv har råd. Mod et gebyr, naturligvis.

Der er heftig trafik i retssalen, og dommene afsiges i samme tempo som McDonalds langer hamburgere over disken.

“You are free to go,” ender dommeren sin lange remse.

Den anklagede ser forvirret ud og tøver et par sekunder.

- Come on. You are free to go. Sir! Let's go! råber betjenten fra NYPD bagerst i salen, mens Jane Fisher-Byrialsen venter på, at hendes sag skal for.

Beskikkede sager som den i dag, bliver man ikke rig af i New York. Det kan man til gengæld blive, når man som Jane Fisher-Byrialsen arbejder på en erstatningssag, der ser ud til at give hende 25-90 millioner kroner i salær, hvis hun vinder. Det vender vi tilbage til.

Et internationalt liv
Jane Fisher-Byrialsens far var udstationeret i Egypten for Mærsk. Hun er vokset op i både Danmark og Kairo og har altid gået på internationale skoler. De fleste af hendes venner i Egypten var amerikanere, derfor valgte hun som voksen USA i stedet for England. Trods et liv i den internationale arena taler Jane Fisher-Byrialsen med en syngende fynsk accent på et flydende dansk, der kun lider under et par engelske ordstillinger hist og pist.

På jurastudiet i Washington D.C. ville de fleste medstuderende helst ansættes i et stort firma og skrive kontrakter, mindes Jane Fisher-Byrialsen, der hellere ville råbe “Objection, your Honor” i en retssal.

- Det har jeg gjort mange gange, griner hun.

Måske for mange. På jurastudiet blev hun drillet, fordi hun engang protesterede under anklagerens åbningstale i en prøveretssag.

I dag erkender hun, at jobbet som kriminel forsvarer måske ikke er for hvem som helst. Især ikke kvinder.

- Det er barskt, og jeg bevæger mig i fængslerne og i ghettoerne for at tale med vidner eller tale med klienterne hjemme hos dem selv. Det er beskidt, og det lugter. En dag sad der en kvinde på hug og tissede i elevatoren. Midt på dagen. Der er næsten ingen møbler i husene, og det er ikke unormalt at se kakerlakker løbe hen over gulvet. Men jeg er aldrig bange. Jeg har været der både om natten og om dagen og har aldrig følt mig truet. De kigger bare på mig og går videre…

Efter jurastudiet fik hun job som law clerk hos dommer Gerald Fisher, der var udpeget af Bill Clinton. Hun skrev anbefalinger og lavede research på love, dommeren ikke havde tid til at sætte sig ind i.

I 2005 blev hun kastet ud i det, hun kalder et sink or swim-job som offentlig forsvarer i New York. Hun modtog en uges træning, og en måned senere havde hun over 100 sager, hvor folks frihed lå i hendes hænder.

I begyndelsen var det mindre sager som f.eks. spirituskørsel. Efter et år fik hun sager med røverier, indbrud, grov vold og voldtægt.

Som kvinde i advokatfaget må Jane Fisher-Byrialsen tage imod et par upassende kommentarer i ny og næ, men det har hun lært at acceptere.

- Næsten alle advokater i New York er gamle, hvide mænd, og de behandler dig lidt anderledes, fordi du er kvinde. Jeg arbejdede under en stor narkosag sammen med en advokat, der kaldte mig prinsesse. Det var nedværdigende. Han vil jo aldrig kalde en mand for prins. Men jeg føler aldrig, at der er en sag, jeg ikke har fået eller nogen ikke har hyret mig, fordi jeg er kvinde. Og dommerne gør heller ikke forskel – det er mest de andre advokater.

Som offentlig forsvarsadvokat arbejdede hun sammen med en ung mand ved navn David Fisher. I dag er de gift og har sønnen Jackson, der kom til verden på Odense Sygehus i 2011. Parret udgør to tredjedele af Fisher, Byrialsen & Kreizer, PLLC, der har kontor på Broadway nummer 291.

Firmaet blev stiftet i 2008 under ydmyge forhold.

En ydmyg start
- David og jeg var begge trætte af at have 150-200 sager med klienter, som vi ikke kendte. Og jobbet som offentlig forsvarer er meget dårligt betalt. Man drømmer måske om at hjælpe folk og gøre gode ting, men man skal også have sit eget liv, og det var svært at leve for 275.000 kroner om året i New York. Så en dag besluttede vi os bare for at starte vores eget firma – vi havde jo ikke noget at miste. Enten klarer vi det og great, eller så gør vi ikke, og så er vi tilbage, hvor vi begyndte – nul opsparing og ingen fast ejendom.

Om dagen knoklede de med beskikkede sager hjemme fra deres toværelses lejlighed, og om natten optimerede David firmaets hjemmeside, så den lå godt placeret, når folk googlede criminal defense lawyer New York. Når de skulle mødes med klienter lejede de sig på timebasis ind i mere prangende kontorlokaler på Wall Street. Klienterne blev ofte henvist fra tidligere kolleger i det offentlige forsvar, og efter ti måneder som selvstændige sluttede året 2008 med et overskud på 550.000 kroner, efter at der var trukket løn ud.

På det tidspunkt beskæftigede de sig udelukkende med kriminelle sager, men som tiden gik mødte Jane Fisher-Byrialsen flere og flere personer, der var blevet ulovligt arresteret eller udsat for politivold og trukket igennem varetægtsfængslinger og retssager uden grund. Og så fik hun en idé: Hvorfor ikke sagsøge politiet og New York City, når den slags sker?

Jane Fisher-Byrialsen begyndte at læse op på civil rights-sager, og en dag kom hun på politistationen tilfældigvis til at sidde ved siden af en ung mand, der var blevet stoppet for at tale i mobiltelefon i bilen. Politiet havde givet ham en bøde og var gået tilbage i politibilen, men med biler parkeret på begge sider af vejen kunne politiet ikke komme ud, og betjentene tændte sirenen for at få den unge mand til at flytte sin bil. Han var stadig i færd med at lægge kørekort og forsikringspapirer væk, så han lænede sig ud ad vinduet, og bad politiet vente et øjeblik. Da de igen tændte sirenen, råbte han, at de kunne køre udenom.

- Så blev de skidesure og hev ham ud af bilen og gennemtæskede ham, så hans cowboybukser flossede midt på låret. Ikke i sømmen, men midt på låret, husker Jane Fisher-Byrialsen.

Han havde hudafskrabninger i ansigtet og kunne ikke passe sit arbejde som model i de efterfølgende måneder. Efter at politiet havde tæsket ham, beskyldte de ham for spirituskørsel.

- De var jo nødt til at gøre et eller andet. Men vi fik hans straffesag helt afvist, hans mobiltelefonbøde afvist og kørte en sag mod politiet. Han havde siddet i arresten i 24 timer og havde hudafskrabninger, og den sag lukkede jeg for 275.000 kr. for ham.

Det var den første af en lang række sager, hvor Jane Fisher-Byrialsen har vundet erstatning på flere hundrede tusinde dollars og ned til 15.000 dollars. Som altid får advokaten en tredjedel af erstatningen. 90-95 procent af den slags sager ender med forlig uden at nogen påtager sig skyld eller ansvar.

Jane vs. FBI
Det er blevet en stor del af Jane Fisher-Byrialsens job at sagsøge New Yorks politi for vold og ulovlige anholdelser. Af og til skal hun også forsvare sig imod FBI, men de sager er næsten umulige at vinde, siger hun.

- FBI er flinke og mere professionelle end de almindelige politifolk i NYPD. Men de er ikke for sjov. De er godt uddannede og arresterer ikke nogen, de ikke er 100 procent sikker på, at de kan få dømt. Og du får kassevis af beviser. Når vi har en sag i landsretten, sender de kasser med aflytning, fotografier, bånd og videooptagelser af din klient – de har alt imod dig. Jeg kan bruge 6-12 måneder på bare at få min klient idømt en mildere dom.

I en voldtægtssag eller mordsag har anklageren 3-4 måneder til at give Jane Fisher-Byrialsen beviserne, der har 1-2 måneder til at kigge dem igennem.

- Det er nemmere at få folk frikendt i byretten end landsretten, fordi det er NYPD, der kører de sager. De er sjuskede og laver mange fejl. Opbevarer ikke beviserne ordentligt eller arresterer så mange mennesker, at de ikke kan huske, hvad der er sket i din sag, og så kommer de ind i retten og vidner forkert eller finder på noget, fordi de ikke vil indrømme, de ikke kan huske det.

En af de fejl, NYPD ofte begår, er at arrestere især sorte mænd for ulovlig indtrængen, fortæller Jane Fisher-Byrialsen. I New Yorks offentlige boligbyggerier laver politiet vertikal patruljering, hvor de går op og ned ad gangene i højhusene og stopper unge mænd for at se deres ID-kort.

- Hvis der står, at de bor i bygning nr. 1901, og de befinder sig i bygning nr. 1902, bliver de arresteret for ulovlig indtrængen, siger Jane Fisher-Byrialsen.

Besøger man en ven, der ikke er hjemme og derfor ikke kan bevidne, at man var inviteret, risikerer man også at blive anholdt for ulovlig indtrængen. Men anholdelserne i Operation Clean Halls sker ikke altid i overensstemmelse med loven, og beføjelserne bruges ofte som en undskyldning for at visitere borgerne i håb om at finde ulovlige våben eller stoffer.

Det var sådan en sag om ulovlig indtrængen, der i 2008 satte Jane Fisher-Byrialsen i forbindelse med Kharey Wise, der er en af de anklagede i den berømte voldtægtssag, The Central Park Jogger Case.

Jane Fisher-Byrialsen havde netop fået den dengang 35-årige Kharey Wise frikendt for ulovlig indtrængen, og han spurgte, om hun ville tage hans anden sag også. Kharey Wise er dårligt formuleret og lidt tilbagestående, så Jane Fisher-Byrialsen forstod ikke, hvad han prøvede at sige. Men under samtalen googlede hun sig frem til, at Wise var blandt de fem unge mænd, der om natten 19. april 1989 angiveligt voldtog og mishandlede en 28-årig kvindelig løber i Central Park. Da kvinden blev fundet i buskadset dagen efter, havde hun mistet 75 procent af sit blod og kunne intet huske.

Drengene hævdede først deres uskyld, men tilstod senere hen på video. Forklaringerne hang ikke helt sammen, og der var intet blod på deres tøj, men byen og New Yorks politi havde fået deres syndebukke.

En dag i 2002 stod den i forvejen dømte morder og voldtægtsforbryder, Matias Reyes, pludselig frem og tilstod voldtægten. Dna-materialet matchede, og Kharey Wise blev løsladt. Han var 16 år, da han blev fængslet, og hans udvikling var mere eller mindre gået i stå i fængslet. Han lytter stadig til den rap musik, der var på mode dengang, og han lider af post-traumatisk stress. Han blev løsladt uden en undskyldning, uden en dollar på lommen og uden et sted at bo efter at have siddet 11 år i fængsel for noget, han ikke havde gjort.

Jane Fisher-Byrialsen forsøger nu på tredje år at få politiet til at erkende deres fejl og betale Kharey Wise erstatning. Men selv om gerningsmanden stod frem og dna’et passede med faktor 1:6.000.000.000, nægter New Yorks politi foreløbig at have gjort noget forkert.

- Politiet hyrede deres egen efterforsker til at genundersøge sagen, og han kom til den konklusion, at selv om dna’et passer til en anden person, kunne drengene godt have været involveret alligevel. Anklagerne siger, at de er skyldige, og at de ikke er enige med dommeren, og derfor vil de ikke betale erstatning.

Jane Fisher-Byrialsen og Kharey Wise sagsøger New Yorks politi for 275 millioner kroner.

- Tror jeg, vi får 275 millioner kroner? Nej. Jeg tror måske, vi kan få en jury til at give os 80-110 millioner kroner.

Hvoraf du får en tredjedel?
- Ja.

Det er ikke dårligt.
- Nej, men det kunne også blive nul. Og så har vi brugt for næsten 5,5 millioner kroner i timer.

Jane Fisher-Byrialsen har også investeret sine følelser i sagen, og hun hjælper Kharey Wise med dagligdags gøremål som for eksempel at downloade musik eller købe vinterstøvler. Hvert år på hans fødselsdag sender Kharey Wise sms’er, hvor der står, at hans gave er, at han har kendt Jane Fisher-Byrialsen i et år eller to år.  

- Hvis vi taber hans sag, så ved jeg ikke, om jeg kan være advokat mere. For så findes retfærdigheden bare ikke. Det er måske ikke et så voksent synspunkt, men altså... det ville være svært for mig at se Kharey i øjnene, for jeg ved, han har rigtig meget tillid til os.

Ifølge Jane Fisher-Byrialsen er der gået politik i sagen, og New Yorks borgmester Michael Bloomberg og politichefen Ray Kelly ønsker ikke at give NYPD mere dårlig omtale, end de allerede har.

- Politiet i DK ville aldrig kunne behandle folk, som de gør her. Hver gang jeg møder nye klienter, spørger jeg dem: Hvad sagde politiet til dig, hvor mange var der, hvad gjorde de, hvor forhørte de dig, hvor mange timer holdt de dig, og vi spørger altid, om de havde penge på sig, og om de fik en kvittering for pengene, hvis politiet tog dem. Og pengene bliver altid taget, og de får aldrig en kvittering. De forsvinder bare.

Du tolker det som, at politiet er korrupt?
- Ja. Ikke alle sammen selvfølgelig, men jeg tror, der er mange flere, end folk vil tro. Og Manhattan District Attorney's Office tror blindt på politiet. Når man påpeger ting, der ikke hænger sammen, er de ligeglade.

Det oplevede Jane Fisher-Byrialsen, da alarmcentralen 9-1-1 i april 2011 modtog et opkald fra en hysterisk dansk pige, der græd og skreg, fordi nogle civile betjente var i gang med at prygle hendes kæreste, efter at de havde skudt ham i hovedet.

- Han blev gennemtæsket, efter at han var blevet skudt, og han lå i håndjern, mens de sparkede ham, indtil han begyndte at kaste op, så de kom med en spand, han kunne kaste op i. Der var blod over det hele. Og vi har billeder af alt.

Men selv om beviserne ifølge Jane Fisher-Byrialsen var klare, gik betjentene fri, og sagen, der var kommet via den danske ambassade, kostede Jane Fisher-Byrialsens firma ca. 330.000 kroner i udgifter til undersøgelser, efterforskere og psykologer. Dertil kommer tabt timeløn. Og klienten mistede de 825.000 kroner, han ellers var blevet tilbudt.

- Vi syntes, beviserne var så stærke mod politiet. Han blev jo skudt i hovedet, så det kunne de ikke påstå, at de ikke havde gjort. Men de sagde bare, at det var en ’fejl’. Og fordi der blev skudt, blev Internal Affairs indkaldt. Vi havde alle optagelserne af betjentenes vidneudsagn, og de passede slet ikke sammen, så vi syntes, det var helt åbenlyst, at de løj. Men det syntes juryen ikke... Vi var chokerede, da vi tabte.

Med den sag i baghovedet havde Jane Fisher-Byrialsen for nylig en snak med Kharey Wise fra The Central Park Jogger-sagen.

- Jeg sagde til ham: Kharey, du må se i øjnene, at det kan ske, at vi ikke vinder. Og så sagde han til mig: “Men det burde vi jo…”

Jane Fisher-Byrialsen ryster forsigtigt på hovedet og spørger opgivende.

- Og hvad siger man til det..?

Sagen om The Central Park Jogger forventes afsluttet i 2013-14. Den berømte amerikanske filminstruktør Ken Burns er i gang med en dokumentarfilm om efterforskningen. Filmen ventes klar til efteråret 2012.

BLÅ BOG

Jane Fisher-Byrialsen, f.1976, Odense.
Opvokset i Egypten og Danmark.
Uddannet jurist ved George Washington University i Washington D.C. i 2003.
Arbejdede som law clerk for en dommer i 2003-05 og som offentlig forsvarer i New York fra 2005-08.
Stiftede advokatfirma med sin mand David Fisher og en tredje partner i 2008.
Firmaet Fisher, Byrialsen & Kreizer, PLLC beskæftiger sig primært med erstatningssager og kriminalret.
Har kontorer på Manhattan og i New Jersey.

Om Fisher, Byrialsen & Kreizer, PLLC
Omsætter for ca. 5,5 mio. kroner om året.
Partnerne får hver 400.000 kr. om året plus 66.000 kr. i pension.
Årlig bonus er som regel 110-275.000 kr. pr. partner.
Hver partner lukker ca. 10 sager om måneden.
Kontorleje for ca. 100m2 på Manhattan, 25.000 kr./md.
Statsbeskikkede sager giver 415 kr./time.
Landsbeskikkede sager giver 690 kr./time.
Private sager giver 2.200 kr./time.
Advokater i USA modtager en tredjedel af erstatningsbeløbet.