Advokaten 3 - Politiets blinde øjne

Print Print
25-04-2012

Kun cirka hver anden sag om rufferi eller menneskehandel ender i en fældende dom. I mellemtiden har de sigtede siddet fængslet, eller de har gennemgået trængslerne ved at have en truende fængselsdom hængende over hovedet. Forsvarsadvokater kritiserer politi og anklagemyndighed for at ligge under for politisk pres, så mange sager ikke bliver behandlet objektivt.

Af Sten Thorup Kristensen, journalist

Når Mary tænker over det bagefter, så mener hun, at hun begik fejlen en aften i den meget tidlige forsommer i 2010.

Det var den aften, hvor hun kom træt hjem fra en aftenvagt i hjemmeplejen. Familiens nyankomne au pair-pige fra deres fælles hjemland Nigeria spurgte hende, hvor meget man tjener på sexarbejde. Mary har selv i perioder været sexarbejder, så hun kunne hjælpe med kontakter, og hun kunne i det hele taget fortælle, hvordan man gjorde den slags i Danmark.

Så da au pair-pigen også ville være sexarbejder, tænkte hun – “why not”.

Den tanke var fejlen, og i tiden efter fortrød hun arrangementet. Hun vidste, at det kunne indebære rufferi, når hun fik penge, både i form af husleje og i form af betaling for kørsel, når au pair-pigen arbejdede på forskellige midtjyske massageklinikker.

Tilmed var der gnidninger mellem de to kvinder, og de truede hinanden med anmeldelser for henholdsvis brud på udlændingeloven og menneskehandel. Det var au pair-pigen, der først gjorde alvor af sin trussel, og 18. august 2010 blev Mary og hendes ægtemand anholdt og sigtet for menneskehandel, rufferi og vold; han også for voldtægt.

Syv måneder senere faldt dommen, og de blev løsladt igen. Mary fik en forholdsvis mild dom for rufferi, og i praksis havde hun afsonet sin straf allerede under varetægtsfængslingen. På alle andre punkter blev parret frikendt.

Men i mellemtiden havde de, og de tre børn i familien, gennemlevet et sandt mareridt. Det kunne have været undgået, hvis politiet i Midt- og Vestjylland, der bragte sagen for retten, havde gjort sit arbejde ordentligt, mener Mette Grith Stage, der var forsvarsadvokat for Mary. Hun betegner politiets adfærd i sagen som “dybt forkastelig”.

- Politiet skal ifølge retsplejeloven efterforske objektivt. Men i denne sag har de efter min opfattelse helt ukritisk lagt pigens egen forklaring til grund, og man har været alt for lempelig over for alt, der kunne pege i en anden retning, siger Mette Grith Stage.

Få domme
Men Mary og hendes mand er langtfra de eneste, der har siddet varetægtsfængslet for menneskehandel, for så at blive frikendt i sidste ende.

Paragraf 262 om menneskehandel kom ind i straffeloven i 2002, og indtil nu er cirka 50 personer dømt efter den.

Men fra og med 2008 er det kun 63 procent af sagerne, der er afsluttet med en fældende dom, viser tal som Rigsadvokaten har oplyst til Advokaten. Hertil kommer øjensynligt et antal ubegrundede sigtelser, hvis afgørelse ikke tæller med i statistikken. Men da de mistænkte ofte bliver varetægtsfængslet allerede ved sigtelsen, kan der potentielt være flere uskyldige end skyldige, der har siddet fængslet i sager om menneskehandel.

Den lave andel fældende afgørelser kunne skyldes, at paragraffen er ny, så anklagemyndigheden endnu er usikker på, hvordan den kan bruges. Men i sagerne efter de langt ældre rufferiparagraffer er samme forhold endnu mere markant. Her er det, igen ifølge Rigsadvokatens tal, blot 51 procent af afgørelserne siden 2008, der er endt i en fældende dom. Det er stort set den laveste domfældelsesprocent på hele straffelovområdet – dog med markante undtagelser som voldtægt og forsøg på manddrab, hvor det kun er henholdsvis hver fjerde og hver tredje sag, der ender med en fældende dom.

Politisk pres
Menneskehandel og rufferi er de relevante forhold i den fra politisk hold højt prioriterede indsats mod bagmænd i prostitution. Og det politiske pres sætter sit præg på efterforskningen, vurderer advokat Thomas Berg.

- Jeg ved fra flere politifolk, at de ikke regner disse forseelser for særlig alvorlige. De holder løbende øje med klinikkerne. Det foregår ganske fredeligt, og problemer bliver løst hen ad vejen. Så når der pludselig er en stor razzia, så er det på grund af en besked, der kommer ovenfra. Efter min opfattelse bliver alt det her skabt af politikere og andre, der vil sætte en dagsorden om prostitution. Men det har alvorlige konsekvenser for retsplejen på området, siger Thomas Berg.

Han har selv for få måneder siden været forsvarer i en sag, hvor anklagemyndigheden søgte at få fem såkaldte telefondamer dømt for rufferi. Men de fem blev afvist ved byretten på Frederiksberg, fordi de blev aflønnet direkte af sexarbejderne. Anklagemyndigheden ankede, men trak senere anken tilbage, så dommen står ved magt.

- Det har hele tiden været praksis, at der ikke er tale om rufferi, når telefondamer bliver aflønnet af de prostituerede. Anklageren skulle reelt argumentere for, at telefondamerne løj om dette forhold, selv om der ikke var beviser til at understøtte det. Så det var en tynd anklage, mener Thomas Berg.

Forsvarer som detektiv
Det er næppe telefondamer, politikerne har i tankerne, når de efterlyser flere domme mod bagmænd. Men i Marys sag har Midt- og Vestjyllands Politi, i hvert fald i første omgang, haft grund til at tro, at de havde fundet det, politikerne eftersøgte.

Forløbet i begyndelsen af denne artikel er beskrevet ud fra Marys forklaring. Au pair-pigen – i retsbogen kaldet O – er ikke længere i landet, så det har ikke været muligt at få hendes udlægning. Men den forklaring, hun afgav under grundlovsforhøret, var en helt anden. Hun forklarede, at hun var blevet narret til Danmark, hvor hun blev tvunget til prostitution, uden selv at få del i fortjenesten.

Parret prøvede at forklare politiet deres version. Men de oplevede, at der ikke blev lyttet, og at politiet i det hele taget havde en forudindtaget og fordomsfuld tilgang til sagen.

- Vi sagde, at de kunne tale med Nigerias ambassadør i Danmark og med folk i vores netværk, der kunne bekræfte, at vi talte sandt. Men det var, som om de helt fra starten havde besluttet, at vi kom fra Nigeria, og altså var det en sag om menneskehandel, siger Mary, der af hensyn til familien ikke ønsker sit navn frem.

I stedet tog parret, Marys danske eksmand og Mette Grith Stage selv fat på en efterforskning, der mest af alt bringer mindelser om amerikanske advokatserier på tv. De fandt dokumenter, der viste, at O’s forklaring på adskillige punkter ikke passede. De kunne også stille med et antal vidner, der støttede dem – bl.a. en lokal sognepræst, der kendte både familien og O.

En kunde, der også havde haft et forhold til O, bevidnede, at hun over for ham havde erkendt, at hun havde talt usandt, og – forgæves – også havde anmodet ham om at tale usandt. O havde også spurgt ham til reglerne, hvis man afbrød en au pair-kontrakt, og om mulighederne for opholdstilladelse, hvis man indgik ægteskab i Danmark.

Kritik af retten
Mette Grith Stage mener ikke, det er enestående, at politiet og anklagemyndigheden er tendentiøse.

- Selvfølgelig findes der piger, som rent faktisk har været udsat for menneskehandel, og som derfor reelt er forurettede. Men der er altså også kvinder, som frivilligt er kommet til Danmark for at ernære sig som prostituerede. Når disse kvinder kommer i kontakt med politiet, kan de have flere grunde til at fremstille sig selv som ofre og “pynte” på deres forklaring om hændelsesforløbet. Men det synes politiet ganske ofte at være blinde overfor, i deres bestræbelser på at få buret så mange menneskehandlere inde som muligt, siger Mette Grith Stage.

Birgitte Skjødt var en af forsvarerne i den såkaldte rumænersag i 2010, hvor alle ni tiltalte blev dømt for menneskehandel. Det var hendes første sag på området, men det gav hende anledning til at læse op på retspraksis.

- Min opfattelse er, at retten er meget politisk i sin måde at tackle disse sager på. Man har svært ved at acceptere, at der er nogle kvinder, der prostituerer sig selv og i den forbindelse lader sig udnytte, og så lægger man grænsen for den “utilbørlige” udnyttelse, som er et af kriterierne i paragraffen om menneskehandel, meget lavt. Vores opfattelse i forsvaret var, at der var en meget stor grad af den samme problematik, som der altid er, når fattige kvinder søger mod prostitution, selv om det så i dette tilfælde foregik i et andet land, siger Birgitte Skjødt.

Hun havde i den konkrete sag ingen indvendinger mod politiets efterforskning, der bl.a. bestod i timelange optagelser fra telefonaflytninger. Men hun var chokeret over, at hendes klient blev dømt for menneskehandel i stedet for rufferi.

Rumænersagen viste hele den menneskelige kompleksitet i denne type af sager. Af de ni dømte var tre kvinder, og to af dem var selv sexarbejdere, der dagligt stod på Halmtorvet i København sammen med de forurettede. Dem blev der også nævnt ni af i retsbogen, men kun en af dem bevidnede i retten, at hun var blevet lokket til København under falske forudsætninger. Denne kvinde havde indtryk af, at de øvrige var glade for denne mulighed for at tjene penge.

Men de dømte havde i praksis ikke nogen fordel af at anke dommen: Da dommen faldt, havde de allerede siddet varetægtsfængslet i over et år. Hvis de ikke allerede var klar til en prøveløsladelse, så ville de være meget tæt på at være det, når dommen faldt i landsretten. På den baggrund var der flere af de dømte, der frafaldt anken og rejste hjem.

Det er Birgitte Skjødt meget ærgerlig over, og Hugo Steinmetz, der forsvarede en af de andre, ligger på linje:

- Det var en horribelt lang varetægtsfængsling. Det er helt uacceptabelt, når det er sådan. Motivationen for at frifinde, hvis sagen er på vippen, er ikke særlig stor, og det gør også ankesystemet relativt irrelevant, siger han.

Efterspil
Kun en af de ni dømte i rumænersagen opretholdt sin anke til landsretten. Her blev dommen for menneskehandel stadfæstet.

Rigspolitiet, der holder ministeren og Folketinget orienteret om indsatsen mod bagmænd i prostitution, har efter eget udsagn ikke noget overblik over, hvad der er på vej af sager om menneskehandel. Mindst seks personer – muligvis enkelte flere – er dømt for menneskehandel i 2011. Herunder en litauisk mand, der blev idømt ni måneders fængsel i en meget omtalt sag, hvor en ung landskvinde gennem godt en uge leverede seksuelle ydelser til andre migranter, der boede i samme hus i Vanløse.

Sjællandske politikredse har i oktober oprettet en task force “mod prostitution og kvindehandel”. Ifølge bladet Dansk Politi er task forcens målsætning 52 sigtelser, og det mål blev hurtigt nået. Bl.a. er endnu en række telefondamer blevet sigtet. Thomas Berg skal igen være forsvarer i nogle af sagerne. Angiveligt er ingen af sigtelserne for menneskehandel.

Mary og hendes familie er så småt ved at få hverdagen til at fungere igen, selv om det juridiske efterspil ikke har givet dem megen oprejsning. Både Statsadvokaten og Rigsadvokaten har nægtet at give ægtemanden erstatning for den lange varetægtsfængsling, der ikke førte til nogen dom.

Rigsadvokaten: Ingen bias
Hos Rigsadvokaten har statsadvokat Jens Røn ansvaret for den afdeling, der tager sig af sager om menneskehandel og prostitution. Han medgiver, at der på dette, såvel som på andre områder, kan ske fejl. Men han afviser bestemt, at der generelt bliver givet køb på objektivitetsprincippet.

- Det er klart, at politi og anklagemyndighed lægger fokus på nogle særlige områder, og de områder kan også være politisk bestemt. Men hverken på dette eller andre områder ligger politiet eller anklagemyndigheden under for et politisk pres, forstået på den måde, at der bliver rejst sager, der ikke kan holde, siger Jens Røn.

Han tilføjer, at det også kan trække domfældelsesprocenten ned, at en stor del af sagerne ikke hviler på hårde beviser, men i stedet på, om dommeren finder forskellige vidneudsagn troværdige.

Advokatrådet betænkelig ved lovændring
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal harmonisere straffelovens paragraf 262a om menneskehandel med et EU-direktiv. Mens ændringerne næppe vil have stor betydning i henseende til bagmænd i prostitution, så har en af dem af andre grunde principiel interesse.

En forøgelse af strafferammen fra otte til ti år vil ifølge forslagets bemærkninger ikke ændre straffeansættelsen i de enkelte sager. Endnu har ingen dom været blot i nærheden af at bruge den fulde strafferamme.

Personer med dansk indfødsret vil fremover kunne straffes i Danmark for menneskehandel, de har begået i udlandet. Heller ikke den slags situationer har der været mange af.

Den tredje ændring bevirker, at det også kan være menneskehandel, når en person bliver tvunget til at udføre strafbare handlinger. Det gør ingen forskel i henseende til prostitution, da det ikke er ulovligt, og derfor naturligvis heller ikke strafbart, at sælge sex.

Men Advokatrådet opfordrer politikerne til at give punktet en ekstra overvejelse: Hvis man indfører det, må man også tage den fulde konsekvens af EU-direktivet – som Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er forpligtet af – og give straffrihed for dem, der som ofre for menneskehandel begår alvorlig kriminalitet.