Advokaten 3 - Krympet i vask

Print Print
25-04-2012

Reglerne om hvidvask har givet advokater anledning til betydelige panderynker. Nu medfører en regelændring administrative lettelser og mere klarhed.

Af Martin Korp Jensen, advokat, Advokatsamfundet

Det har været en fremherskende tendens ved de seneste ændringer af hvidvaskloven, at der har været tale om stramninger.

Men med virkning fra 1. marts 2012 er hvidvaskloven ændret, og for advokaternes vedkommende medfører ændringerne på visse områder en administrativ lettelse og fremfor alt en tiltrængt klarhed omkring, hvornår advokaterne er omfattet af loven eller ej.

Advokatrådet værdsætter, at en målrettet indsats på at bringe danske advokaters retstilstand i overensstemmelse med øvrige europæiske advokater har båret frugt, og dermed er et skridt på vejen i Advokatrådets målrettede indsats for at forsvare advokatens stilling i retsplejen. Ændringen af hvidvaskloven indeholder også skærpelser, som det er vigtigt, at advokaterne forholder sig til. I det følgende gennemgås de væsentligste ændringer af hvidvaskloven med betydning for advokathvervet.

Hvornår er advokater omfattet?
Siden 2002, hvor advokaterne blev omfattet af hvidvaskloven, har danske advokater haft forpligtelser i videre omfang end kravet i det bagvedliggende hvidvaskdirektiv. Baggrunden herfor er, at Folketinget med vedtagelsen af forslaget til hvidvaskloven i 2002 besluttede, at advokater skulle være omfattet af hvidvaskloven, når de bistod med planlægning eller udførelse af transaktioner for deres klienter ved anden forretningsmæssig rådgivning.

Den særegent danske bestemmelse blev i forarbejderne motiveret med, at der inden for rådgivningsvirksomhed til stadighed sker en brancheglidning mellem de enkelte rådgivningstyper, og at det derfor ville være hensigtsmæssigt med en oplistning af områder, som advokater beskæftiger sig med, og hvor indberetningspligten ikke kompromitterer klientens retssikkerhed. Advokatrådet har siden vedtagelsen af hvidvaskloven i 2002 været særdeles kritisk over for den særlige danske bestemmelse, dels fordi den har medført uens regulering af advokater inden for EU, dels fordi bestemmelsen har medført en betydelig uklarhed omkring, hvornår advokater er omfattet af hvidvaskloven.

Det har særlig været vanskeligt at afklare, hvor bærende transaktionselementet skulle være i forhold til den samlede rådgivningsydelse, for at rådgivningen kunne anses for at udgøre en transaktion i hvidvasklovens forstand. I Advokatrådets hvidvaskvejledning blev som eksempel på afvejningen peget på, at en advokats rådgivning af en virksomhed om indholdet af en direktørkontrakt ikke var planlægning eller udførelse af en transaktion, da rådgivningen primært rettede sig mod fastsættelse af ansættelsesvilkårene, ikke lønudbetalingen.

Efter konstruktive forhandlinger i 2010 med Finanstilsynet og heraf opdaterede vejledninger fra både Finanstilsynet i oktober 2010 og fra Advokatrådet i januar 2011 kom der nogen afklaring, men med lov nr. 155 af 28. marts 2012 med ikrafttræden 1. marts 2012 er danske advokaters retsstilling bragt på niveau med hvidvaskdirektivet, idet hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 13, litra f, er ophævet. Dette betyder, at advokater nu er omfattet af hvidvaskloven, når de bistår ved planlægning eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med:

“a) køb og salg af fast ejendom eller virksomheder,

b) forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver,

c) åbning eller forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti,

d) tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, eller

e) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder.”

Bortset fra “ledelse af virksomheder”, jf. litra d og e, er der med ophævelsen af litra f kommet en betydelig afklaring af transaktionsbegrebet, idet litra a-c netop er dispositioner, som indeholder en transaktion.

Genbrug af oplysninger
Den seneste lovændring indebærer desuden, at advokater nu har mulighed for at anvende identitetsoplysninger/legitimation indhentet af de i hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-8, 13 og 15 nævnte pligtsubjekter, jf. nærmere hvidvasklovens § 17.

Dette betyder, at advokater f.eks. kan undlade at afkræve klienten legitimation, hvis legitimationen stilles til rådighed af f.eks. en bank, en anden advokat eller en statsautoriseret eller registreret revisor (genbrug af legitimationen). Det bemærkes, at bestemmelsen ikke medfører nogen pligt for nævnte virksomheder og personer til at stille oplysningerne til rådighed.

Det er derfor et krav, at der indgås en aftale mellem f.eks. en statsaut. revisor og en advokat, hvis advokaten skal kunne benytte de identitetsoplysninger og den legitimation, som revisor har indhentet hos en kunde, som også er klient hos advokaten, og det er et krav, at advokaten i denne situation sikrer sig, at revisors foranstaltninger følger hvidvaskloven. Endvidere er det i det nævnte eksempel stadig advokatens ansvar, at hvidvasklovens regler overholdes. For at kunne overholde denne forpligtelse og for at overholde opbevaringspligten i de tilfælde, hvor revisor og advokat ikke afslutter kundeforholdet på samme tid, må ordene “stilles til rådighed” formentlig skulle forstås således, at det pligtsubjekt, som genbruger identitetsoplysningerne/legitimationen, normalt bør sikre sig en kopi heraf.

Oplysninger om klientrelation er omfattet af advokaters tavshedspligt. Derfor skal en advokat sikre sig samtykke fra klienten, hvis advokaten stiller identitetsoplysninger/legitimation til rådighed for f.eks. en bank, anden advokat eller en statsautoriseret- eller registreret revisor. Bestemmelsen omfatter ikke ejendomsmæglere. Advokater kan således ikke undlade at gennemføre legitimation efter hvidvasklovens § 12, § 15 og § 19, stk. 1, 2 og 4, i ejendomshandler med henvisning til, at medvirkende ejendomsmægler har fremsendt den legitimation, som ejendomsmægleren har indhentet.

Undtagelser til legitimationsforpligtelsen
Hvidvasklovens § 21, stk. 1, har hidtil været en egentlig undtagelse til legitimationsforpligtelsen i § 12, hvis klienten f.eks. er et pengeinstitut, et realkreditinstitut m.fl., et børsnoteret selskab eller en offentlig myndighed. Bestemmelsen er med ændringen pr. 1. marts 2012 skærpet på visse områder og lempet på andre.

Blandt skærpelserne kan peges på, at bestemmelsen ikke længere er en egentlig undtagelse, men det fastslås, at legitimationskravene ud fra en risikovurdering kan undlades, når klienten er et pengeinstitut etc. Det må betyde, at der nu principielt gælder samme regler om risikovurdering af disse særlige institutter/selskaber, som gælder for alle andre i medfør af § 12, stk. 7. Imidlertid må den særlige bestemmelse i § 21 medføre, at legitimation som udgangspunkt kan undlades, men at en mistanke kan føre til pligt til legitimation mv. Hvidvasklovens § 21, stk. 1, var tidligere en undtagelse til hele § 12, men er nu begrænset til § 12, stk. 1-4. Det betyder, at pligten til at overvåge kundeforholdet, jf. § 12, stk. 5 og 6, også gælder for pengeinstitutter etc.

Interne regler
Mens ovenstående ændringer overvejende har karakter af en administrativ lettelse for advokater, medfører en ændring af hvidvasklovens § 25, der gælder for alle pligtsubjekter i forhold til hvidvaskloven, en administrativ byrde. Ændringen betyder, at de interne regler for virksomheden – og dermed de tiltag, som i dagligdagen foretages i medfør af hvidvaskloven – skal sikre overholdelse af de gældende EU forordninger på hvidvaskområdet, som supplerer hvidvaskloven, det vil pt. sige:

·        forordning nr. 1781/2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler,
·        forordningen vedrørende finansielle sanktioner.

WWW
Opdaterede vejledninger og idéoplæg kan læses på www.advokatsamfundet.dk under “Advokatregulering”.