Advokaten 3 - Klassisk jura i selskab med moderne pædagogik

Print Print
25-04-2012

Jurastudierne indfører i disse år nye måder at lære juraen på. Obligatorisk gruppearbejde, problembaserede projekter og internationale erfaringer skal give kandidater et bredere fundament, end den grundlæggende jura gør.

Af Lene Rosenmeier, journalist

Det er ikke længere nok at møde op til forelæsninger på universitetet nogle gange om ugen for derefter at trække sig tilbage til bøgerne i læsesalen, hvis man vil være en flittig jurastuderende. Studierne stiller større og større krav til de studerendes evner til at samarbejde med andre, være aktive i og uden for undervisningen og oparbejde et internationalt udsyn. Det er egenskaber, som erhvervslivet efterspørger, forklarer studielederne.

I København er Det Juridiske Fakultet derfor i fuld gang med at rulle en reform af landets ældste jurastudie ud. Det indebærer bl.a., at studiet rykker mod mere dynamiske undervisningsformer. Ifølge studieleder Rasmus Feldthusen er formålet først og fremmest at støtte de studerende i at beherske de traditionelle juridiske discipliner.

- Vi vil gerne sikre, at de studerende har de bedst mulige rammer ud fra, hvad vi ved om moderne pædagogik. Det betyder bl.a., at de skal være mere velforberedte og aktive i selve undervisningen, forklarer Rasmus Feldthusen indledende om reformen, som er blevet til i samråd med jurastudiets såkaldte aftagerpanel, der består af forskellige typer af arbejdsgivere, der ansætter studiets kandidater.

Virkelighedsnær undervisning

Udover nye undervisningsformer handler den københavnske reform også om, at de studerende skal udvikle andre kompetencer, end der traditionelt har været fokus på.

- Selvfølgelig skal de have de helt grundlæggende juridiske færdigheder. Men de kommer ud til et moderne og komplekst samfund, hvor det ikke er nok, at de kan juraen. De skal bl.a. også kunne omstille sig, samarbejde og kommunikere professionelt. Det har vi forsøgt at imødekomme ved, at de nu bliver placeret i obligatoriske grupper, udbygger Rasmus Feldthusen.

Undervisningen på Det Juridiske Fakultet i København bliver samtidig mere problembaseret.

- Vi vil gerne sætte de studerendes læringsmiljø i et virkelighedsnært perspektiv. Derfor er problemerne et centralt læringselement, da det er dem, de studerende kommer til at arbejde med som færdige jurister, forklarer Rasmus Feldthusen. 

Mere synergi i Aarhus
Problembaseret gruppearbejde vinder også frem på de andre danske jurastudier. I Aarhus har de indført gruppearbejde rundt omkring på uddannelsen, bl.a. i familieret på første semester og i formueret på andet semester, hvor de studerende skal arbejde i grupper, når de afleverer øvelsesopgaver.

- Vores aftagerpanel pegede på, at de studerende gerne må blive bedre til at samarbejde. Derfor har vi indført problembaseret gruppearbejde, hvor vi synes, det giver mening, fortæller studieleder Anne-Dorte Bruun Nielsen.

Også i Aarhus er jurauddannelsen påvirket af en reform. Her er det dog ikke jurauddannelsen, der reformeres, men hele universitetet som sådant. Juridisk Institut er i den forbindelse blevet en del af det nye område Aarhus School of Business and Social Sciences. Reformen blev gennemført fra 1. januar 2012, og Anne-Dorte Bruun Nielsen har endnu svært ved at sige, hvad den kommer til at betyde for selve jurastudiet.

- I forbindelse med reformen er vi fusioneret med HA(jur.) og cand. merc. (jur.)-studiet, og der kan dermed opstå synergieffekter mellem uddannelserne. Det vil nok primært være på kandidatuddannelsen, hvor der vil være nogle juridiske fag som cand.merc. jur.erne kan følge på cand.jur.-studiet og omvendt. Sådan har det faktisk altid været, men lige nu er vi i gang med at få samordnet tilmeldingsfrister og den slags, så det bliver praktisk nemmere, forklarer hun.

Skal kunne se ud over juraen
Ved jurastudiet i Aalborg blev det stadig unge jurastudie født med synergieffekter og moderne læringsformer helt fra starten i 2007. Her indleder de jurastuderende f.eks. deres uddannelse med et semester, der går på tværs af de samfundsvidenskabelige studier, hvor de bliver undervist i fag som samfundsforståelse, det danske samfunds udvikling i et tværfagligt perspektiv, projektledelse, praktisk statistik samt kildehåndtering.

Men selv om forskellen på det nordjyske jurastudie og de øvrige i landet måske virker markant, handler det ifølge skoleleder Louise Faber udelukkende om undervisningsformerne.

- Vi har samme fokus på, at de studerende bliver dygtige til de klassiske juridiske discipliner, som på de øvrige universiteter. Vi har samme målgruppe og censorkorps. Men det er ikke længere tilstrækkeligt at være god til juraen, fordi de arbejdspladser, juristerne kommer ud til, har ændret sig og efterspørger andre kompetencer oven i de klassiske. Det handler bl.a. om, at de skal kunne se ud over deres eget fag og være i stand til at samarbejde med andre, forklarer Louise Faber.

De jurastuderende i Aalborg opnår kendskab til andre faggrupper, når de følger fag sammen med erhvervsjurastuderende og arbejder i grupper på tværs. Samtidig har de fokus på praktisk problemløsning, når de løbende igennem hele studiet skal løse såkaldte miniprojekter.

- De får erfaringer med at løse konflikter, nå til enighed om ting og organisere arbejdsopgaver rent praktisk, når de arbejder i grupper på tværs af fagene. De lærer samtidig at gå i dialog med andre om løsninger, og det er kompetencer, som vi ved efterspørges i erhvervslivet, forklarer Louise Faber.

Også på Syddansk Universitet arbejder de med læringsformer, der skal styrke de studerendes dialogevner. På overbygningen betyder det, at der stilles store krav til, at studerende deltager aktivt i undervisningen enten i form af skriftlige opgaver eller mundtlige fremlæggelser.

- Vi arrangerer aktiviteter for de studerende, der understøtter deres evner til at være kritiske og refleksive omkring det, de foretager sig. For at kommunikere juraen er man nødt til at have forstået den. Så i stedet for paratviden arbejder vi med en forståelsesorientering og en kritisk stillingtagen.  Det er ganske unikt, og det tror vi kommer til at fylde meget mere fremover, forklarer studieleder i Odense Ole Hammerslev.

Det internationale fylder
Hvor det endnu er uvist, hvad fusionen mellem jura- og cand.merc.jur-studiet i Aarhus vil betyde på sigt, er Anne-Dorte Bruun Nielsen ikke i tvivl om, at jurauddannelsen har udviklet sig i international retning.

- Jurauddannelsen er dansk, og man skal som jurist først og fremmest fungere i det danske retssystem i Danmark. Men vi har i de senere år arbejdet med at gøre de studerende mere internationalt orienterede. I dag skal de som minimum have ét kursusfag på engelsk, og vi opfordrer dem til at tage ophold på et udenlandsk universitet. Det er der rigtig mange, der gør, fortæller hun.

Også i København bliver der lagt mere vægt på det internationale aspekt. Men her kan de studerende tage til udlandet allerede på 5. semester og igen på overbygningen.

- Halvdelen af vores 93 kursusfag på overbygningen udbyder vi på engelsk. Mange danske jurister kommer til at leve og arbejde i Danmark men i en international virksomhed. Og man er ikke international, bare fordi man har haft internationale emner og engelsksprogede kursusfag på studiet i København. Man skal også ud, møde udlændinge og introduceres for andre forhold end bare juraen, forklarer Rasmus Feldthusen.

På Syddansk Universitet er Ole Hammerslev enig. Også her kan de studerende tage ud tidligt.

- Det arbejdsmarked, de skal ud til, kræver simpelthen, at de kan engelsk. Vi har derfor et semester, hvor de kan tage til udlandet på bachelordelen. Vi har desuden et internationalt valgfag på engelsk på bachelordelen og integrerer engelsksproget litteratur i fag, hvor det er relevant. På overbygningen skal de have mindst et engelsksproget fag, forklarer Ole Hammerslev, der mener, at der fremover vil komme øget fokus på engelsksprogede kurser og mobilitet.

- Vi er i en international konkurrencesituation med udenlandske uddannelsesinstitutioner. Vi bliver målt og vejet på, hvor mange studerende, der tager ud, og hvor mange vi får ind. Det gør, at vi skal have nogle gode produkter. Det er svært at få udenlandske studerende, hvis vi ikke har engelsksprogede kurser på overbygningen.

Hvad skal en cand.jur. kunne?

Hvilke kompetencer er vigtige, når en nyuddannet jurist starter i advokatbranchen? Vi har spurgt Henrik Høpner, medlem af Advokatrådet og formand for Uddannelsesudvalget.

Hvilke kompetencer skal nyuddannede jurister have med fra universitetet?
De skal være rigtig dygtige rent fagligt. De skal først og fremmest kunne de grundlæggende juridiske discipliner både offentligretligt, privatretligt og procesretligt, og så skal de have blik for, hvordan jura kan anvendes og ikke anvendes. Det er også vigtigt, at de er velformuleret i skrift og tale og i stand til at gennemskue nuancer i sproget. For senere at blive advokat er det afgørende, at der er fokus på en juridisk eksamen.

Skal de studerende lære flere sociale kompetencer på jurastudiet?
En jurist færdes ofte i problemfyldte felter, og her er det ikke nok at være fagligt kvalificeret. Man skal også have visse sociale kompetencer. Det er ikke umiddelbart min vurdering, at der er et behov for at øge universitetets fokus særligt på sociale kompetencer. I praksis vil det nok også ofte være sådan, at evnen til at begå sig f.eks. blandt klienter og samarbejdspartnere i øvrigt bedst opdyrkes gennem den praktiske hverdag – selvfølgelig støttet af virksomheden.

Skal danske jurastuderende lære at være internationalt orienterede?
Ja, det er væsentligt, at de studerende har blik for, at både lovgivningen og f.eks. forretningsmiljøet i stigende grad er direkte påvirket af internationale forhold. Det er også en klar styrke, at de studerende har international erfaring, kan begå sig flydende på et eller flere fremmedsprog osv.

Det er imidlertid også vigtigt at holde fast i, at det stadig er den nationale regulering og implementering af international ret, der er indgangsvinklen til hverdagens juridiske problemstillinger. De studerende har kun fem år til at lære tingene, og derfor er det vigtigt, at de får styr på den nationale regulering og mestrer den danske juridiske metode.

Der er ingen tvivl om, at det internationale fylder mere end tidligere, og sikkert også på nogle områder vil dominere mere og mere, men det er også vigtigt at holde sig for øje, at udgangspunktet for at kunne forstå og anvende lovgivningen er, at man har en meget stærk forståelse for det danske retssystem og kan anvende de danske retsregler. Det stiller dermed også et krav om, at den juridiske uddannelse er væsentlig mere nationalt orienteret end andre samfundsvidenskabelige uddannelser, for ellers kan juristerne ikke begå sig i det danske retssystem. Det risikerer de ikke at få, hvis der bruges for meget tid på det internationale. Man kunne i stedet overveje at skabe en ny internationalt orienteret uddannelse som alternativ til den nationale jurauddannelse – eventuelt i form af en videreuddannelse.