Advokaten 3 - Kampen om advokatens sjæl

Print Print
25-04-2012

Er det penge, der får de unge jurister og advokatfuldmægtige til at vælge retning. Eller er det stadig hot at ville redde verden. Det har Advokaten set nærmere på.

Af Lene Ejg Jarbøl, journalist, LEJ Media

For 20 år siden ville mine studerende være forsvarsadvokater. I dag vil de også gerne være advokater – men det skal være erhvervsadvokater, hvor man tjener kassen.

Sådan skrev juraprofessor Eva Smith i et debatindlæg i Politiken i sommer. Et indlæg, der egentlig handlede om, at velfærdsstaten var ved at fordampe, og at danskerne var sig selv nærmest og tænkte mere og mere på sig selv end på fællesskabets bedste. En udvikling, der med Eva Smiths ord, sørgeligt nok også har ramt de unge, kommende advokater.
Men tænker de unge jurastuderende primært på cool cash? Og hvad med advokatfuldmægtigene og de nyslåede advokater? Vælger de retning inden for advokatfaget primært ud fra, hvad der kan komme ind på bankkontoen hver måned frem for at vælge med hjertet eller have en ambition om at “gøre en forskel”?
Ja, nej og delvis, lyder nogle af svarene fra de folk, som Advokaten har talt med om det lidt penible emne: Om unge advokater er idealistiske eller grådige.

Påstand: Advokater er et grådigt folkefærd
Hvis vi tager den bramfri version først: Malene Lei Raben er uddannet advokat, har arbejdet på både store og små advokatkontorer og som leder i det private erhvervsliv, og er nu selvstændig advokat med speciale i film og tv. 
- Man kan diskutere, om det er et nyt fænomen, at unge kommende advokater vælger retning ud fra en materialistisk tilgang. Sådan var det også, da jeg læste, hvor det enten var det fornemme i Udenrigstjenesten, der trak, eller de store advokatkontorer med udsigt til at tjene mange penge, siger Malene Lei Raben:
- Alle studier udvikler parametre for, hvad de unge opfatter som sejt. I advokatbranchen synes det i udtalt grad at være det at tjene mange penge.  Det er lidt indskrænket.
Ifølge Malene Lei Raben er advokater – lidt groft sagt – et grådigt folkefærd, og det er problematisk for standen, mener hun. Mest af hensyn til advokaternes eget omdømme i resten af befolkningen. Et andet aspekt er, at der ikke er en effektiv priskonkurrence på advokatydelser.
- De fleste advokater er enige om, at det skal være dyrt at gå til dem. Rigtig dyrt. Det kunne sagtens være meget billigere. Men man presser citronen maksimalt, både på timeprisen og i forhold til medarbejdernes arbejdstid. At få ret ved en advokats hjælp er som hovedregel forbeholdt de velstående, siger Malene Lei Raben. Hun har indrettet sin forretning, så hun både har en udstrakt frihed samtidig med, at kunderne reelt har råd til at bruge hende.
Kulturen i advokatbranchen hjælper heller ikke just de unge til at udvikle mere differentierede succeskriterier, mener Malene Lei Raben.
På de store advokatkontorer er der en “yes-men-kultur”, hvor de unge er i mesterlære og mimer partneradfærden.
- De unge skal tugtes igennem deres fuldmægtigforløb for at få adgang til de hellige haller, for det er senioradvokaterne også selv blevet. Mange steder er det primære værdisæt fakturering og penge. Og det er uheldigt, når det bliver så endimensionelt. Det er en dårlig opfostring af fuldmægtige, siger Malene Lei Raben.
Det hører med til billedet, at advokater typisk er velbegavede og fagligt dygtige. Mange sætter en stor ære i deres professionelle kunnen og i at kunne hjælpe deres klienter bedst muligt, understreger Malene Lei Raben.
- Men det er, som om de mange penge løber af med dem, og de kappes om at overgå hinanden med ekstravagante firmaudflugter, eksotiske udlandsrejser og fester. Det er nærmest som de glade dage i finansverdenen inden krisen. Det er klart, at det er forjættende for de unge, siger hun.

To skoler
Michael Valentin, tidligere forretningsudviklingschef hos advokatfirmaet LETT og nu adm. direktør i Akademikernes A-kasse, som bl.a. optager jurister, har oplevet to “skoler” i advokatbranchen.
- Den ene dag kunne jeg sidde ved frokostbordet og blive inspireret af, hvordan der blev diskuteret og forholdt sig til intellektuelle emner om samfundsrelevante forhold og retssikkerhed. Den næste dag sad der måske en gruppe, der talte om farven på den næste Porsche, de skulle erhverve sig, og var sådan “show me the money, mr. President”-agtige, fortæller Michael Valentin, med henvisning til filmen om den grådige børsmægler Gecko.
Og de unge i branchen var på samme måde. Nogle var meget samfundsengagerede, mens andre havde helt styr på, hvem der var “præsident” på hvilke kontorer.
- Min oplevelse var, at jeg både var kollega med nogle af Danmarks dygtigste forretningsfolk, og med andre, der havde et intellektuelt vid og udsyn som sjældent set. Eksempelvis havde Georg Lett altid masser af overskud til at forholde sig til den aktuelle politiske dagsorden og de retspolitiske vinkler herpå, som man f.eks. kunne følge under tørklædedebatten, siger Michael Valentin.
Ligesom Malene Lei Raben nævner Michael Valentin også kloningskulturen i advokatbranchen, hvor yngste fuldmægtig spejler sig i advokaten, og advokaten i partnerne – eller at man ansætter folk, der ligner en selv rent værdimæssigt, så det til sidst bærer præg af indavl.

Sidder fast i guldburet
Faren ved at blive en af de advokater, der tjener rigtig mange penge, er, at det kan være svært at komme ud af “guldburet” igen og sige ja til et job, hvor man tjener lidt mindre, men til gengæld udfylder en vigtig plads i samfundet, mener både Michael Valentin og Malene Lei Raben.
- Det er vigtigt, at der er de rette forskningskapaciteter på universiteterne og de rette dommere med en stor teoretisk begavelse. Men det er ikke unikt for vores branche, at de dygtigste bliver headhuntet til det private erhvervsliv med de høje lønninger. Det så vi også under finanskrisen i finansverdenen, hvor Finanstilsynet led under netop det problem, siger Malene Lei Raben.

På et tidspunkt blev det foreslået, at advokatfuldmægtige som en obligatorisk del af uddannelsen skulle indgå i f.eks. Advokatvagten eller på andre måder tage en frivillig tørn.
- På den måde kunne de komme ud og se noget virkelighed og opleve, hvilken forskel det gør for en almindelig borger at kunne få gratis advokathjælp og måske bruge deres nye indsigt og oplevede erfaring i det videre arbejde og endda få rykket ved deres menneskesyn. Men det forslag nød ikke fremme, husker Michael Valentin.
Man mente, at det ville koste virksomhederne for mange penge i forhold til, hvad værdien af initiativet var.

Svært at blive forsvarsadvokat
Martin Cumberland er formand for FAAF under Djøf, Foreningen for ansatte advokater og advokatfuldmægtige.
Selve emnet om unge advokaters fokus på penge og stillinger inden for erhvervsområdet kontra idealisme kalder han interessant og peger på en række grunde til, at de unge vælger, som de gør.
Men først og fremmest slår han fast, at han ikke er tilhænger af frivilligt arbejde gennem tvang. Det bedste resultat med f.eks. vagter i Advokatvagten opnås, hvis der sidder ildsjæle på den post – og ikke folk, der er presset til det på grund af et uddannelseskrav.
Men tilbage til de unges valg af karrierer.
- Det er svært for de unge fuldmægtige at få foden indenfor i f.eks. forsvarsadvokatbranchen. Der er langt flere fuldmægtigstillinger inden for erhvervsretningen, for alle de store kontorer med de største lønninger som Plesner, Kromann Reumert og Bech-Bruun beskæftiger sig ikke med strafferet, siger Martin Cumberland.
Som fuldmægtig må du ikke møde i retten i straffesager, og derfor er det også svært at tilegne sig erfaring inden for området, som du kan slå på, når du efterfølgende skal søge job, påpeger Martin Cumberland.
 - Derfor vil du heller ikke kunne argumentere for, at du kan trække nye kunder med ind i et firma, når du skal ud at søge job. Og listen over beneficerede forsvarsadvokater, der bl.a. får sager via Dommervagten, er også utrolig svær at komme på. Her skal du gerne være over 40 år og kende de rigtige, siger Martin Cumberland.

Drømmene har ændret sig
Juraprofessor Eva Smith, der er tilknyttet Københavns Universitets juridiske fakultet, er helt enig med Martin Cumberland i, at det er svært for fuldmægtigene at blive forsvarsadvokater.
Hendes pointe i debatindlægget var primært, at det er fremtidsdrømmene hos de unge jurastuderende, der er anderledes nu end for f.eks. 20 år siden.
- Jeg oplever en tendens til, at mange unge er mere interesserede i at blive ansat inden for EU-systemet eller som erhvervsadvokater end tidligere. De tænker ikke, at de har lyst til at blive forsvarsadvokater eller ansat i det offentlige, hvor de – lidt højtravende sagt – kan gøre en indsats og tjene fællesskabet, siger Eva Smith.
Det er en udvikling, der er sket gradvis gennem de seneste ti års tid, oplever hun.
- Jeg hører det, når jeg spørger om de studerendes fremtidsplaner. Og jeg kan se det, når erhvervsrettede fag som konkursbehandling er noget mere populært end de mere bløde fag som retspsykologi, siger Eva Smith.
 En årsag, til at mange af de studerende vælger erhvervsretningen, er formentlig, at de tænker på beskæftigelsessituationen, mener Eva Smith.
- Men det er også en tendens i tiden, at der er meget fokus på individet og mindre på fællesskabet. Det afspejler sig i massevis af vores handlinger og institutioner. Som f.eks. når forældrene i en børnehave ikke kan blive enige om en fælles madordning, fordi lille Peters far så godt kan lide at skære agurk-figurer ud til Peter eller andre vil have helt styr på, hvad poden spiser, siger Eva Smith.
Hun bliver ærgerlig, når hendes bedste studerende søger ind i erhvervslivet fremfor f.eks. at blive dygtige fagembedsmænd, der kan rådgive politikerne. Så de unge jurastuderendes valg har samfundsmæssige konsekvenser, mener Eva Smith. 

Rødvinssager stjæler tid
Et andet dilemma for de unge advokater på de store advokatkontorer ved den store fokus på indtjening er, at de skal styre deres tid benhårdt. Alt skal kunne faktureres til en klient, og på den måde bliver det svært for de unge at finde tid til at få opdateret deres egen viden eller få plads til at skaffe klienter, nævner flere af de kilder, Advokaten har talt med.
Samtidig er der skrappe hierarkier i firmaerne, hvor “lorten siver nedad”, som Martin Cumberland fra FAFF udtrykker det.
- Der er jo f.eks. de sager, der kaldes rødvinssager, hvor de unge fuldmægtige skal klare sager for chefernes venner. Sager, der ikke kan faktureres. På den måde bliver det nemt lidt à la: “Nå, han (den unge) har kun omsat for x antal kroner,” hvilket ikke giver særlig meget prestige, siger Martin Cumberland.

Der er dog også solstrålehistorier fra de unge advokaters verden. I Københavns Retshjælp, hvor både studerende og færdige kandidater arbejder gratis og yder rådgivning til mindrebemidlede, har de ingen problemer med rekruttering af rådgivere. Tværtimod er der lange ventelister.
Så billedet af, at unge jurastuderende er blevet mindre idealistiske end tidligere, er ikke sådan helt entydigt nemt at tolke.
Der er meget fokus på penge på de store advokatkontorer, og der en hel del af kulturen i advokat-verdenen, der med fordel kunne kigges på, mener i hvert fald Michael Valentin:
- Som borger kan man godt have et ønske om, at de store advokatvirksomheder også påtager sig en samfundsmæssig forpligtelse, så det bliver andet end bare et sted, man tjener gode penge.
Han får så det foreløbig sidste ord i en debat, der formentlig ikke slutter her.

 

Studieundersøgelse: Vil gøre en forskel
På jurastudiet på Københavns Universitet blev der i september 2011 gennemført en spørgeundersøgelse blandt de helt nye studerende, der på det tidspunkt kun havde været i gang med studiet i fem dage.
Og her var idealismen intakt hos i hvert fald rigtig mange af de studerende, kunne man læse ud af deres svar, fortæller Pernille Rattleff, der har en ph.d.-grad i uddannelsesvidenskab og er ansat som universitetspædagogisk konsulent på Det Juridiske Fakultet.  
- Rigtig mange skrev, at de var interesserede i samfundet og i at forstå samfundet, og nogle skrev decideret, at de gerne ville gøre en forskel og gøre livet bedre for den almindelige dansker.
“Jeg vil gerne have et internationalt arbejde, hvor jeg kan få mulighed for at forbedre forhold i verden,” lød det fra en 19-årig kvindelig studerende, der gerne vil arbejde med menneskerettigheder eller folkeret. Andre pegede på, at jura var et erhverv med alsidige jobmuligheder og lav arbejdsløshed, siger Pernille Rattleff.
“Det er en bred uddannelse, der åbner mange døre,” skrev en 21-årig kvinde, der endnu ikke ved, hvad hun vil arbejde med som færdig jurist.

Vil være direktør
Der var nogle få, der skrev om prestige og penge, at det var et erhverv, hvor man kunne få en god økonomi, fortæller Pernille Rattleff:

F.eks. var en 20-årig mandlig studerende interesseret i at blive erhvervsadvokat eller direktør i en virksomhed, og på svaret om, hvorfor han gerne ville læse jura, skrev han i undersøgelsen: “Er der andet end jura?”

Mange svarede “ved ikke” på spørgsmålet om, hvad de kunne tænke sig at arbejde med, der svarede “ved ikke”. Nogle sagde som dommere, advokater, inden for politiet, efterretningstjenesten PET eller at arbejde internationalt i FN, EU, NATO eller i en NGO.
- Vi har ikke lavet en decideret statistik på baggrund af undersøgelsen, men trenden, vi udleder, er, at det er et meget bredt billede, de unge tegner af, hvad de vil med uddannelsen. Så ud fra den undersøgelse kan man ikke ensidigt slå fast, at de unge er meget fikserede på at ville tjene penge, når de begynder på studiet, siger Pernille Rattleff. 

Anderledes valg i slutning af studiet
For Eva Smith er det ikke så underligt, at de unge har svaret, som de har.
- Enhver, der påbegynder et nyt studium vil vel nævne det, de regner med at skulle lære noget om – i dette tilfælde om samfundet og samfundsforhold, siger Eva Smith.
 Det ville være mærkværdigt, om nogle skulle nævne, at de kunne tjene mange penge, mener hun.
- Men når studieårene er gået, du har lært det, du gerne ville – og skal vælge erhverv, så ser det lidt anderledes ud, siger Eva Smith.

Tre unge fuldmægtige fortæller om baggrunden for deres valg af retning i advokat-branchen:

Casper Balling Gad, 25 år. 1. års fuldmægtig i Dansk Erhverv, arbejder blandt andet med ansættelsesret
Rent økonomisk er jeg nok endt et sted med lønninger i medianen. Det er ikke i bunden og ikke i toppen.  Jeg har været stærkt interesseret i at få et job, jeg kan blive i. Men jeg ville også gerne arbejde i en faglig organisation, hvor jeg kan sidde med både generel arbejdsret, rådgivning og være med til forhandlinger. Arbejdets indhold er for mig vigtigere end lønnen. Lønnen er dog stadig en del af helheden.
Jeg kan godt genkende fra studiet, at der bliver talt meget om penge. Men jeg tror også, at det handler om, at man nu skal til at have sin første rigtige løncheck og er lidt fascineret over den nye verden og den livsændring, man står overfor, som jo også medfører mindre fleksibilitet rent tidsmæssigt. 
Jeg tror egentlig ikke, at valget for mange står mellem erhvervsret og strafferet, men måske mere mellem et job i det offentlige eller det private erhvervsliv.

Karen Bregnehøj Beck, 26 år. 2.års fuldmægtig hos advokatkontoret Lett, arbejder bl.a. med generel selskabsret
Jeg er endt hos Lett som led i en virksomhedsoverdragelse. Oprindelig var jeg fuldmægtig på et andet kontor, hvor jeg også arbejdede med selskabsret. Jeg gjorde mig mange tanker om, hvor jeg gerne ville arbejde, og for mig har det været vigtigt at prøve at arbejde med mange forskellige ting, hvilket jeg kan her, selv om jeg sidder i afdelingen for selskabsret. Allerede under studiet specialiserede jeg mig efter at ville den selskabsorienterede vej, fordi jeg fandt det mest interessant, men også mest strategisk i forhold til jobmarkedet.
Økonomi var ikke en parameter i mine valg, selv om jeg godt ved, at selskabsret er den del af branchen, hvor man tjener mange penge. Men hvis man regner det ud på timepris, får man nok det samme, om man arbejder med de lidt blødere og ideologiske dele af faget som familieret, strafferet eller erhvervsret. Der er en del snak om bonusordninger mellem os fuldmægtige på de store kontorer. Men det er, fordi vi knokler så meget, at vi gerne vil have, at vores ekstratid bliver værdsat.
Min fornemmelse fra studiet på Syddansk Universitet var, at mange kom med en rigtig idealistisk tilgang til faget om, at de skulle ud at redde verden. Efterfølgende har jeg set, at uanset folks motivation dengang, så har det ikke nødvendigvis afspejlet sig i deres valg af fag og fuldmægtigstilling efterfølgende. Jo tættere de kommer på den alder, hvor man begynder at tænke i familie, hus osv. jo mere sikkert søger de, hvilket egentlig er en meget naturlig udvikling.

Christoffer Lambert-Züberlein, 25 år, 1. års fuldmægtig hos Bech-Bruun, arbejder med konkurs og rekonstruktion
Lige siden jeg startede på jurastudiet, har jeg vidst, at jeg gerne ville arbejde med erhvervsjura. Og jeg har tænkt, at jeg gerne ville arbejde et sted, hvor jeg kunne få de største udfordringer både praktisk og teoretisk. Det skulle være et sted, hvor der er et højt niveau af faglighed, og hvor man får lov til at vise, at hvis man kan og vil nogle ting, så får man også ansvar. Og sådan et sted synes jeg, at jeg er endt.
Lønnen har ikke været afgørende for mig. Det vigtigste er, at jeg møder ind på arbejdet om morgenen og synes, at det er fedt, det jeg laver.
På studiet var der ikke så meget fokus på, hvor mange penge man kunne komme til at tjene – lønnen er nok i virkeligheden stort set den samme på de fleste advokatkontorer. Prestigen har nok mere ligget i at arbejde på bestemte kontorer.”