Advokaten 3 - Beklager gamle jas… det’ finanskrisen

Print Print
25-04-2012

Sammenslutningen af europæiske advokater, CCBE, advarer om, at advokaternes uafhængighed presses i de lande, der har fået hjælpepakker af EU. For med milliarderne følger også krav om reformer af retsvæsenet. Men hytter advokaterne i virkeligheden bare deres eget skind?

Af Rikke Albrechtsen, journalist

Skal staten blande sig i, hvad en græsk advokat betaler for at være medlem af sin fagorganisation? Skal den irske advokatstand kontrolleres af folk udpeget af regeringen? Og skal retshjælp i Portugal ydes af advokater, der er ansat af staten, selv om det ofte er samme myndighed, der står som modpart i de sager, de behandler?

De spørgsmål kæmper de tre kriseramte lande med. For de mange milliarder euro, som Portugal, Irland og Grækenland har måttet låne for at komme igennem den europæiske gældskrise, skal nemlig ikke bare betales tilbage med renter, men også med reformer, der skal øge væksten i visse sektorer, hvilket har sat de nævnte eksempler på tegnebrættet.

Krisepakkerne fra EU og den Internationale Valutafond (IMF) kommer med en række liberaliseringskrav bundet i halen, som også kommer til at ramme advokatstanden i de tre lande. Det bekymrer den europæiske advokatsammenslutning, CCBE, der frygter, at det underminerer advokatstandens uafhængighed.

- Politikerne har en tendens til at presse liberaliseringer igennem uden at tage højde for, hvilke følger det har for retssystemet, siger Antoine Fobe, der er organisationens direktør for eksterne relationer.

- For os ser det ud som om den tilgang, politikerne har taget, er af udelukkende økonomisk karakter. Men fra retssystemets synspunkt er økonomi ikke det eneste vigtige, understreger han.

Også Advokatrådet kan i det internationale arbejde se, hvordan advokaternes kerneværdier er sat under pres i flere europæiske lande efter finanskrisen:

- Hvad der i særlig grad bekymrer os er, at de forslag, der fremmes af hensyn til øget konkurrence, i stigende grad er i strid med internationalt anerkendte standarder for advokatprofessionens uafhængighed, siger advokat Jeppe Skadhauge, der er leder af Advokatrådets delegation i CCBE.

Advokaters protektionisme
CCBE, der repræsenterer omkring en million advokater fra 31 lande, anklager politikerne for at have hastet nogle beslutninger igennem, der kan have vidtrækkende konsekvenser for advokaternes virke, og som kan underminere de retsprincipper, som er etableret i både FN- og Europarådsregi om advokaters uafhængighed.

Sammen med den amerikanske advokatsammenslutning, ABA, har CCBE forsøgt at råbe lovgiverne op ved at skrive breve både til EU’s retskommissær Viviane Reding og til IMF-formand Christine Lagarde. I brevene giver de i klare vendinger udtryk for, at professionens uafhængighed er på spil, og at selvregulering uden statslig indblanding er den eneste måde, den uafhængighed kan sikres på.

- Vi mener, at de er gået alt for langt, siger Fobe.

Ikke overraskende er EU-Kommissionen ikke enig i advokaternes vurdering af, at advokaternes kerneværdier bliver tilsidesat.

Det er EU’s finanskommissær Olli Rehn, der er ansvarlig for den såkaldte trojka, der udstikker reformkursen for de lande, som har fået en hjælpepakke. Trojkaen består af repræsentanter for Kommissionen, den Europæiske Centralbank og IMF, der sammen laver mønsteret til en skræddersyet reformplan, der skal få det udsatte land på ret køl igen. Derefter er det op til landet selv at udmønte planen i praksis og beslutte, hvor der konkret skal slås ned. Fra EU’s side afviser man, at man på nogen måde med vilje er gået efter advokatstanden.

- Det er bare sådan, at der i retssamfundene i hvert enkelt af programlandene er klare tegn på eller beviser for, at sektoren er karakteriseret ved en særlig betydelig mangel på konkurrence, siger Amadeu Altafaj Tardio, der er talsmand for finanskommissær Olli Rehn.

- Beviserne findes i form af høje priser, en prisudvikling der ikke følger trenden i landet generelt og i forretningsmetoder, som ofte er mindre gennemskuelige, end det er normalt i andre lande, siger Rehns talsmand om advokatstanden i de tre lande.

Av, av, Irland
Men i Irland opleves presset helt anderledes af David Conlan Smyth, der er medlem af CCBE’s irske delegation.

Han er særlig bekymret for to ting i den lov, som lige nu er under vedtagelse som følge af EU-IMF-aftalen; oprettelsen af en ny såkaldt uafhængig tilsynsmyndighed og af et disciplinærtribunal, der skal tage sig af klager. Her går den irske advokatstand fra at være fuldstændig selvreguleret til at skulle styres og straffes af organer, hvoraf et flertal af medlemmerne er udpeget direkte af regeringen. Medlemmer, som for tilsynsmyndighedens vedkommende ifølge den nye lov kan blive fjernet igen af justitsministeren uden varsel eller begrundelse, hvilket Conlan Smyth beskriver som “dybt bekymrende”.

- For mange af de nye regler er det svært at se, hvordan disse forslag skulle lede til en nedgang i omkostninger og en fremme af konkurrencen, siger Conlan Smyth, der frygter, at den irske model, hvis den vedtages, kan danne præcedens for fremtidige EU-IMF-anbefalinger.

- Det ville være et ekstremt bekymrende indgreb i standens uafhængighed, der er essentiel for at garantere retssikkerheden. Frygten er, at vi ender med at arbejde i et miljø, som er helt reguleret af staten, siger han.

Rammer borgerne
Advokatrådets Jeppe Skadhauge advarer om, at indgreb i de klassiske advokatværdier vil være til skade for både borgere og virksomheder:

- Advokaters uafhængighed er nemlig en afgørende forudsætning for at skabe og opretholde den generelle tillid til et lands retsvæsen, og det er svært at forestille sig den forbruger eller erhvervsdrivende, som mod en økonomisk besparelse ønsker at gå på kompromis med advokatens uafhængighed og dermed varetagelsen af klientens interesser, siger han. I sidste ende er det de grundlæggende principper for en retsstat, som det handler om, mener han:

- Ethvert tiltag, der er egnet til at mindske tilliden til advokaters uafhængighed og integritet, vil have en afsmittende virkning på tilliden til retssystemet som sådan.

Juraprofessor ved Cardiff University i Wales, Robert Lee, har forsket i liberaliseringen af de europæiske advokatsamfund. Han advarer mod at gøre sagerne til et sort-hvidt spørgsmål om økonomi versus etiske principper. Han understreger, at advokatstanden i visse lande gemmer sig bag store ord om retsvæsenet uafhængighed for at kunne værne om en beskyttet position.

- Det er en undskyldning, som bruges af advokatsamfundene, fordi de ønsker at beholde selvbestemmelsen over hele retssamfundet, siger han og peger på tilfælde, hvor sammenslutninger i nogle lande for eksempel har gjort deres bedste for at modarbejde, at andre landes advokater kunne få lov til at virke ved deres domstole eller på anden måde har forsøgt at holde sig fri af konkurrence, siger han.

- Vi skal ikke tillade, at henvisning til et professionelt kodeks skal være en måde at få lov til at beholde en monopolstatus på, siger han.

Robert Lee medgiver, at der findes kerneprincipper for retssystemet, som kan komme under pres og fremhæver det portugisiske eksempel om en retshjælp, der skal udføres af advokater på en offentlig løn som en oplagt interessekonflikt. Men han gør klart, at det er en evig afvejning.

- Det er uundgåeligt, at økonomi og etik nogle gange støder sammen, når de mødes, siger han.