Advokaten 3 - Advokaternes identitet under lup

Print Print
25-04-2012

Har advokatstanden en rolle udover at skulle skabe en god forretning for den enkelte advokat? Det skal nyt forskningsprojekt afdække.

Af Inger Høedt-Rasmussen, erhvervsforsker cand.jur. et art., Frølund

I dette blad er det befriende unødvendigt at skulle gøre rede for, at advokatbranchen står over for store udfordringer i forhold til både struktur, indhold, organisering og den enkeltes glæde og tilfredsstillelse ved arbejdet. Advokaterne må tage stilling til, om advokatidentiteten både skal give advokaterne en væsentlig rolle i samfundslivet og en rolle som gode forretningsfolk. En kobling af de to perspektiver kunne blive et væsentligt forretningsparameter.

Hvad arbejder man for som advokat og giver det mening? Mening for samfundet, mening for professionen og mening for en selv? Og så er der lige tilbage at sikre mening for klienten! Vi vender os et øjeblik bort fra klienten, for klientrelationen er tit i fokus både i forhold til at fastholde og udvide sit forretningsområde og i forhold til et ideal om at hjælpe og støtte en mand, kvinde eller virksomhed, der har et problem, som advokaten med sin faglige indsigt kan få til at fremstå som et juridisk problem. Dette kundeforhold adskiller sig ikke væsentligt fra andre rådgiveres forhold til deres kunder.

Denne artikel handler om selve advokatidentiteten. Hvad sker der med den, når retskulturen bliver mere europæisk orienteret? Hvordan ser den ud i forhold til et samfundsplan, til et professionsplan og for den enkelte advokat? Disse spørgsmål indgår i et treårigt erhvervsforskningsprojekt på CBS, Juridisk Institut med Advokatfirmaet FrølundWinsløw som værtsvirksomhed. Projektet har fået tilskud fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, fra flere fonde, blandt andet Dreyers Fond, Jorcks Fond og fra Danske Advokater.

Målet med artiklen er at skabe debat om nogle af de store, ofte abstrakte og ganske svære spørgsmål om advokatens identitet og rolle i en mangefacetteret europæisk retsorden.

Samfundssind og advokatetik
Det er min påstand, at et demokratisk samfund, der bygger på en række fundamentale retsprincipper har brug for en troværdig advokatbranche, der aktivt arbejder for eller i det mindste understøtter disse principper. Denne påstand er helt i tråd med Advokatsamfundets formålsbestemmelser.

Retskulturen flytter sig fra den nationale arena til en europæisk arena og endnu videre ud. Medlemskab af den Europæiske Union har i meget høj grad påvirket både retsdannelsen og retsanvendelsen i Danmark. Idealerne om advokaternes samfundsmæssige rolle er ikke nødvendigvis de samme i hele Europa. Hvor størsteparten af danske advokater er uddannet i en positivistisk og realistisk retstradition, hvor begreber som retfærdighed ikke havde meget med jura at gøre, så har man i andre dele af Europa en mere værdibaseret tilgang til advokatrollen.  I CCBEs – den europæiske sammenslutning af advokatsamfund – logo står: “European lawyers promoting law and justice”. Nordisk retsrealisme har hvilet på en værdimæssig homogenitet, der er blevet udfordret de seneste år.  Udviklingen fra en national retsorden til en europæisk retsorden betyder flere forskellige aktører med uensartede og ofte usammenlignelige kompetencer. Fra at være en dansk gruppe med ca. 5.000 medlemmer er man nu en del af et europæisk advokatfællesskab med over 850.000 medlemmer (tal fra EU-Kommissionens meddelelse om uddannelse, okt. 2011). Uanset hvor man er i Europa, er der dog ingen tvivl om, at advokaterne udgør en stærk og indflydelsesrig profession, der både kan og bør bidrage til opretholdelse og udvikling af demokratiske samfund.

Blot et ideal?
Det vil være muligt at opstille et fælles europæisk dannelsesideal for advokater baseret på både reguleringer og anbefalinger fra europæiske institutioner og organisationer, men vil det nogensinde være muligt at få danske advokater til aktivt at arbejde for opfyldelse af et sådant ideal? Eller har danske advokater et helt anderledes identitetsideal?

Disse spørgsmål er en del af forskningsprojektet. Hermed vil der også blive sat fokus på, hvordan oplæring i idealerne finder sted og bliver set på, hvordan ændringer i retskulturen fører til krav om indsigt og nye kompetencer inden for advokaterhvervet. På en række forretningsområder begynder kunderne at stille krav om fairness, social ansvarlighed, bidrag til en bedre verden og til det gode liv.

Mange advokater vil hævde, at den praksis har man allerede, at det er en del af den indlejrede advokatidentitet. Det er nok sandsynligt, at det var en del af et klassisk advokatideal, men er det også et, der praktiseres i en til tider benhård branche med lange arbejdsdage, krav om stor indtjening og konstant tilgængelighed?

Professionsidentitet i krise
Mens mit normative perspektiv er, at advokater har en særlig og vigtig opgave i et demokratisk samfund, kan perspektivet for den enkelte advokat være begrænset til at gøre en god forretning. Det er både forsknings- og forretningsmæssigt interessant at finde ud af, om disse to tilgange kan arbejde sammen, eller om de er konstant modstridende og i indbyrdes konkurrence?

Der kan opstilles flere forskellige identitetsidealer for advokater, og det er vigtigt at være opmærksom på, hvornår idealet flytter sig, særligt i forhold til den samfundsmæssige rolle og til rollen som medlem af en profession. Sådan som dette ideal tidligere er opstillet har det indeholdt en samfundsmæssig forpligtelse. Gennem de seneste år er denne trådt i baggrunden til fordel for en mere forretningsmæssig tilgang til advokathvervet. Dette betyder IKKE, at advokatorganisationerne er ophørt med at forholde sig til samfundsspørgsmål og gør det på kvalificeret vis, men det betyder, at for den enkelte praktiserende advokat, kommer forretningsspørgsmål, såsom debiterbare timer mere i fokus. Axel H. Pedersens bog om højesteretssagfører Henriques med titlen “En rettens tjener” ville i dag snarere hedde noget i retning af “Klientens mand”.

Man har fået en brancheforening med mange forretningsforbedrende initiativer. Der er en løbende diskussion både på europæisk og nationalt plan om, hvorvidt idealerne for advokatvirksomheder bliver mere og mere forretningsprægede. Dette kan betyde, at man ikke længere kan holde sammen på professionen. Professor Mads Bryde Andersen berørte dette spørgsmål, da han tiltrådte som professor i advokatret og også i hans omfattende værk “Advokatretten” behandles emnet. Ser man på opsplitningen af branchen i mange specialforeninger – over 20 – peger dette også i retning af nye fællesskaber, idet specialforeningerne ofte søger samarbejde med interessefæller uden for advokatprofessionen. Deler advokatbranchen efterhånden andet end et sæt etiske regler, og deler man rent faktisk disse? Hvor og hvordan diskuteres, hvad det er for en identitet den samlede profession skal værne om?

Mening og retning
Advokatbranchen er under forandring. Ændringer i strukturen, svær konkurrence fra andre erhverv, opgaver der falder væk, og nye opgaver, der kommer til, påvirker advokatens selvopfattelse. Når branchen er under pres, kommer den enkelte advokat det også. Presset på den enkelte giver sig bl.a. udslag i stress-symptomer, mangel på mening og retning og såkaldte work-life balance problemer.

Fra andre sammenlignelige områder ved man, at det at være vidensarbejder er en konstant balancegang mellem begejstring og belastning (lektor Vibeke Andersens forskning om privatpraktiserende ingeniører). Man bliver så at sige sit erhverv, og det er betydningsfuldt at have en overordnet mening med sit intellektuelle virke. Det gode liv er ved at komme i fokus både som en forretningsstrategi og som en individuel livsstrategi.

Hvor mange har det som en integreret del af deres praksis at ville skabe en bedre verden? Og er det et legitimt mål at have. Og hvad er en bedre verden? Polariseringen i samfundet i dag fører til en polycentri, hvor man kan have en meget forskellig levevis og professionel praksis. Hver især er overbevist om, at man gør det eneste rigtige, eller at det man gør, er normalt, og at de regler, man efterlever, er dem, der gælder. Hvordan påvirker den enkeltes menneskesyn og samfundssyn advokatarbejdet?

Det er en hypotese, at advokater er i søgen efter en værdibaseret individuel identitet, der omfatter lykke, ansvarlighed, demokratisk grundlag og tilfredshed i både det personlige, private og det professionelle liv. Det er et ønske at uddanne advokater til en praksis, hvor professionalisme, etik, værdier, lykke og forretningssans bliver en helhed.

Spørgsmålet er om man kan sikre, at nuværende og fremtidige generationer af advokater kan handle i en stadig mere kompleks verden, ved at styrke deres evne til at navigere efter et “indre værdikompas". Hvor og hvordan foregår dannelsen i professionen af den saglige, hæderlige, troværdige og humanistisk indstillede advokat, der formår at koble varetagelse af klientens interesse sammen med de grundlæggende værdier i et demokratisk samfund? Disse krav følger af både den europæiske Code of Conduct for advokater og af advokaternes etiske regelsæt.

Dannelsesideal påkrævet
Der skal fortsat uddannes advokater, der brænder for deres arbejde og ikke kun for de penge, jobbet kaster af sig. Det kræver en målrettet indsats, for at både den enkelte advokat og den samlede profession kan finde mening og retning, arbejdsglæde og livsmod og fremme advokatbranchens udvikling og samspil med samfundet.

Det kræver et dannelsesideal, der skaber kriterier for, hvordan, hvornår og til hvad advokaten bruger sin faglighed. Debatten om dette må i gang igen både i virksomhederne, på advokatuddannelsen og på organisationsplan. På alle planer må der reageres, når medlemmer af professionen bruger deres juridisk, tekniske færdigheder uden respekt for advokatidentiteten.

At arbejde efter højere idealer med en fast professionel identitet kunne blive et vigtigt forretningsparameter og være det, der kommer til at adskille advokaten fra andre virksomhedsrådgivere eller personlige vejledere.