Advokaten 2 - Retssikkerhed blot af navn…?

Print Print
14-03-2012

Kan en forsvarer udføre et reelt arbejde for de sigtede, når rammerne er så ringe?

Af Lene Ejg Jarbøl, journalist

Alting var bedre i gamle dage, lyder en fortærsket traver, når udviklingen går lidt for stærkt, og nostalgien overskygger realiteterne. Men i tilfældet med dommervagten i København, så er der måske noget om det.
For siden hovedparten af cellerne på Politigården blev inddraget til stærke fanger, er der nu kun to celler tilbage reserveret til de anholdte, der skal fremstilles i Dommervagten. Og det giver en masse bøvl og i værste fald forringer det retssikkerheden for de sigtede, lyder det fra flere af de forsvarsadvokater, som Advokaten har talt med.

En værre rodebutik
Hvor forsvarsadvokaterne tidligere kunne møde ind i Dommervagten tidligt, få overleveret sagerne og tale i ro og mag med hver enkelt person, der skulle fremstilles i løbet af dagen, kan der nu kun køres to anholdte ind i dommervagten ad gangen ude fra Vestre Fængsel, eller hvor de nu sidder tilbageholdt.
- Det betyder, at vi ikke kan snakke med dem på forhånd, og det forsinker systemet gevaldigt. For hver gang en person er blevet præsenteret for en sigtelse, skal vi ud bagved og snakke med dem. Og det kan være svært at gøre ultra kort, så dagen bliver meget brudt op, siger forsvarer Mette Lauritzen.
Et andet problem er, hvis flere skal fængsles i samme sag. Her vil det give mening, hvis dommerne hører f.eks. alle fire, inden der tages stilling til fængslingen. Men det kan ikke lade sig gøre, dommeren må tage en beslutning efter de to første fremstillinger.
- Og så kommer nummer tre måske og fortæller noget, der ændrer hele billedet, siger hun. 

Overfladisk japperi
Som forsvarer kan du også opleve ikke at have tilstrækkelig tid i Dommervagten til at sætte dig ind i en kompliceret sag. Det er et problem rent retssikkerhedsmæssigt, mener Mette Lauritzen.
- Her burde politiet i højere grad kontakte dig som forsvarer dagen før, så du har tid til at sætte dig ind i sagen. I stedet for at du bliver præsenteret for massevis af ringbind på dagen. Det er ikke optimalt. Det bliver noget overfladisk japperi, og der kan jeg som forsvarer godt føle mig lidt snydt, for politiet møder jo velforberedt, siger Mette Lauritzen.

Fakta om Dommervagten i København:
Ligger på Politigården.
Har en fast anklager tilknyttet, mens dommerne kommer fra Københavns Byret og tager Dommervagten på skift.
Der er mellem 60-70 beneficerede forsvarsadvokater tilknyttet Dommervagten i København.
Forsvarsadvokaterne deler dagene imellem sig, så de kommer en dag ad gangen ca. hver anden eller tredje måned.
Forsvarsadvokaterne har vagten fra eftermiddagen før og kan godt tilkaldes til en afhøring om aftenen eller natten, hvis den anholdte ønsker en forsvarer til stede.
I gennemsnit er der ca. 2.500 fremstillinger om året – herudover behandler Dommervagten også en lang række kendelser om ransagninger, beslaglæggelser, telefonaflytninger osv.
Hver fremstilling giver forsvarsadvokaten 1.300 kroner i honorar.
Forsvarsadvokaterne kan ikke sige nej til at tage en klient i Dommervagten – medmindre der er tale om inhabilitet.
Torsdag og fredag er som udgangspunkt mest travle.
I weekenden kører Dommervagten i København sammen med Frederiksberg.

3 anekdoter: En helt særlig dag i Dommervagten: 

Forsvarsadvokat Ervin Birk:
Storpolitik med Sakajev-fremstilling
Jeg havde vagten tirsdag 30. oktober 2002 fra om eftermiddagen. Omkring kl. to om natten blev jeg ringet op af politiet, at de havde en interessant person til afhøring, der skulle fremstilles i Dommervagten dagen efter, og at det ville være godt, hvis jeg kom ind og var til stede under afhøringen. Først da jeg kom ind til Politigården, fandt jeg ud af, at det var Tjetjeniens vicepræsident, der var til en konference i Danmark, og som Rusland havde begæret udleveret.
Sakajev virkede lidt uforstående overfor, at han var blevet anholdt. Men han tog det med oprejst pande. Et halvt år tidligere havde jeg været forsvarer for Rasmus Trads, så jeg var bekendt med sager med stor pressebevågenhed. Men jeg har aldrig haft en så utrolig højspændt politisk sag, hvor pressen fra hele verden var interesseret.
Jeg behandlede den nu som alle andre sager og observerede bare, at der var rigtig mange mennesker på tilskuerpladserne – indtil dørene blev lukket – og protesterede mod varetægtsfængslingen. I de næste uger skete der en masse med skift af forsvarer Tyge Trier og involvering af skuespilleren Vanessa Redgrave. Efter fire ugers fængsling kom Justitsministeriet med meldingen, at man ikke mente, at der var tilstrækkeligt grundlag til at udlevere Sakajev. Og så blev han sat på fri fod.

Forsvarsadvokat Mette Lauritzen:
Plejebosagen: Ni timers grundlovsforhør
Jeg var med til afhøringen den dag i 1997, da en plejehjemsassistent blev anholdt og sigtet for 22 drab på plejehjemmet Plejebo. Dagen efter blev hun fremstillet i grundlovsforhør i et lokale i Københavns Byret – det gør man, når man ved, at en sag vil komme til at trække ud. Vi sad i retten i ni timer, og jeg husker, at jeg var voldsomt forkølet og fyldte en hel kasse med papirlommetørklæder. Der var et hav af journalister fra hele verden, for politiet havde fortalt vidt og bredt om anholdelsen. Og dørene blev ikke lukket. Anklageren fremlagde materialet, og den sigtede plejehjemsassistent sagde ikke noget. Al den opmærksomhed var lidt overgearet, pressen filmede ind ad vinduet. Jeg brugte mest tid på at beskytte hende, hun var jo en helt almindelig kvinde med små børn, som nu pludselig var genstand for al den nysgerrighed. Og det lykkedes mig også, der var ingen, der vidste, hvordan hun så ud – indtil hun selv trådte frem og lod sig interviewe senere. Hun blev løsladt af dommeren, fordi anklageren i byretten kun havde krævet hende fængslet på paragraffen om særlig begrundet mistanke. Senere fængslede landsretten hende, og så blev hun løsladt af Højesteret.

Forsvarsadvokat Ole Olsen
Stadig mén efter at en vred klient kastede stol
Det var egentlig dommeren, den unge 17-årige mand var vred på den dag tilbage i 2002 i Københavns Byret, hvor grundlovsforhøret foregik, fordi det almindelige Dommervagts-lokale var under renovering. For dommeren havde varetægtsfængslet ham for medvirken til et røveriforsøg – på et lidt tyndt grundlag.
Jeg havde netop rejst mig for at gå hen og tale med ham om et evt. kæremål og kom dermed i skudlinjen, da den 17-årige tog sin stol og kastede den i retning mod dommeren.
Stolebenet ramte mig ved øjet, og jeg var tæt på at miste synet. Jeg fik knust ansigtsskelettet ved øjenhulen og har en skinne siddende ved øjet med syv skruer.
Som jeg erindrer det, blev den unge mand siden dømt for forsøg på vold mod tjenestemand og overtrædelse af paragraf 252, mens han i øvrigt blev frifundet for røveriforsøget.
Jeg kan godt mærke, at oplevelsen sidder i mig. Ved en pludselig bevægelse fra f.eks. en psykisk ustabil klient, så er jeg lige ekstra meget på mærkerne. Men ellers kommer jeg stadig i Dommervagten, hvor møblerne jo også er skruet fast.