Advokaten 2 - Og hvad kan vi så lære af det?

Print Print
14-03-2012

Fastsættelse af voldgiftsdommeres honorar var for nylig genstand for stor debat på et møde i Voldgiftsforeningen. På baggrund af konkrete sager, ser Voldgiftsinstituttets direktør, Steffen Pihlblad, på honoreringen.

Af Steffen Pihlblad, direktør, Voldgiftsinstituttet

På et møde i Voldgiftsforeningen torsdag 26. januar var der en betydelig interesse blandt deltagerne for, hvorledes voldgiftsdommernes honorar fastsættes.

Til at belyse emnet tog jeg udgangspunkt i anonymiserede eksempler på honorarforslag, som Voldgiftsinstituttet har haft lejlighed til at tage stilling til.

I en konkret sag, som blev forligt af parterne ca. tre uger før den mundtlige forhandling af sagen, indstillede voldgiftsrettens formand, at honoraret til hver voldgiftsdommer blev fastsat til 150.000 kroner. Det fremgik af formandens honorarforslag, at der bl.a. var lagt vægt på følgende:

-       Den betydelige sagsgenstand samt at der var rejst anerkendelsespåstande.
-       Den sene aflysning og dermed begrænsningen af mulighederne for alternativ anvendelse af de otte dage, som var reserveret til gennemførelse af forhandlingen.
-       Hver voldgiftsdommer havde anvendt ca. 30 timer på sagen.

Ligedelingen af det foreslåede honorar begrundes i det væsentlige i, at formanden for voldgiftsretten var pensioneret dommer, og at aflyste dage derfor ikke har så meget betydning for ham som for en praktiserende advokat.

Voldgiftsinstituttet tilsluttede sig ikke argumentet om, at voldgiftsdommerne i lang tid har haft blokeret de otte dage i kalenderen, og at voldgiftsdommerne af den grund har været afskåret fra at påtage sig andre indtægtsgivende aktiviteter i disse dage. Hvis sagen var blevet forligt meget tæt på tidspunktet for den berammede forhandling, ville Instituttet givetvis være mere lydhøre over for at inddrage et sådant synspunkt. 

Voldgiftsretten er også inde på, at der ikke alene var rejst en betalingspåstand, men også anerkendelsespåstande. Hvordan kapitaliserer Instituttet en anerkendelsespåstand, sådan at den kan medregnes som en del af sagens værdi? I sådanne tilfælde anslår Instituttet værdien efter et skøn i lighed med den ordning, der gælder ifølge retsafgiftsloven.

Efter medgået  tid
Voldgiftsdommernes tidsforbrug er imidlertid et væsentligt parameter med hensyn til, hvor i det relevante takstinterval voldgiftsdommerens honorar skal fastsættes. På mødet gav nogle udtryk for, at Instituttets takster bør erstattes af en ordning, hvorefter der sker afregning efter anvendt tid. Instituttet nærer betænkeligheder ved en sådan ændring, idet forudberegneligheden i honorardannelsen ville forsvinde. Der er risiko for, at voldgift - især i mindre sager - vil blive alt for dyr, hvis voldgiftsrettens honorar alene fastsættes efter anvendt tid.

I den pågældende sag foreslår voldgiftsdommerne, at det samlede honorar deles lige mellem voldgiftsrettens medlemmer. Voldgiftsretten ønsker således at fravige den ellers gældende “40:30:30-praksis”. Begrundelsen for, at formanden sædvanligvis afregnes med et højere beløb end sidevoldgiftsdommerne, er især, at formanden sædvanligvis er “pennefører” på de skriftlige afgørelser, der afsiges. Hvis denne opgave deles ligeligt mellem voldgiftsdommerne, taler dette for også at ligedele det samlede honorar.

I den foreliggende sag begrundes forslaget om en ligedeling med, at formanden er pensionist og derfor ikke har samme behov for at udfylde tiden med indtægtsgivende aktiviteter som praktiserende advokater har. Denne del af indstillingen gav ikke Instituttet anledning til særlige overvejelser.

Effektiv proces – mere i løn
I en anden sag anførte voldgiftsrettens formand bl.a., at sagen havde været krævende og betydelige beløb havde været involveret. Formanden anførte endvidere: “Parternes ageren og den aftalte tidsplan indebar behov for kontinuerlig opfølgning fra voldgiftsrettens side. Tidsforbruget blev dermed usædvanligt stort.”

Instituttet finder, at parternes procesførelse bør tillægges en væsentlig betydning ved udmåling af honoraret. Har en eller flere af parterne været årsag til, at voldgiftsretten har været nødsaget til at træffe mange delafgørelser, eller at voldgiftssagen i øvrigt er trukket i langdrag, f.eks. fordi man på urimelig måde ikke har overholdt den aftalte tidsplan, bør dette føre til, at voldgiftsdommernes honorar fastsættes til et højere beløb.

Dette gælder selvfølgelig kun, hvis den manglende effektivitet og fremdrift ikke skyldes voldgiftsrettens manglende procesledelse eller andre forhold, som kan tilskrives voldgiftsdommerne. Som eksempel kan nævnes en konkret sag ved Instituttet, hvor voldgiftsretten afsagde kendelse med syv måneders forsinkelse. Som følge af forsinkelsen reducerede Instituttet voldgiftsdommernes honorar i forhold til voldgiftsrettens honorarforslag, som i øvrigt var rimeligt. 

I en sag anførte voldgiftsrettens formand følgende: “I forhold til Instituttets takster ligger de foreslåede honorarer i den lave ende, hvilket afspejler, at sagens juridiske problemstilling var afgrænset og overskuelig. På den anden side indgår det, at forhandlingen på grund af omfattende vidneforklaringer strakte sig over tre fulde dage.”

Det er Instituttets opfattelse, at voldgiftsdommerne i denne sag efterlader en høj grad af troværdighed, som de sikkert kan profitere af i bestræbelserne på at blive udpeget som voldgiftsdommere i andre sager.

Drøftelserne på mødet viste, at de klassiske honorarfastsættelsesparametre – sagens værdi, kompleksitet, omfang og tidsmæssige udstrækning – i vid udstrækning også anvendes ved fastsættelsen af voldgiftsdommeres honorar. 

Mere overraskende er det måske, at mere ”alternative” honorarfastsættelsesparametre, så som voldgiftsdommernes tilgængelighed og evne til at gennemføre en hurtig og effektiv proces også tillægges stor betydning ved fastsættelsen af honoraret.

Voldgiftshonorar
Af Regler for behandling af voldgiftssager ved Voldgiftsinstituttet fremgår blandt andet:

-       Honorarer til voldgiftsrettens medlemmer fastsættes af Voldgiftsinstituttet.
-       Dette sker på baggrund af et forslag fra voldgiftsrettens formand.
-       Voldgiftsrettens honorar fastsættes i overensstemmelse med takster, som er vedtaget af Instituttet.

www.voldgiftsinstituttet.dk findes taksterne for fastsættelse af voldgiftsdommeres honorar. Taksterne er baseret på sagens værdi og honoraret skal fastsættes indenfor et interval. Hvis sagens værdi f.eks. er to mio. kroner, opgøres det samlede honorar til en voldgiftsret, der består af et panel på tre voldgiftsdommerne til mellem 65.000 kroner og 160.000 kroner.