Advokaten 2 - Det er mest synd for far og mor

Print Print
14-03-2012

Forældreansvarsloven er kommet til at handle mere om ligestilling – og om det er mest synd for far eller mor – end hvad der er barnets bedste, lyder kritikken forud for en lovrevision.

Af Gitte Rebsdorf, journalist

Da forældreansvarsloven trådte i kraft i 2007, var det meningen, at skilsmisseforældre i højere grad end tidligere skulle samarbejde om deres børn til gavn for barnets bedste. Men nu, hvor loven skal evalueres, har det vist sig, at kravet om samarbejde har været svært at gennemføre i praksis. Mange flere forældre end tidligere har alvorlige konflikter, som ender i retten, viser tal fra Domstolsstyrelsen.

I 2007 endte 1655 sager om forældremyndighed eller samvær i retten. I 2010 var tallet steget til 2277, og de foreløbige tal fra 2011 viser, at stigningen fortsætter.

- Disse konflikter risikerer at komme til at handle om, hvem af forældrene der har hvilke rettigheder i forhold til barnet, og det er i høj grad barnet, der kommer til at betale prisen, siger professor på Aalborg Universitet, Marianne Holdgaard.

Formanden for Danske Familieadvokater, Helle Larsen fra Advokathuset Mariager Fjord, bakker op om det synspunkt.

- Intentionen om barnets tarv er gledet ud af den nye lov. Det er blevet erstattet af et meget vagere begreb, barnets bedste. Der har været et politisk ønske om i højere grad at ligestille forældrene, mens barnets perspektiv står meget svagere. Sådan som loven bliver administreret nu, er der mere fokus på forældrenes rettigheder end på barnets tarv, siger hun.

I sit høringssvar forud for lovrevisionen peger Danske Familieadvokater på, at udgangspunktet om fælles forældremyndighed giver anledning til en række alvorlige problemer i de særlig konfliktfyldte sager. Loven gør, at der nu skal tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed, og at det i praksis kan komme til at betyde, at hensynet til barnet kommer til at træde i baggrunden.

- Fælles forældremyndighed er meget vanskeligt at undgå. De fleste forældre får det til at fungere. Men der er en gruppe tilbage, som ikke kan, og det giver børnene et meget turbulent liv, hvor de kommer i klemme i forældrenes konflikter, siger Helle Larsen.

Far vil have mere
Men Foreningen Far, der har været aktiv forud for vedtagelsen af loven, bemærker i sit høringssvar, at den fælles forældremyndighed langtfra bliver ført ud i livet i alle tilfælde. Kun 69 procent af forældrene har fælles forældremyndighed, men den burde gælde for 95 procent af alle danske forældre, mener foreningen.

“Fælles forældremyndighed giver begge forældre en positiv identitet og giver begge forældre adgang til offentlige oplysninger om barnets udvikling, trivsel, tryghed og sikkerhed,” hedder det i høringssvaret.

Foreningen peger videre på, at begreberne "bopælsforælder" og "samværsforælder" bør ophæves, så der sker en ligestilling af forældrene. Barnet har folkeregisteradresse hos bopælsforælderen, og det er bopælsforælderen, som får børnepenge.

“Bopælsforældrene har al magten, og vi skaber en A og B forælder,” står der i høringssvaret.

Ifølge dagbladet Information er det under 15 procent af børnene, der har bopæl hos deres far.

- Der hersker i både Statsforvaltningen, men oftest også blandt dommerne, der fælder dom i disse sager, en gammeldags forestilling om, at moren utvivlsomt er den bedste forælder sagde familieadvokat Lars Borring til Information midt i januar.

Mens flest børn har bopæl hos deres mor, så tegner der sig et andet billede, når det gælder samvær med barnet. Familiestyrelsen, som har stået for evalueringen af loven, peger i sin rapport på, at flere og flere forældre indgår frivillige ordninger, hvor barnet bor syv dage hos mor og syv dage hos far i de såkaldte deleordninger. Men undersøgelser fra blandt andet SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har vist, at deleordninger kun fungerer i de tilfælde, hvor forældrene bor tæt på hinanden og har et godt samarbejde.

Den meget udskældte lov, som også får kritik i mange af høringssvarene, har ændret perspektivet i skilsmissesager. Tidligere var der mere fokus på, hvordan historikken i barnets liv havde været og på, hvem der havde været den primære omsorgsperson. Men den nye lov fokuserer mere på samarbejde og fremtiden.

Falske anklager
I de sager, hvor der er tale om vold, chikane eller seksuelle overgreb, giver loven alvorlige problemer.

Foreningen Far har flere gange fremført, at kvinder bruger anklager om vold og incest for at forhindre samvær. I et indslag på TV2 News i november 2011 fremførte foreningen, at de havde mere end 100 sager om falske anklager. Og i en artikel fra Information oktober 2009 oplyser Foreningen Far, at den får to sager om ugen, der handler om falske anklager.

Den nye lov har da også gjort det betydelig vanskeligere at komme med falske anklager. Men det skaber en række andre problemer, vurderer Marianne Holdgaard.

- Hvis en forælder bringer en sag om incest eller vold på banen over for myndighederne uden at kunne bevise det, kan det give anledning til alvorlige konsekvenser. Forælderen kan blive beskyldt for samarbejdschikane. Men det er meget svært at bevise disse sager. Det er problematisk, for undersøgelser viser, at disse problemer eksisterer, og der er naturligvis også børn, som bliver udsat for vold og incest, hvor forældrene ikke bor sammen, siger hun.

Flere fogedsager
Hvis en forælder ikke vil udlevere sit barn til samvær, kan der iværksættes en udkørende fogedforretning. Siden forældreansvarsloven trådte i kraft er antallet steget, viser tal fra Domstolsstyrelsen. I 2006 var der omkring 25 sager årligt, hvor fogeden blev bedt om at eksekvere en aftale om samvær. Det tal var steget til 73 sager i 2010. Og stigningen ser ud til at fortsætte i 2011, hvor 51 børn blev hentet alene i første halvdel af året.

Tallet ville formentlig have været højere, hvis ikke myndighederne forinden havde forsøgt at få aftalen igennem ved at udstede tvangsbøder.

I nogle tilfælde hviler fogedforretningerne på administrative afgørelser, der er truffet i statsforvaltningen. Men det kan være en tvivlsom cocktail, mener Danske Familieadvokater og Danske Advokater. De gør i deres høringssvar opmærksom på, at kvaliteten i de afgørelser, der bliver truffet i statsforvaltningerne ikke altid er i orden, og at der bør være mere fokus på dette. Blandt andet er kontrollen med og udpegningen af de børnesagkyndige ikke god nok.

Statsforvaltningerne har igennem de seneste fem år gennemgået store forandringer og været igennem flere sparerunder.

- Hvis statsforvaltningen ikke har råd til at undersøge disse problemstillinger i sagerne ordentligt, vil der også opstå flere konflikter parterne imellem, og det rammer hele familien, ikke mindst barnet, siger professor Marianne Holdgaard.

Også Advokatrådet peger i sit høringssvar på, at statsforvaltningernes rolle i sagerne kan være problematisk, blandt andet fordi der ikke er fulgt tilstrækkelige økonomiske midler med. I rådets høringssvar står der således:

"Efter Advokatrådets opfattelse betyder dette blandt andet en utilstrækkelig sagsbehandling og dermed en dårlig retsstilling for de berørte borgere og ikke mindst for de involverede børn."

Lov ændres
Politikerne i Folketinget indgik 8. februar 2012 en aftale, som betyder, at Forældreansvarsloven, som blev vedtaget i  december 2006, skal ændres på følgende punkter:

  • Det skal være lettere at ophæve den fælles forældremyndighed. I dag skal der tungtvejende grunde til at ophæve den. Den fælles forældremyndighed kan ophæves, hvis der intet samarbejdspotentiale er mellem forældrene.
  • Lovændringen skal sikre, at en forælder ikke gentagne gange kan rejse sager om forældremyndighed eller barnets bopæl, uden at det er begrundet i forandrede forhold.
  • Alle samværssager skal fremover afgøres i statsforvaltningerne.
  • Alle børnesamtaler skal fremover gennemføres af en børnesagkyndig.

Samtlige partier i Folketinget står bag aftalen. Det er aftalt, at partierne skal mødes årligt for at følge lovens virkninger.  Lovforslaget er sendt i høring.

Kilde:  Socialministeriet