Advokaten 2 - Advokater i natten

Print Print
14-03-2012

Klienterne er desperate småforbrydere, arbejdsforholdene er stressende, og dommerne som regel opsat på hurtigst muligt at få smidt de tiltalte i fængsel. Mød de advokater, som aften og nat knokler for at sikre retfærdighed i New Yorks dommervagt.

Af Nadia Parbo, journalist

Der er en konstant skramlen af papirer og en lyd af sagte samtaler. På huden mærkes en let aircondition.  For enden af salen hænger det amerikanske flag med ordene “IN GOD WE TRUST” ovenover.

Dette er den offentlige retsbygning i New York, hvor der på hverdage fra klokken 17 og frem til klokken 1 om natten er åbent.

I New York er der for mange småforbrydere til, at dommervagten kan klare sig med almindelig åbningstid.

Nu er det aften, advokaterne sidder med kaffe fra Starbucks, eller går til og fra de mange små delis og spisesteder i området med take-away mad.

Til højre i salen har advokaterne et lille rum med glasvægge, hvor de kan sidde med deres klienter for at diskutere strategi før et retsmøde. Ofte er disse klienter forhutlede typer. Denne aften sidder der en muskelmand med tatoverede overarme. Senere kommer unge mænd med store bukser og T-shirts. På tilskuerbænkene sidder fortvivlede familier, der konstant går op til advokaterne for at spørge om sagens forløb. Og unge mødre, der har taget børnene med.

Gideons Lov
Chefadvokat Irwin Shaw har i mange år arbejdet for Legal Aid Society, som er hovedorganisationen for beskikkede forsvarere i New York. Legal Aid Society er en privat organisation for de beskikkede forsvarere. Staten støtter driften økonomisk, men organisationen skal stadig ud og finde private støttemidler for at få enderne til at mødes.

- De “rigtige” forsvarere, siger Irwin Shaw med en vis sarkasme i stemmen, arbejder inden for amtet og er privathyret, mens Legal Aid Society har den uafhængighed, der gør advokaterne i firmaet stolte af at arbejde der. Ifølge Shaw er de ikke bare en del af en non-profit organisation, men derimod en gruppe mennesker, der står imod regeringen ved at hjælpe de klienter, der ikke har råd til en privatbetalt sagfører.

Irwin Shaw er en karismatisk mand, der mange gange i løbet af vores interview bliver afbrudt af kolleger, der lige vil sige hej. Han er stolt af sin profession og kommer med en lang talestrøm. - Vores forsvarere er her, fordi de har lyst til det, siger han med Legal Aid Society i tankerne. Det her er ikke unge mennesker, der bare skal lære, hvordan man bliver advokat.

En beskikket advokat kan ikke fravælge en klient. I New York er de tiltalte påtvunget en advokat i tilfælde af arrestation. De fleste af klienterne i den natåbne dommervagt kommer her efter at være arresteret for mindre lovovertrædelser som at hoppe over betalingsindgangene i undergrundsstationer, eller for at være i besiddelse af marihuana. Sidstnævnte topper listen over forseelser, der ender i night court. Straframmen for disse overtrædelser er 15 dage i fængsel.

Advokat Irwin Shaw har et mere antiautoritært syn på sit arbejde, end danske forsvarsadvokater måske ville have. Han opfatter de beskikkede forsvarere som en stærk modpol til regeringen. Han beskriver sit arbejde på denne måde:

- Jeg ser det som socialarbejde, siger Shaw og læner sig tilbage i sin stol. - Vil læger for eksempel kun gøre gode mennesker raske? Nej. Hvis nogen slog nogen ihjel ved et uheld, er de så onde og fortjener ikke et forsvar? Og hvis de ikke har nogen penge, fortjener de det så heller ikke?

Den unge forsvarer
Anderledes forsigtig er den unge advokat Geoffrey Bickford, der begyndte som beskikket forsvarer for tre år siden. Han ser Legal Aid Society og aftenarbejdet i dommervagten som enhver advokats drøm:

- Det er, hvad folk forestiller sig, når de tænker på, hvad det vil sige at være advokat, siger han. Ligesom sin chef ser han sig selv som en mand i opposition til regeringen på den fattige del af befolkningens side.

Bickford ligner mest af alt en venlig mælkedreng fra skoletiden. Hans kontor er rent, og der ligger skiftesko under skrivebordet. På hylden står der bøger om behandling af vidner, al-Qaeda, New Yorks retssystem, samt Øst for Paradis af John Steinbeck og Diplomacy af Henry Kissinger.

Da jeg spørger, hvilke mennesker der sædvanligvis kommer igennem dommervagten, sukker han opgivende, før han svarer.

- Det er for det meste mandlige latin- og afroamerikanere omkring 18-30 år, siger han. Han nævner samtidig, at det ikke er tit, man får respekt fra de klienter, man har med at gøre, ligegyldigt om det gælder dommervagten eller de almindelige retssager.

- Det er op ad bakke konstant. Arbejdstiderne er dårlige, og det er lønnen også. Han smiler optimistisk.

- Men jeg har ikke lyst til at lave noget andet.

Telefonen ringer, og Bickford tager den. Han snakker længe med personen i den anden ende af røret. Det er en sag, hvor en af hans klienter er blevet taget for besiddelse af marihuana for anden gang. Første gang var de en tur i dommervagten, men fordi det nu er anden overtrædelse, skal sagen i stedet til den ret, der foregår i dagtimerne.

Da han lægger røret, spørger jeg, hvordan han forbereder sig bedst til en ny sag. Bickford tænker, mens han igen sætter sig ned.

- Jeg ser på sagen, skriver noter ned, og ringer til nogle mennesker, der måske kan hjælpe mig. Men hvis jeg bare skal til Night Court, så møder jeg hurtigt klienten, inden han skal for retten. Så gennemser jeg lige sagen for at forberede mit forsvar. Når en sag kommer til dommervagten, er det normalt, at den bliver afsluttet på samme dag hvis ikke inden for et par minutter.

Dommere og retsbetjente
Forholdet mellem de beskikkede forsvarere og dommeren må siges at være en smule anspændt. Som Irwin Shaw siger, er det vigtigt for alle de beskikkede forsvarere at have et godt forhold til dommere, men samtidig vide, at dommeren altid har lyst til at smide klienten i fængsel.

- Det er vigtigt, at vi har et godt forhold til hinanden, men aldrig glemmer, at vi i virkeligheden er modstandere, siger Irwin Shaw. Mange dommere kommer fra en fortid som anklagere, der ifølge Shaw gør, at de to parter ser beviser fuldstændig forskelligt. De fleste sager bliver dog afklaret i fællesskab.

Dommere er noget, som Geoffrey Bickford som ung advokat tit bliver frustreret over.

- Det er professionelt og høfligt, men man får ofte ikke meget ud af dommere, mener han. “Man skal se dem hver dag, så vi bliver nødt til at være flinke, selvom der altid vil være uenigheder.”

Men hvis forholdet mellem forsvarer og dommer er anspændt, er stemningen mellem retsbetjente og forsvarere bedre. I dommervagten er der tit brug for assistance fra retsbetjentene, når familier kommer op at skændes eller der bliver råbt imellem dem, der skal foran dommeren. De beskikkede forsvarere får sig ofte en snak med retsbetjentene.

- Vi er alle sammen kammerater, siger Bickford med et stort smil.

- Og det er altid hyggeligt at være i retten med dem. Dette venskabelige forhold kan også tydeligt ses i dommervagten, hvor de to grupper fornøjeligt står og snakker i pauserne.

Mængden af sager kan være overvældende for en beskikket forsvarer i New York. Der er op til 600 sager om året pr. forsvarer (140 af disse er ’rigtige’ retssager, der kører uden for dommervagten), selvom man tit hører de beskikkede advokater mene, at det er bedst med 70 pr. år.

- Man vil gerne give alle sin fulde opmærksomhed, siger Geoffrey Bickford, men der vil altid være for mange sager til at kunne gøre det. Fordi Legal Aid Society er støttet af staten og private investorer, er det svært at få råd til nye advokater og derfor vil der altid være en ekstrem overflod af sager til de relativt få forsvarere. Det er et job, der kan tage dage og nætter, når der er større retssager i gang, mens night court ikke plejer at tage meget længere end fem minutter inden for rettens fire vægge.

En beskikket forsvarer i USA
Det offentlige forsvar i USA blev indført i 1963 i Florida, hvor Clarence Gideon blev arresteret for røveri. Han havde ikke penge nok til et professionelt forsvar, og blev nødt til at forsvare sig selv. Gideon tabte øjeblikkelig sagen. Fra fængslet skrev han anmodninger om et professionelt forsvar, og argumenterede for, at den amerikanske grundlov støttede hans synspunkt. Denne siger, at enhver har ret til forsvar, og med den fik Gideon en offentlig forsvarer.

På den baggrund blev Legal Aid Society stiftet. Gideons lov om kravet på en beskikket forsvarer findes dog kun inden for kriminalretten; i civilsager kan man, som i Danmark, ikke gøre krav på en advokat.

Kriminaliteten i New York
Den massive tilstrømning til New Yorks retssale startede i 1993, da Rudy Giuliani blev borgmester. Indtil da havde New York været hårdt ramt af kriminalitet. I slutningen af firserne havde tallene for mord og vold været ved at eksplodere, og New York var efterhånden kendt som en by, hvor gaderne var fyldt med vold. Da Giuliani kom til magten, lancerede han derfor straks sin “no-tolerance”-politik. Der blev slået hårdt ned på alle former for kriminalitet, inkluderet besiddelse af marihuana, graffiti, osv. Dette gav klar besked om, at den slags ikke blev tolereret og gjorde New York til en sikker by. Samtidig gav det fast arbejde til byens offentlige forsvarsadvokater og retfærdiggjorde night courts eksistens; dens rolle i New Yorks retssystem blev at tage vare på småkriminalitet såsom at løbe fra regninger på en restaurant eller at fylde et sæde for meget i toget. Og det virker stadig. I Bronx er der de såkaldte Bronx Defenders, der har en holistisk tilgang til deres forsvar. Ved ikke kun at have beskikkede forsvarere i deres kontorer, men også socialarbejdere og efterforskere, mener de at bekæmpe både årsag og konsekvens ved at blive stillet for en offentlig ret. I sammenligning med hele USA er New York én af de byer, der klarer sit kriminelle miljø bedst. Antallet af forbrydelser på landsplan er næsten fordoblet siden 1995, og én ud af 32 amerikanere er enten i fængsel, på udgangstilladelse eller har en betinget dom – staten New York er en af de få, der er gået den anden vej i statistikken.