Advokaten 1 - Smittebærer-regler står for skud

Print Print
23-01-2012

Reglerne om interessekonflikter er utidssvarende, når det gælder advokater i de store advokatfirmaer og i kædesamarbejder, skriver den nordjyske erhvervsadvokat Per Nielsen, i sin kommentar til den nye bog om god advokatskik.

Af Per Nielsen, advokat, Advodan Aalborg

Den seneste udgave af de advokatetiske regler, der gælder fra 1. oktober 2011, indeholder ikke meget nyt. Der er foretaget en gennemgang og modernisering af hele regelsættet, der nu fremtræder i en anden rækkefølge. Alligevel er Advokatrådets julegave til medlemmerne velkommen, fordi den indeholder det samlede regelsæt sammenholdt med retspraksis og CCBEs (den europæiske advokatsammenslutning) Code of Conduct, der gælder for grænseoverskridende virksomhed i EU. Sammenhængen i de mange regler, vi løbende underlægges, kan godt være svær at finde/huske for en advokat, der har fejret 25 års jubilæum!

Interessekonflikter
Reglerne om interessekonflikter er blevet komplicerede bl.a. som følge af en stigende advokatmobilitet – der er forholdsvis flere ansatte advokater, og udskiftninger i indehaverkredse er blevet hyppigere. I de advokatetiske regler er punkt 12.2 opdelt i syv situationer, som en advokat ikke må bringe sig selv i (ubetingede interessekonflikter) og fire situationer, hvor der er fare på færde (betingede interessekonflikter).
I den første gruppe er der ingen “dispensationsmulighed”, og advokaten må afvise sagen. Advokatnævnets kendelse af 10. november 2011 pålægger advokat A en bøde:
Advokat C var ansat hos advokat B og behandlede sager for Y mod X. Advokat C blev ansat hos A, der behandlede sagerne for X, men advokat C havde ikke noget med sagerne at gøre. Alligevel kan den “smitte”, som advokat C har medbragt, ikke “vaskes af”, og hans nye arbejdsgiver, advokat A, skal således afvise “smittede” sager.
Denne konsekvens af, at det for Y kan have fremstået som om, at der var en risiko for videregivelse af oplysninger til andre, bør mane til eftertanke hos såvel partnere som ansatte advokater. Særligt fordi advokat C ikke altid ved, at han er “smittebærer”.
 
Tilbage til virkeligheden
“Smitte”-tankegangen går videre i reglernes punkt 12.4: Reglerne gælder også ved udøvelse af virksomhed i partnerselskab, kontorfællesskab eller advokatkæde. Afgørende er her, om samarbejdet i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab (appearance-reglen).
Reglen bygger på en højesteretsdom fra 1998 og er således heller ikke ny. Advokatrådet afstod fra at differentiere reglen. Alligevel fremgår det af Advokatrådets bemærkninger, der er gengivet på side 257, at Advokatrådet “forudsiger, at Advokatnævnet vil overveje, i hvilket omfang der er behov for at anvende appearance-synspunktet i forhold til erhvervsklienter, når andre forhold i den konkrete sammenhæng ikke taler i retning af en (risiko for) interessekonflikt.”
Højesterets dom af 8. september 2011 peger i retning af et sådant behov: Sagen drejede sig om en byretsdommers inhabilitet. Dommerens ægtefælle var partner i det advokatfirma, der repræsenterede den ene af sagens parter. Højesteret når frem til, at dommeren ikke var inhabil, idet sagen ikke henhørte til ægtefællens faggruppe, og idet ægtefællen ikke havde haft med sagen at gøre.
I en tid med stigende koncentration i branchen kan det kun gå for langsomt at få punkt 12.4 tilpasset virkeligheden.
 
Prisoplysninger
Reglerne om opdrags- og prisoplysninger er heller ikke ændrede, men de findes nu i hvert sit kapitel: kapitel 14 om erhvervsforhold og kapitel 15 om forbrugerforhold. I erhvervsforhold skal honorarets størrelse oplyses, hvis det er fastsat på forhånd. Er det ikke tilfældet, skal advokaten alene give oplysning om, hvordan honoraret vil blive beregnet eller give et begrundet overslag, såfremt dette efterspørges af klienten.
I forbrugerforhold skal oplysningerne gives uopfordret i ordrebekræftelsen. Advokatnævnets – for advokaterne ubarmhjertige – praksis er velkendt. Mest barsk er måske kendelsen fra 8. oktober 2008, hvor et standardbrev og 5½ side “almindelige betingelser” ikke fandtes at opfylde betingelserne.
Fælles er kapitel 13 om almene oplysningspligter, der bl.a. implementerer lov om tjenesteydelser i det indre marked fra 2009. Disse regler kan opfyldes på hjemmesiden, og bogen har s. 155-159 forslag til formuleringer, der kan inspirere ved næste opdatering af hjemmesiden.
De advokatetiske regler er Advokatrådets forståelse af “god advokatskik”. Forståelsen er vigtig for os som advokater – men ikke mindst er den vigtig for omverdenens forståelse af advokatens arbejde.
Fremtiden må vise, om Advokatnævnet og domstolene finder anledning til at bløde op eller det modsatte.

CV
Per Nielsen

Født i 1960 og siden 1994 partner i firmaet Advodan. Han bor i Aalborg, hvor han har undervist på universitetet i international privatret, insolvensret og fast ejendom.

Netop alle afskygninger af juridiske spørgsmål vedrørende fast ejendom er i dag hans primære speciale: bobehandling, administration, udlejning, ejerforeninger, retssager, overdragelse, skat og matrikulære forhold.

 

Tidligere medlem af regionsrådet i Region Nordjylland. Erfaringer med planlægning, taksation, sygesikring, jordforurening. Næstformand for Hospice Kamillianergården. I bestyrelsen for bl.a. Nordjyske Jernbaner. Per Nielsen er født i 1960 og har møderet for Højesteret. Selvstændig/partner siden 1994. Bor i Aalborg.

Per Nielsen har undervist på universitetet i bl.a. international privatret, insolvensret og fast ejendom.

Per Nielsen arbejder primært med fast ejendom og sager i tilknytning hertil: bobehandling, administration, udlejning, ejerforeninger, retssager, overdragelse, skat, matrikulære forhold.

Medlem af Nordjyllands amtsråd 1994-2006. Medlem af regionsrådet for Region Nordjylland fra 2006. Erfaringer med planlægning, taksation, sygesikring, jordforurening. Næstformand for Hospice Kamillianergården. I bestyrelsen for bl.a. Nordjyske Jernbaner.