Advokaten 1 - På hjul og stejle – her må ingen advokat krejle

Print Print
23-01-2012

Af Rasmus Lindboe, kommunikationschef, Advokatsamfundet

At blive lagt på hjul og stejle var i gammel tid en forfærdelig straf, som overgik de mest gemene forbrydere. Før forbryderen blev lagt på hjulet, havde han gennemgået en henrettelse – eventuelt en radbrækning, som var en særlig smertelig henrettelse.

Efter henrettelsen blev ofrets hoved placeret for enden af pælen, mens kroppen blev placeret på det vandretliggende hjul. Hele molevitten kunne herefter placeres på et passende sted, f.eks. uden for byens porte, til maksimal afskrækkelse for andre potentielle misdædere.

Hvorfor nu indlede en artikel om advokatetik med denne lille fortælling? Er advokatstandens etiske forpligtelser ikke netop adelsmærke for branchen? Det adelsmærke, som fasttømrer advokatens altafgørende uafhængighed og særlige position i retssamfundet?

Hjul og stejle-analogien finder indpas, fordi overtrædelsen af god advokatskik siden 1. april 2008 har været forbundet med en offentliggørelsespraksis, hvor kendelser med bøde på mindst 10.000 kroner offentliggøres på Advokatsamfundets hjemmeside.

I takt med ordningens udbredelse – og offentlighedens kendskab til ordningen – er reglerne blevet ivrigt debatteret blandt advokater. På Advokatmødet i 2011 blev der afholdt en debat om emnet med indlæg fra Advokatnævnets formand, Forbrugerrådets formand, Advokatrådet, Ombudsmanden m.fl. (se Advokaten 6/2011). Holdningen blandt i hvert fald en del advokater synes at være, at det element af hjul og stejle, som en offentliggørelse ved navns nævnelse indebærer, ikke står mål med den brøde, som en mindre forseelse indebærer.

Advokatrådet har som én af sine kerneopgaver at tilse overholdelsen af god advokatskik, selv om indholdet, af hvad god advokatskik er, defineres af Advokatnævnet og af domstolene, hvor stadig flere af Advokatnævnets afgørelser indbringes.

Netop forsøget på løbende at forklare og udlægge teksten til gavn for advokaterne ledte sidste år Advokatrådet til en revision af de advokatetiske regler. Et udvalg med både repræsentanter fra Advokatrådet samt eksterne advokater gennemgik de advokatetiske regler og kom med et udkast til reviderede regler, som blev behandlet på møder i Advokatrådet.

I oktober blev de nye regler taget i brug. Samtidig bevilgede Margot og Thorvald Dreyers Fond penge til, at der kunne udgives en kommenteret bog om god advokatskik – og at denne bog kunne udsendes til alle landets advokater som en tidlig julegave.

Vi har valgt ikke at bringe en traditionel anmeldelse af bogen, da en tekst af den art ofte bliver lidt for pæn og rosende. Vi har i stedet bedt to advokater fra hver sin egn af landet – og med hver deres faglige ståsted – om at kommentere bogen ud fra deres personlige erfaringer. Og vi har ikke  – ud over det længdemæssige – lagt bindinger på de to advokater, der har måttet skrive akkurat lige så kritisk eller rosende, de ville, om den nye bog.