Advokaten 1 - Når retsmøllen maler politik

Print Print
23-01-2012

Den kommende undersøgelseskommission om skattesagen bør lade politiet stå for at efterforske, hvem der lækkede oplysninger til pressen – ellers forsinkes politiets arbejde unødigt.

Af Michael Gøtze, professor, ph.d., Forskningscenter WELMA, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

I kølvandet på en af de mest omtalte sager i dansk retshistorie – Tamil-sagen – blev reglerne om de forskellige undersøgelsesorganer sendt til serviceeftersyn i 1990’erne. Efter grundige overvejelser vedtog Folketinget i 1999 en særlig lov om undersøgelseskommissioner.

Loven tilsigtede en generel oprydning på området og en forbedring af de involveredes retsstilling. En undersøgelseskommission nedsættes efter loven formelt af justitsministeren for at undersøge forhold af almenvigtig betydning. Et højaktuelt eksempel er den såkaldte skattesagskommission, som nedsættes i den nærmeste fremtid for at kulegrave hændelsesforløbet i 2010 omkring statsministerens og hendes mands skattesag.

Rent juridisk er undersøgelseskommissioner på mange måder en hybrid størrelse. Selve nedsættelsen af kommissionen udspringer af det politiske systems ønske – dvs. regeringens og/eller Folketingets ønske – om en uvildig undersøgelse af dele af den udøvende magt, og der er generelt tale om et redskab, der er meget tæt knyttet til det politiske niveau.

Baggrundstæppet for nedsættelsen af en kommission vil desuden ofte være ophedet kritik i medierne af en bestemt “sag”, og kommissionen skal altså holde balance i dette ret flammende landskab og gennemføre en juridisk og nøgtern belysning af et faktisk hændelsesforløb. Kommissionens opgave er atypisk i forhold til især dommeres arbejde, idet kommissionen kun kan undersøge og afdække, ikke dømme eller konkludere endeligt. Enhver har i den forbindelse som udgangspunkt pligt til at afgive vidneforklaring for kommissionen, medmindre den involverede er beskyttet af f.eks. selvinkrimineringsprincippet. På baggrund af kritik fra en undersøgelseskommission er det op til Folketinget at tage sagen videre til f.eks. en Rigsret. Dette meget dramatiske højdepunkt er dog indtil videre kun nået i sagen om de tamilske flygtninge. Kommissionen kan også lægge op til disciplinær- eller straffesager i forhold til embedsmænd. Et grundlæggende spørgsmål er, hvad denne hybride kontrolinstans er brugt til siden loven fra 1999, og hvad der i givet fald er kommet ud af anstrengelserne. Udover at nedsættelsen af undersøgelseskommissioner typisk øger adrenalinen i det politiske system, giver de hidtidige undersøgelseskommissioner et ret blandet svar.

Broget buket af kommissioner
Kommissionerne har været brugt til at belyse en broget buket af forløb. Kravet om, at kommissioner skal vedrøre forhold af almenvigtig betydning, er således fortolket meget dynamisk, og det er reelt helt op til regeringen og Folketinget, hvad der skal under lup. Vurderingen af kravet om almenvigtig betydning er med andre ord politisk. Lovens to eneste pejlemærker for kommissionernes arbejdsområde, nemlig sager i statsligt regi og almene sager, dvs. sager der ikke er private og ikke er partstvister, er således meget løse i fugerne. Alle hidtidige kommissioner – bortset fra Farum-kommissionen – har dog udspillet sig i statsligt regi. Det er noget mere diskutabelt, om de alle har vedrørt spørgsmål af klar almen interesse. Alle sager har dog berørt ministres optræden. Konkret har der været nedsat fire kommissioner siden 1999. To er afsluttet, og to er aktive. Herudover er der yderligere to kommissioner på vej.

Stor ståhej for ingenting?
Set med juridiske briller er der ikke umiddelbart kommet ret meget ud af kommissionerne, og de to afsluttede undersøgelser har været klart afdæmpede i sine vurderinger. Sammenlignet med Tamil-sagen vil alle undersøgelseskommissioner dog uundgåeligt have et element af antiklimaks over sig, og også “frifindende” kommissioner har selvsagt værdi.

De to verserende kommissioner vil muligvis ændre på det flade indtryk. Især er Farum-kommissionens beretning interessant, hvis den kan bidrage til afklaring af de juridiske grundvilkår i landets magtfulde kommuner. Kommissionen har dog opbygget et betydeligt forventningspres alene i kraft af sine mange års granskning af sagskomplekset. Også indfødsretskommissionen vil udover belysning af det konkrete hændelsesforløb kunne bidrage til besvarelse af det generelt vigtige spørgsmål om konventioners retlige status i dansk ret. I kommissoriet for den kommende skattesagskommission er der også åbnet op for en bred gennemgang af love og procedurer på skatteområdet, herunder den såkaldte VIP-procedure om “orientering opad” i systemet i VIP-sager. Denne del af undersøgelsen vil være fremadrettet og generelt nyttig.  

En indbygget ulempe ved undersøgelseskommissioner er, at arbejdets varighed skal regnes i år, ikke i måneder. Da kommissionerne fungerer ad hoc, skal de altid starte forfra, og det giver logistiske udfordringer. Desuden er grundighed en klassisk juridisk dyd, og det er en velkendt refleks hos mange jurister, ikke mindst dommere, at de kan blive ekstra grundige, hvis de konfronteres med en politisk sag.

I alle hidtidige kommissioner har de involverede personer således måttet gå med sagen hængende over hovedet i lang tid. Det er et retssikkerhedsmæssigt problem. Den kommende skattesagskommission kan blive et fald fremad, da der er lagt op til en undersøgelse med en varighed på højst to år. Mindre er dog næppe realistisk.

I denne sag bør man i effektivitetens navn også satse på en politimæssig afslutning af den verserende undersøgelse af spørgsmålet om lækage til pressen, hvad der ville kunne frigøre ressourcer hos kommissionen til andre dele af sagen. Der er indgivet politianmeldelse af det formodede brud på straffelovens regler om tavshedspligt, og politiet må derfor antages at være i fuld gang med sagen. En undersøgelseskommission bør selvsagt ikke gå politiet i bedene. I modsat fald kan kommissionen ende med at blive et procesforsinkende led i forhold til lækagesporet. Selv om der kan være politiske grunde til at holde en undersøgelse i kog i lang tid, er det er betænkeligt rent juridisk. Retsmaskineriet maler generelt langsomt, men den rette balance mellem grundighed og effektivitet er et vigtigt succeskriterium for kommende undersøgelseskommissioner i krydsfeltet mellem jura og politik.

De seks undersøgelseskommissioner siden 1999 er følgende:

  • Dan Lynge-kommissionen blev nedsat i september 2003 for at se på spørgsmålet om ulovlig agentvirksomhed. Kommissionens opgave var at undersøge det begivenhedsforløb, der knyttede sig til politiets samarbejde med Dan Lynge i forbindelse med bl.a. efterforskningen og bekæmpelsen af rocker-kriminalitet. Kommissionen afgav beretning i september 2006, hvor der blev udtalt kritik af forhold vedrørende politiets styring og håndtering af samarbejdet med Dan Lynge, men kommissionen fandt ikke grundlag for at placere et personligt ansvar i sagen. Et flertal i kommissionen mente ikke, at justitsministeren havde afgivet urigtige oplysninger om kontakten mellem Dan Lynge og politiet i besvarelsen af et spørgsmål fra Folketinget.
  • Skattefradragskommissionen blev nedsat i marts 2004 for at undersøge hændelsesforløbet i forbindelse med et stort skattefradrag til TDC. Kommissionen skulle afdække forløbet omkring et lovforslag, herunder baggrunden for at den daværende skatteminister ikke lukkede et hul i skattelovgivning. I sin beretning fra juni 2006 fremsatte kommissionen en række bemærkninger, som havde karakter af kritik af tre embedsmænd, men forholdene kunne dog ikke tilregnes dem som tjenesteforsømmelser. De to daværende skatteministre, som havde været involveret i sagen, slap for videre tiltale i kommissionens beretning. Sagen vedrørte den samme departementschef, som er en central aktør i den kommende skattesagskommission. 
  • Farum-kommissionen blev nedsat i august 2003 efter især mediernes afdækning af en række kritiske forhold i Farum Kommune. Kommissionen arbejder ud fra et bredt kommissorium. Selv om sagen vedrører det kommunale regi, var sagens hovedperson, daværende borgmester Peter Brixtofte, dog allerede en landskendt politiker. Farum-kommissionen har virket i snart ni år og er altså endnu ikke afsluttet. Det fremgår af kommissionens seneste redegørelse, at beretning forventes afgivet i foråret 2012. Der har sideløbende med kommissionen været gennemført to straffesager i flere retsinstanser mod bl.a. den tidligere borgmester, hvad der har været med til at komplicere undersøgelsesarbejdet. De to straffesager er endt med domfældelse (sponsorsag og hovedsag). En række kommunalbestyrelsesmedlemmer blev frifundet i en straffesag i 2007.  
  • Indfødsretskommissionen blev nedsat i august 2011 med henblik på at undersøge sagen om indfødsret til statsløse personer. Undersøgelsen retter sig bl.a. mod det nu nedlagte Integrationsministeriets håndtering af ansøgninger om indfødsret fra statsløse palæstinensere. Kommissionen har bl.a. til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til statslige forvaltningsmyndigheders administration af ansøgninger om indfødsret til statsløse personer omfattet af FN’s konvention fra 1961 om begrænsning af statsløshed og FN’s konvention fra 1989 om barnets rettigheder. Også en række tidligere ministre på området skal undersøges. Kommissionen har som udgangspunkt tre år til at gennemføre sine undersøgelser.
  • Skattesagskommissionen er forudskikket i udkastet til kommissorium fra december 2011 til undersøgelse af behandlingen af Helle Thorning-Schmidt og Stephens Kinnocks skattesag. Den kommende kommission får til opgave at undersøge det samlede begivenhedsforløb som knytter sig til, hvad statslige forvaltningsmyndigheder har foretaget sig i forbindelse med SKAT Københavns behandling af den pågældende skattesag. Kommissionen skal også foretage retlige vurderinger, som skal belyse, om der er grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar. Der er to spor i sagen, nemlig et magtfordrejningsspor og et lækagespor. Kommissionen har et klart personfokus, da den især skal undersøge, i hvilket omfang ministre, særlige rådgivere eller andre embedsmænd har været involveret i behandlingen af skattesagen, herunder om de pågældende måtte have søgt at påvirke afgørelsen sagen. Sagen adskiller sig fra tidligere kommissioner ved at tage udgangspunkt i en konkret (og privat) personsag. Rigtigheden af SKATs konkrete afgørelse skal dog ikke undersøges.
  • Der er endelig en krigskommission på vej. Ifølge regeringsgrundlaget fra oktober 2011 skal kommissionen belyse baggrunden for den danske beslutning om deltagelsen i krigen i Irak og mulige problemer med Danmarks overholdelse af internationale konventioner i forbindelse med krigsførelsen i Irak og Afghanistan.