Advokaten 1 - Hurtigt og omhyggeligt … en retshjælpssag!?

Print Print
23-01-2012

For en advokat, der arbejder med privatret, er den nye bog om de advokatetiske regler fyldt med nyttige eksempler.

Af Birgit Østergaard Nielsen, advokat

“Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden og ifør jer retfærdighed som brynje”  Efeserne 6,14

Denne sætning indleder kommentaren til de advokatetiske regler (AER). Og det generelle i de advokatetiske regler må siges at være et regelsæt, hvor forholdet til klienten og klientens interesser er i højsædet. Men også en måde at optræde på, opføre sig på og handle ud fra.

Sætningen og de advokatetiske regler ligger latent i (forhåbentlig) alle advokaters dagligdag. Men er heller ikke det, der er forrest i det daglige virke.

Mit daglige virke er på et mindre provinskontor i Varde og Esbjerg. Jeg beskæftiger mig typisk med privatretlige forhold og straffesager. Og sådan har det været nu i 16 år.

Forfatterne angiver i indledningen, at formålet med kommentaren er, at den skal være et praktisk opslagsværk og ikke blot en akademisk gennemgang.

Spørgsmålet er herefter – opfylder kommentaren forventningen? Og er kommentaren et praktisk opslagsværk, som jeg vil kunne bruge fremover i mit daglige virke?

Generelt har kommentaren en fin afveksling mellem relevant praksis under de enkelte emner.  Dog kan der godt under enkelte bestemmelser være en tendens til, at være for meget praksis og for lidt tekst.

Sager med retshjælp
Overordnet set er der dog en god balance, og det giver den enkelte advokat mulighed for, at sammenligne Advokatnævnets kendelser/domstolenes afgørelser inden for en given problemstilling og vurdere, hvorvidt han/hun holder sig inden for AER eller ej.

I afslutningen af kommentaren er trykt en gennemgang af de tidligere regler sammenholdt med de nuværende i kolonneopstilling. Praktisk anvendeligt.

Overraskende for mig var, at advokater ved at følge AER ikke nødvendigvis handler i overensstemmelse med god advokatskik. Og ved at handle i strid med AER handler advokaten nødvendigvis ikke i strid med god advokatskik!  Man skulle mene, at det ville være naturligt, at en advokat, der handler i overensstemmelse med AER også var i overensstemmelse med god advokatskik.

Endvidere stilles der krav om, at advokaten skal behandle sine sager med fornøden hurtighed, og samtidig med den fornødne omhyggelighed og grundighed. På et mindre provinsadvokatkontor vil naturligt være en del sager, hvor retshjælp eller fri proces er givet. Uden at gå ind i den nærmere diskussion om salærtakster, retshjælpsforsikringsselskabernes dækningsomfang m.v. vil det vel være på sin plads at konstatere, at disse sagstyper ofte ikke vil kunne give en rentabel timesats, hvis kravet om omhyggelighed og grundighed, samt fornøden hurtighed også skal opfyldes. Sat på spidsen rejste spørgsmålet sig i mit hoved: “Det er vel ikke i strid med AER at behandle økonomisk mindre retshjælps- og fri processager?”

Interessekonflikt og straffesager
Særlig relevant i kommentaren var - fra min stol – gennemgangen af forbuddet mod interessekonflikter. Afsnittet var her fyldt med afgørelser og kendelser, der kunne fastslå grænserne for, hvornår en advokat er i strid med forbuddet om interessekonflikt, og hvornår advokaten ikke er.

Ganske fint var det også at få præciseret de forskellige typer af forhold, hvor interessekonflikt pr. definition opstår, og hvor interessekonflikt kan opstå.

Ofte har jeg specielt i straffesager været udsat for, at samme kontor repræsenterer flere tiltalte. I flere tilfælde har det været tvivlsomt om “modstridende interesser” kunne udelukkes. Alligevel er disse forskellige advokater blevet beskikket for de forskellige tiltalte. Så selvom kommentaren beskriver, at “såfremt de tiltalte har forskellige forklaringer på vigtige område, der kan påvirke afgørelsen af skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen, vil de have modstridende interesser…”, er det alligevel i praksis ikke helt så klart.

Og hvem skal ved beskikkelsen eller derefter påse/håndhæve, at beskikkelserne er i strid med forbuddet om interessekonflikter? Det kan vel næppe være hensigten, at advokater under straffesagerne skal indbringe beskikkelsen af en kollega for Advokatnævnet til påkendelse, og få konstateret tilstedeværelsen af interessekonflikt. Og straffesagen kører stadig videre med den pågældende advokat. Selvom det er en af de situationer, hvor der pr. definition er forbud mod at bistå en klient.

Klientfiskeri
Nyt i AER er endvidere fortrængningsforbuddet i 17.2. En advokat handler således i strid med AER, såfremt han/hun forsøger illoyalt at fortrænge en kollega fra hvervet som advokat for pågældende klient. Det er således i strid med AER, såfremt en advokat forsøger sig med direkte henvendelser til en klient/tiltalt f.eks. pr. sms, når den pågældende advokat er bekendt med, at klienten allerede har en advokat.

Gennemgående for AER og samspillet med Retsplejelovens bestemmelser om god advokatskik er således, at advokaten skal have klientens bedste i centrum. De handlinger, der skal udføres af advokaten og den måde at opføre sig på, skal sikre klientens interesser. Men samtidig er advokaten også forpligtet til at udvise fornøden respekt, være garant for en hæderlig handlemåde, indtage en særlig stilling i retssamfundet,  fremme retfærdighed og modvirke uret m.v.

Jf. ovenfor risikerer advokater at handle i strid med “god advokatskik”, selvom AER overholdes. Hvorledes skal advokater da optræde/agere?

Er det blot så enkelt som Paulus skrev til efeserne: “Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden og ifør jer retfærdighed som brynje”, sammenholdt med lidt sund fornuft og  med principperne i markedsføringsloven? Nok næppe så kategorisk.

I indledningen stillede jeg spørgsmålet, om kommentaren er praktisk anvendelig i mit daglige virke.

Det vil næppe blive det opslagsværk jeg slår op i dagligt. Men jeg synes, at kommentaren opfylder sit løfte, nemlig at være et praktisk opslagsværk. Så jeg er overbevist om, at jeg i tvivlstilfælde vil finde kommentaren brugbar og anvendelig.

CV
Birgit Østergaard Nielsen
Født i 1969. Kandidat fra Århus Universitet i 1995, advokatfuldmægtig ved advokatfirmaet Vogel og Gammelby Advokat i 1998, Møderet for Højesteret.
Partner i 2000 i advokatfirmaet Vogel og Gammelby og beneficeret advokat i 2001.
Beskæftiger sig med straffesager, privatretlige forhold, retssager, køb og salg af fast ejendom, almennyttige boligselskaber, tvangsauktioner m.v.