Advokaten 1 - Hurtigere, billigere og bedre

Print Print
23-01-2012

Af Søren Jenstrup, formand for Advokatrådet

Vi er sikre på, at både advokater og dommere allerede nu vil kunne gøre mere for, at maskineriet hos domstolene kommer til at køre mere smidigt.

Ovenstående mantra – med fokus på især den midterste del af sætningen – sætter dagsordenen for den politiske debat i denne og den kommende tid. Til dels også for den retspolitiske debat, hvor udgiftskrævende tiltag i disse krisetider ikke har nogen let gang på jord.

Med dette udgangspunkt har Advokatrådet over for justitsministeren og det politiske landskab sat retsvæsenet til debat. Advokatrådet har i en ønskeliste til justitsministeren og Folketinget som det første af tre ønsker foreslået, at der gennemføres en evaluering af dele af domstolsreformen fra 2007. Lad mig her slå fast, at Advokatrådet bakkede op om reformerne, der blev vedtaget dengang. Det gør vi stadig. Problemet er således ikke så meget reformernes indhold, som det faktum, at nogle af reformernes tiltag enten ikke virker efter hensigten eller bliver brugt for lidt.

Vi har i Advokatrådet et ønske om at samarbejde med både Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen og andre relevante samarbejdspartnere, så evalueringen bliver tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde. Den måde er ikke (kun) kolonner af tal i et regneark. Vi er sikre på, at både advokater og dommere allerede nu vil kunne gøre mere for, at maskineriet hos domstolene kommer til at køre mere smidigt.

Lad os feje for egen dør først: Vi advokater kan være tilbøjelige til at overdynge dommerne i en sag med alt for meget papir. Hvis en sag er juridisk ukompliceret, f.eks. en medarbejder, der føler sig udsat for uberettiget afskedigelse eller forståelsen af en konkret aftale, skal advokaten ikke bruge for meget tid på omfattende materialesamlinger og supplerende processkrifter, hvis det ikke er nødvendigt. Her er der afgjort plads til forbedring.

Dommerne må samtidig gøre sig mere klart, at de ikke blot står for at afgøre en sag, men også for at lede sagens gennemførelse, og derfor må også dommeren på et ret tidligt tidspunkt i sagsforløbet have gjort sig klart, hvad stridens kerne er. Spørgsmål, hvor parterne reelt er enige, kan skæres fra. Og spørgsmål, der er irrelevante for sagen, kan gå samme vej. Dommernes procesledelse må i højsædet og advokater, der spekulerer i at trække sagen i langdrag, må afholdes fra dette. Redskaberne findes allerede i dag i retsplejeloven, så de skal bare bruges noget mere. Med fastere hånd.

Vi oplever enkelte flaskehals-lignende problemer, hvor eneste løsning muligvis er øget kapacitet eller i hvert fald en ændret allokering af ressourcerne, men tiden er efter vores opfattelse også inde til nærmere at overveje en mere moderniseret bevisførelse i de civile sager. Der kan f.eks. afholdes en videokonference, hvis sagen foregår i København, og vidnet befinder sig i Nordjylland. Eller vidner kan måske afgive skriftlige erklæringer. Måske kunne vidner endda afhøres på advokaternes kontorer med et webkamera, så dommeren og modparten kunne stille spørgsmål. Også sådanne initiativer vil kunne føre til en reduktion i de ventetider, som borgerne oplever ved retterne i civile sager. Omend analogien kun rækker delvis, bør her nævnes den omdiskuterede elektroniske tinglysning, som i dag har bragt ventetiden for den retlige behandling ned på 0,9 dage. Et flot resultat, som viser styrken i moderne informationsteknologi.

Vi er fra Advokatrådets side ikke i tvivl om, at diskussionen kommer til domstolene – og advokaterne – uanset om vi vil det eller ej. Det illustreres til fulde af, at forligspartierne bag finanslovsaftalen for 2012 har aftalt, at der skal gennemføres en række analyser af domstolenes effektivitet. Analyserne ser ud til at blive forankret i Finansministeriet. Intet galt i det, men for os advokater er det helt afgørende at få inddraget og anvendt dommeres og advokaters erfaringer med retsvæsenet i en evaluering.  Vi er fra Advokatrådets side klar til at tage fat, og vi vil gøre vores yderste for at sikre, at diskussionen ikke kun kommer til at handle om et billigere retsvæsen, men nok så meget om at få et bedre og hurtigere retsvæsen for pengene.

både advokater og dommere allerede nu vil kunne gøre mere for, at maskineriet hos domstolene kommer til at køre mere smidigt.