Advokaten 1 - Fortovsadvokat eller legitimt forsvar

Print Print
23-01-2012

I aviser og tv stemples tiltalte i straffesager ofte som skyldige af enten politi eller anklagere, uden at der skrides ind. Hvor langt må en forsvarer gå for at beskytte den tiltalte?

Af Sysette Vinding Kruse, advokat, og Elsebeth Rasmussen, advokat

En ung mand blev i efteråret 2011 varetægtsfængslet for uagtsomt manddrab på sin søster, og dagen efter kunne man læse i B.T.:

“- Det var højst mærkværdigt, at dommeren valgte at varetægtsfængsle ham for uagtsomt manddrab, da intet i hans forklaringer tyder på, at drabet skulle være uagtsomt, siger politiassessor ved Københavns Politi, KP.

- Men på trods af, at dommeren altså fandt tvivl om, hvor forsætligt drabet var, kan han alligevel godt ende med at blive dømt for manddrab, siger KP til BT.

- Nu skal den nærmere efterforskning vise, hvor stærk en sag vi har, men det ligner altså meget manddrab eller en af de særlig grove voldsparagraffer, siger han."

Eksemplet er ikke et særsyn og der kan være anledning til at bringe retsplejelovens § 1016 a i erindring:

“Ingen, som i embeds medfør er beskæftiget med en straffesag, må, så længe sagen ikke er pådømt eller bortfaldet, udtale sig uden for retten til offentligheden angående skyldsspørgsmålet."

Strafbart at udtale sig
Det er tilsyneladende meget sjældent, at der skrides ind over for politi og anklagemyndigheds udtalelser til pressen, der kunne være i strid med den ovenstående § 1016 a, men der er set eksempler på, at uheldige udtalelser har ført til højere erstatning efter reglerne i retsplejelovens kap. 93 a, således U 1982.306 H, U 1998.328 V og afgørelsen i Plejebosagen, Landsforeningens Meddelelser 112/2000. Denne sag omtales nærmere nedenfor.

Politiet udtaler ofte som begrundelse for at gå ud med meldinger til pressen om, at de “nu har gerningsmanden”, at det er for at berolige offentligheden, der er skræmt over, at en volds- eller voldtægtsmand er på fri fod. Dette er selvsagt et legitimt hensyn, men det skal afvejes over for reglen i retsplejelovens § 1016 a og princippet om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. 

Hvad må advokaten?
Udover den ovennævnte § 1016 a finder man i retsplejelovens § 1017, stk. 2 følgende:

“Med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder straffes den, som i tale eller skrift, beregnet på at virke i en videre kreds, forsætligt eller ved grov uagtsomhed:

1) giver væsentlig urigtig meddelelse om en straffesag, der endnu ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet,

2) lægger hindringer i vejen for sagens oplysning eller

3) så længe endelig dom i en straffesag ikke er afsagt, fremsætter udtalelser, der er egnet til på uforsvarlig måde at påvirke dommerne, domsmændene eller nævningene med hensyn til sagens afgørelse.”

Straffebestemmelsen ses iflg. trykt praksis sjældent anvendt.

De advokatetiske regler (2011) indeholder regler om tavshedspligt i forhold til klienten, hvorfor man skal sikre sig klientens samtykke ved udtalelser til pressen, men herudover er der mere generelle regler om advokatens virke, f. eks pkt. 17.1:

“En advokat må ikke ved udførelse af en sag gå videre, end berettigede hensyn til varetagelse af klientens interesser tilsiger.

Advokaten må ikke foretage unødige retsskridt eller søge klientens interesser fremmet på utilbørlig måde."

I Advokatrådets retssikkerhedsprogram 2009 udtrykte rådet en bekymring for, at en aggressiv og personfikseret pressedækning indebar en risiko for, at væsentlige problemstillinger, som berører retssikkerhedsmæssige spørgsmål af generel interesse overses eller forsimples. Samme sted (side 23, pkt. 4.3) hed det, efter at man havde behandlet ønskerne til domstolene under overskriften “Rene linjer under retssagen":

“For så vidt angår en straffesags øvrige professionelle aktører, bør udgangspunktet efter Advokatrådets opfattelse være, at en straffesag behandles og belyses i retten og ikke på fortovet uden for retssalen. En sådan for- og efterprocedure af straffesagen i medierne er efter rådets opfattelse egnet til at svække befolkningens tillid til retssystemet.

Det må imidlertid erkendes, at medierne har en betydelig interesse i at omtale en række straffesager, og at såvel politifolk, anklagere som forsvarsadvokater kan komme under et betydeligt pres for at “lække" oplysninger. Der er imidlertid desværre også eksempler på, at oplysninger af aktørerne lækkes på eget initiativ. Et af de værste eksempler herpå er den såkaldte Plejebosag, hvor en kvinde blev udråbt til massemorder i en sag, hvor sigtelsen senere måtte opgives. I denne sag udtalte politifolk sig på en sådan måde, at det for forsvarsadvokaten var nødvendigt at tage ganske detaljeret til genmæle for at beskytte sin klient. Et lige så stort problem kan det være, at et vidneudsagn eller andre beviser af forsvareren eller anklageren kommenteres i medierne, inden dom er afsagt."

Fælles kodeks
Forfatterne af nærværende artikel deler Advokatrådets bekymring ved de såkaldte “fortovsadvokater", der særligt under langvarige retssager jævnligt lader sig interviewe uden for retsbygningen, og hvor man kan få den mistanke, at de ikke primært varetager klientens interesser, men egne interesser i at profilere sig.

Det er på den anden side rigtigt, som påpeget af Advokatrådet, at forsvareren undertiden bør tage til genmæle mod ensidig presseomtale, der videregiver politiets synspunkter. Det er en særlig vanskelig afvejning, hvis politiet på den ene side har fået medhold i, at sagen behandles for lukkede døre, og på den anden side udtaler sig til pressen med formodninger om skyldsspørgsmålet eller vægten af de beviser, som politiet har eller er ved at indsamle, mens efterforskningen pågår.

Advokatsamfundet ønskede derfor i forbindelse med sit retssikkerhedsprogram nedsat et udvalg af de professionelle aktører fra såvel forsvarerkorpset som politi og anklagemyndighed til at behandle forholdet til pressen. Udvalget afventer fortsat en tilbagemelding fra anklagemyndigheden om, hvorvidt man ønsker at deltage i et sådant udvalg.

Når dommen er afsagt, skal advokater og andre dog også være varsomme med at udtale sig for bombastisk om sagen, hvad enten den er anket eller ej. En advokat fik således en bøde på 10.000 kroner, idet han i et interview med en lokal tv-station, efter at der var faldet dom i en voldtægtssag, havde gentaget synspunkter fra sin procedure, der efter sit indhold var unødigt krænkende over for anmelderen i sagen. (Advokatnævnet, 16.11.2009).