Advokaten 1 - Fiske, fiske, fiske… dér var en klient!

Print Print
23-01-2012

Små sedler og visitkort, der cirkulerer rundt i fængslerne, eller fortrykte breve om skift af advokat, som blot kræver en underskrift fra den indsatte. Kreativiteten er stor, når det gælder forsvarsadvokaters klientfiskeri.

Af Lene Rosenmeier, journalist

På Sysette Vinding Kruses bord hos Homann Advokater i indre København ligger en bunke sager, som har vokset sig stadigt større i de senere år. Sagerne handler alle sammen om klientfiskeri blandt forsvarsadvokater. At det fænomen er et stigende problem, har hun dels været vidne til som formand for Strafferetsudvalget under Advokatrådet samt for de beskikkede forsvarere i København, dels mærket på egen krop som forsvarsadvokat i Københavns retskreds.

- Der er tale om langt mere aggressive former for markedsføringsaktiviteter end tidligere blandt strafferetsadvokater. Alene inden for de sidste par år har jeg modtaget mindst ti af den her slags sager. Dertil kommer de fem-seks tilfælde, jeg selv har oplevet, forklarer Sysette Vinding Kruse.

Klientfiskeri er ikke kun et københavnsk fænomen. For nylig er der afsagt to domme fra Retten i Kolding og Vestre Landsret om klientfiskeri. Og ifølge medlem af Advokatrådet og næstformand i Strafferetsudvalget Lars Lindhard, der har base i Esbjerg, er det også et voksende problem i Jylland.

- Når der for eksempel er en stor sag under opsejling med en masse tiltalte fra rockermiljøet, ser vi nogle kontorer, der går meget aggressivt til værks og får rigtig mange af sagerne, fortæller han.

Visitkort og sedler
Sandsynligheden for, at de indsatte rent faktisk selv finder ud af at få en anden advokat end den beskikkede, mener Lars Lindhard ikke er særlig stor.

- Nogle vælger selvfølgelig kendte stjerneadvokater, fordi de har set dem i avisen. Men ofte har vi fornemmelsen af, at det foregår en del efter mund-til-mund-metoden i arresten, fordi nogle advokater er gode til at få deres klienter til at promovere dem til andre. Vi kan normalt ikke se, hvordan det helt præcist er foregået, men en sjælden gang, hvor vi får mulighed for at tale med klienten, kan vi få at vide, at klienten stort set ikke ved, hvem det er vedkommende får som advokat. Og det fortæller, at der er noget andet i gang, end at man bare er træt af sin advokat, forklarer Lars Lindhard

Også Sysette Vinding Kruse kan berette om stor kreativitet, når det handler om at fiske andres klienter blandt indsatte.

- Visse advokater sender visitkort og små sedler rundt i fængslerne, hvor de indsatte så kan krydse af, at de gerne vil have advokat Petersen i stedet for den beskikkede forsvarer. Eller der bruges fortrykte breve, som de indsatte bliver bedt om at skrive under på. Så bliver sedlen sendt til retten, uden at forsvareren bliver orienteret, og pludselig har klienten skiftet forsvarer. Der har endda været en sag, hvor det tilsyneladende slet ikke var klienten, der havde skrevet under. Og der er ofte tale om indsatte, der kun taler udenlandsk og er underlagt brevkontrol, hvilket gør det meget lidt sandsynligt, at de pludselig skulle finde på selv at vælge en ny advokat, understreger hun.

Nemme ofre
Lars Lindhard mener, at klientfiskeri er mere udbredt i straffesager end andre typer af sager, fordi det ligger i sagens natur, at klienterne ikke har et stort kendskab til advokater og retssystemet. Sysette Vinding Kruse er enig.

- Mange kommer kun ud for en straffesag én gang i deres liv. De kender ikke systemet beneficeret/ikke-beneficeret forsvarer, og særligt udlændinge tror, at hvis man er beskikket, så er man også “i lommen" på staten. Og det er der nogle af de her advokater, der så antyder, rent faktisk er tilfældet, forklarer hun.

Sysette Vinding Kruse har selv oplevet, at netop mistro over for en advokat, der er blevet udpeget, kan være en medvirkende årsag til advokatskifte.

- Når man kommer fra et land, hvor man er nødt til at bestikke sig til alt, så er det klart, at man har dyb mistillid til regeringens repræsentanter. Jeg havde for eksempel en sag, hvor familien til den fængslede kom og sagde, at de var glade for mit arbejde, men de havde taget en anden advokat, da de følte, det var sikrest at have deres “egen” advokat, selvom det også var en fra listen over beskikkede advokater.

En lille gruppe af advokater
Sysette Vinding Kruse vurderer, at det er en lille håndfuld af advokater, der står bag de alternative markedsføringsmetoder i københavnske fængsler.

- Det har været så udbredt, at det har været taget op på kontaktudvalgsmøder mellem forsvarer, retten og fængslet. Her har man så aftalt, at hvis retten er i tvivl, når de modtager et nærmest fortrykt brev, og den beskikkede forvarer ikke kender noget til det, så tages det op på næste retsmøde for at sikre, at der ikke er tale om en misforståelse.

Også Lars Lindhard mener, at man kan udpege nogle få jyske advokater, der er mere aktive klientfiskere end andre. Men det er altså nok til, at det udgør et egentligt problem.

Øget specialisering og fokus bag
At klientfiskeri forekommer oftere, mener Lars Lindhard skyldes en øget specialisering blandt advokater.

- Den berømte krise har fået flere til at fokusere på strafferets- og dødsbosager, som altid er der, uanset om kurserne går op eller ned. Men når flere advokater specialiserer sig i strafferet, betyder det samtidig, at de i højere grad har brug for sagerne, end hvis de havde en praksis, som var fordelt på flere rådgivningsområder. Derfor øger de markedsføringen for at bringe sig i spil, og nogle bruger så mindre fine metoder.

Formand for Landsforeningen af Danske Forsvarsadvokater Henrik Stagetorn mener, at en stærkt medvirkende årsag til stigningen i sager om klientfiskeri blandt forsvarsadvokater er en mere intensiv fokus på problemet.

- I advokatkredse er man blevet mere bevidst om, at Advokatnævnet sanktionerer hårdt i sådanne sager. Det har den effekt, at hvor man før måske bare ville lade det passere, hvis en kollega optrådte på denne måde, så klager man oftere over det i dag, forklarer han.

Denne fokus mener han samtidig vil kunne være med til at mindske omfanget af klientfiskeri på sigt og dermed de mange konsekvenser, det har for sagerne.

Netop konsekvenserne af klientfiskeri rækker ifølge Sysette Vinding Kruse ud over, at det er ærgerligt for den enkelte advokat at miste en klient.

- Sagen bliver dyrere og trækker i langdrag. For hvis man som beskikket forsvarer allerede har haft et grundlovsmøde, et par retsmøder og har forberedt sagen, får man jo salær for det, og så skal den nye advokat først sætte sig ind i sagen og have penge for det. Så det vil meget ofte forsinke og i hvert fald fordyre sagen, mener Sysette Vinding Kruse.

Regel- og tilsynsudvalget har ansvaret for tilsynet med, at advokater ikke deltager i ulovligt klientfiskeri. Advokaten har derfor spurgt medlem af udvalget, Line Sofie Bytoft, til udvalgets reaktionsmuligheder.

Hvordan forholder udvalget sig til problematikken med stigende klientfiskeri?
Line Sofie Bytoft: Det er klart, at der er en gråzone, hvor advokaten går fra at markedsføre sig selv og sine ydelser til decideret at trække klienter væk fra konkurrerende advokater. Og fordi der er en sådan gråzone, er den slags sager velegnede til at indbringe for Advokatnævnet, hvor grænsen så kan trækkes op.

Er det tilstrækkeligt at vente på, at der indbringes sager?
Line Sofie Bytoft: Advokatrådet - og Advokatnævnet - har ingen mulighed for forlods at efterforske og opspore sager, hvor en advokat muligvis har begået klientfiskeri. Det er først, når Advokatrådet - eller Advokatnævnet - har nogle navngivne personer, de kan gøre noget. Så hvis man kender til konkrete tilfælde, vil jeg opfordre til, at man får dem indbragt for Advokatnævnet.

Hvad kan I så gøre?
Line Sofie Bytoft: Hvis en sag er indbragt for Advokatnævnet, er det Advokatnævnet der tager sig af det videre forløb. Når vi i Advokatrådet får en henvendelse om klientfiskeri, vil vi kontakte den pågældende advokat og bede vedkommende redegøre for, hvad der er sket. Ud fra det tager vi i Advokatrådet stilling til, om det er noget, vi skal gå videre med. Vi kan desuden i Advokatrådet rejse en sag ved Advokatnævnet af egen drift, hvis vi får oplysninger, der gør, at vi vurderer det som en sag for Advokatnævnet.

Hvilke sanktioner kan det ende ud i?
Line Sofie Bytoft: Klientfiskeri kan resultere i en irettesættelse eller bøde ved Advokatnævnet. Og en advokat skal desuden være opmærksom på, at flere sager kan få gentagelsesvirkning ved udmåling af en bøde.

Kan man gøre noget forebyggende mod klientfiskeri?
Line Sofie Bytoft: Det bedste middel til at forebygge klientfiskeri er at klage til Advokatnævnet hver gang, det forekommer. Når der foreligger kendelser fra Advokatnævnet på et givent område, så spredes det lynhurtigt, at den slags skal man holde sig fra som advokat.

  Fra praksis

Polakken, der pludselig kunne dansk
En polak, der ikke talte dansk, blev varetægtsfængslet i Kolding. Få dage efter skrev polakken i et brev til advokat X.

“Goddag mit navn er [navn] og jeg sidder på nuværende tidspunkt i [arrest] og har Y som advokat. Hans adresse er [adresse]. Og jeg vil meget gerne have dig som advokat i stedet. Han har ikke hjulpet mig, og jeg har brug for en som gider hjælpe mig. Jeg har fået dit kort af en ven og jeg vil bede dig om at kontakte mig.”

Advokat X og den sigtede holdt et møde i arresten, og advokat X blev herefter beskikket som forsvarer. Advokatnævnet lagde til grund, at brevet var formuleret af advokat X og udtalte, at det var i strid med god advokatskik at tage kontakt til sigtede. Advokat X idømtes en irettesættelse. Retten i Kolding var enig i, at det var i strid med god advokatskik at tage kontakt til den sigtede.

Den indsatte, som ikke ønskede at skifte advokat

Den beskikkede advokat i en sag modtog en e-mail fra advokat Y, hvor det bl.a. fremgik, at
“[navn] har bedt mig overtage forsvaret […] Jeg har i dag møder med en af hans medarbejdere og hans hustru og anmoder venligst om akterne allerede i dag […] Jeg regner med at besøge [navn] i arresten i løbet af weekenden.”

Advokat Y havde samme dag henvendt sig i arresten for at tale med den indsatte og angiveligt oplyst, at han var forsvarer for vedkommende. Den indsatte nægtede dog at tale med advokat Y eller at have ønske om et forsvarerskifte.

Advokat Y påstod, at den indsattes ægtefælle og medarbejder havde bedt ham om at overtage sagen på vegne af den indsatte.

Advokatnævnet gav advokat Y en irettesættelse for at have tilsidesat god advokatskik ved at henvende sig direkte til den indsatte i arresten i stedet for at henvende sig til retten for at afklare, hvorvidt den fængslede ønskede at skifte forsvarer.

Vestre Landsret var enig i Advokatnævnets kendelse og udtalte, at indsatte skal være beskyttet mod sådanne henvendelser i arresten.

Advokaten der sendte sms’er
En advokat var ivrig efter at komme ind i en terrorsag som forsvarer igen, efter at tiltale mod hans egen klient blev opgivet. Han sendte derfor gentagne gange sms’er til den tiltaltes familie om at overtage forsvaret. Han skrev bl.a. til den tiltaltes søster: ”Hej, du må gerne drille din far, fordi han ikke kan se alt det nye materiale, politiet har sendt her lige inden sagen. Han kan nå det endnu.”

Tiltaltes familie oplyste, at en dame havde besøgt dem og opfordret til at skifte advokat.

Advokatnævnet idømte advokaten en bøde på 40.000 kr. dels pga. sagens grovhed, dels fordi advokaten tidligere var pålagt bøder tre gange for overtrædelse af god advokatskik.

Afgørelsen er efterfølgende indbragt for domstolene, hvor den verserer i øjeblikket.