Advokaten 9 - Retslægerådet som overdommer?

Print Print
21-11-2011

Der har de seneste par år været fokus på, om Retslægerådet i for høj grad påvirker domstolenes afgørelser i kraft af rådets udtalelser i civile retssager. Retslægerådets undersøgelse viser, at rådet ikke afgør sagerne pr. stedfortræder.

Af Nis Nicolaisen, journalist

Retslægerådet har været kritiseret for – som hovedregel – at udtale sig til fordel for forsikringsselskaberne eller staten og til ugunst for den person, der er kommet til skade. Ifølge en undersøgelse fra 2009 skulle domstolene i helt op til 49 ud af 51 sager rette ind efter rådets vejledende udtalelser. Nu foreligger nye tal, der viser, hvor ofte domstolene følger Retslægerådet, og hvad udfaldet på sagerne ender med.

Hjælp fra domstolene
Retslægerådet modtog 776 sager i perioden 2007 til 2008, hvilket svarer til, hvad rådet normalt modtager på et år. Sagerne angår primært klager i relation til medicinalpersoner, arbejdsskadesager og pensionssager.

Rådet barberede de 776 sager ned til 486 civile sager. I de øvrige sager var der tale om f.eks. straffesager eller sager tilbagekaldt under selve retsforløbet. Af de 486 sager var privatpersoner den sagsøgende part/klager i 480 sager, mens selskaber var sagsøger i seks sager.          

Retslægerådet fik hjælp fra domstole og myndigheder til at undersøge, hvad sagerne var endt med. Rådet fik 357 tilbagemeldinger ud af de 486 mulige – 129 sager er således uafklarede. I 357 sager har rådet således undersøgt, hvor mange sager der er endt i forlig, er hævet eller hvor der er truffet en myndighedsafgørelse eller hvor sagen er afgjort ved dom.

Hvem er de sagsøgte?
Af de 486 sager er sagsøgte privatpersoner i 30 sager, selskaber i 169 sager, specifikt forsikringsselskaber i 177 sager og offentlige myndigheder i 110 sager – minus de 129 uafklarede sager.   

Det fremgår overordnet set, at ud af de 486 sager blev 133 hævet, 125 forligt og 99 afsagt med dom eller afgørelse fra en offentlig myndighed.

Af de 99 domme eller myndighedsafgørelser var sagsøger/klager i 95 af sagerne en privatperson, og i fire sager et selskab. Sagsøgte var på den anden side privatperson i ti sager, et selskab i 57 sager (heraf et forsikringsselskab i 29 sager) og en offentlig myndighed i 32 sager.

Den reelle indflydelse   
Ifølge Retslægerådet indgik dets udtalelse skønsmæssigt i 80 ud af de 99 afgjorte sager – enten helt eller delvis – som en del af domstolens eller myndighedens præmisser. Og sagsøger eller klager fik i disse sager medhold i 29, mens sagsøgte fik medhold i 70 sager.

Dette var ikke tilfældet i 19 af sagerne, hvor der var tale om sager om erhvervsevnen, og hvor rådet ikke udtaler sig, fordi kompetencen ligger hos Arbejdsskadestyrelsen. Endelig var der blandt de 19 sager ikke udvist culpa af sagsøgte, og derfor ikke grundlag for en lægefaglig vurdering af sagen.    

Det mener Retslægerådet
Retslægerådet hæfter sig ved, at ud af de i alt 486 sager blev 133 sager hævet og 125 sager forligt. Det kan enten skyldes rådets udtalelse eller rettens tilkendegivelse. De retsbøger, rådet modtog til brug for undersøgelsen, gav ikke svar. Det fremgår nemlig sjældent, hvorfor en sag hæves eller forliges.

Ifølge Retslægerådet kan det heller ikke siges, at årsagen til, at mange sager hæves, ene og alene skyldes, at sagsøger vælger at hæve sagen, fordi sagsøger på grund af rådets udtalelse ikke kan løfte bevisbyrden. Det kan også tænkes, at en sag hæves, fordi parterne har forligt sagen udenretsligt eventuelt efter rettens tilkendegivelse. Det kan således heller ikke siges, at årsagen til, at så mange sager forliges, ene og alene skyldes, at sagsøgte har været årsag til at imødekomme sagsøgers krav helt eller delvis. Dette kan i stedet skyldes juridiske vurderinger eller procesøkonomiske overvejelser. Retslægerådet erkender alligevel, at undersøgelsen samlet viser, at 72 procent af de 357 sager enten er blevet forligt eller hævet, efter at rådet har udtalt sig i sagen.  

Retslægerådet hæfter sig også ved, at i de ti sager afgjort ved dom, hvor sagsøger var privatperson, viser tallene, at sagsøger fik medhold i ni sager, mens sagsøgte fik medhold i en enkelt sag. Det svarer til henholdsvis 90 og 10 procent og adskiller sig fra de sager, hvor sagsøgte er et forsikringsselskab, et andet selskab eller en offentlig myndighed.

Ifølge Retslægerådet dokumenterer undersøgelsen samlet set, at sagsøger får medhold i et stort antal sager. Det gælder også, når sagsøger er en privatperson og sagsøgte et forsikringsselskab eller en offentlig myndighed. Et stort antal sager forliges eller hæves, efter at Retslægerådet har udtalt sig, og det lægefaglige skøn indgår kun som en delmængde af den afgørelse, domstolene træffer.   

Retslægerådets skøn procentvis
Sagerne, hvor Retslægerådets udtalelse indgik skønsmæssigt i de afgjorte sager enten helt eller delvis, fordeler sig forskelligt på forsikringsselskaber, andre selskaber, offentlige myndigheder og privatpersoner:

Forsikringsselskaber
Ud af de 177 sager, hvor sagsøgte er et forsikringsselskab, viser undersøgelsen, at 54 (31 procent) sager blevet hævet, 44 (25 procent) sager forligt, i 29 (16 procent) sager blev der truffet afgørelse ved dom og 50 (28 procent) uafklarede sager.

Andre selskaber
Ud af de 169 sager, hvor sagsøgte er et selskab, var 23 (14 procent) blevet hævet, 64 (38 procent) sager forligt, i 28 (17 procent) sager blev der afsagt dom og 54 (32 procent) uafklarede sager.

Offentlige myndigheder
Ud af de 110 sager, hvor sagsøgte er en offentlig myndighed, var 50 (45 procent) sager blevet hævet, 8 (7 procent) sager forligt, i 32 (29 procent) sager blev der afsagt dom/truffet afgørelse og 20 (18 procent) uafklarede sager.

Privatpersoner
Ud af de 30 sager, hvor sagsøgte er en privatperson, var 6 (20 procent) sager blevet hævet, 9 (30 procent) sager forligt, i 10 (33 procent) sager blev der afsagt dom og 5 (17 procent) uafklarede sager.

Du kan læse Retslægerådets undersøgelse på www.advokatsamfundet.dk, og den vil indgå i Retslægerådets årsberetning for 2011 på www.retslaegeraadet.dk.