Advokaten 9 - Jeg er specialist hr. dommer ... Hør nu mit foredrag

Print Print
21-11-2011

Af Rasmus Lindboe, kommunikationschef, Advokatsamfundet

 Vil Danmark få flere og flere advokater, som udelukkende beskæftiger sig med at stå i retten og føre sagen? Ja – på det område kommer Danmark til at ligne England, mener retspræsident Christian Lundblad, der var blandt talerne på Foreningen af Procedureadvokaters møde i Malmø.

Advokaten tog med på procedureadvokaternes møde og kom tæt på en række af fagets definerende spørgsmål: For er procedørerne – dem, der tager sagen i retten – egentlig ikke de  rigtigste advokater? Og specialisterne, der har styr på alle de juridiske krinkelkroge, de kan vel nærmest ikke slippes løs i en retssal uden at ødelægge det hele?

Vi har udvalgt to af de emner, der blev omtalt på procedørforeningens møde i Malmø, til nærmere introduktion her i Advokaten. Første artikel handler om det meget omdiskuterede emne: advokaternes kontakt med vidner. Her talte tidligere landsdommer, nu Bech-Bruun advokat, Lars Lindencrone, om ’først til mølle’ princippet. Hvor går grænsen for ’fiskeri’ af vidner, når modpartens klient måske er en virksomhed? Og sætter de nye advokatetiske regler en forkert grænse i omgangen med vidner? Det mente én af deltagerne, som om nødvendigt var parat til at tage en næse fra Advokatnævnet.

Den anden artikel fra procedørforeningens møde sætter fokus på domstolenes møde med procedører versus specialister. Taleren om emnet var retspræsident Christian Lundblad, Aalborg. Bør specialisterne i større omfang overlade selve førelsen af retssagen til en procederende advokat? Læs med på de næste sider.

På vidnerov hos modparten
Hvornår må en advokat rette henvendelse til “modpartens vidner”? Temadrøftelse og diskussionslyst om et velkendt emne, som nu også er reguleret i de advokatetiske regler.

Af Nis Nicolaisen, Journalist

Den advokat, der enten før eller under civilsagens opstart er hurtigst til at begære et vidne ført, har ret til at lytte med på samtaler mellem vidnet og modpartens advokat. Men gælder det også, hvis vidnet er ansat i den stævnede virksomhed?

Indtil for bare 10-15 år siden levede ’først til mølle’ princippet et stilfærdigt liv i retsplejeloven. I dag går advokater ofte langt tidligere ud på hugst efter vidner, og ifølge Lars Lindencrone sætter retsplejeloven reelt ingen grænse for, hvor tidligt den sagsøgende advokat kan gafle vidner. Men ’først til mølle’ princippet er hverken uden undtagelse eller uden problemer, forklarede Lars Lindencrone på Foreningen af Procedureadvokaters møde i Malmø i oktober.

- Der kan være personer, der sidder så højt oppe i en virksomhed hos modparten, at en sagsøgende advokat ikke kan ’ekspropriere’ vidnet væk fra modparten. Kriteriet er, om vidnet har en ’egentlig partslignende status’, forklarede Lindencrone. Således kan en administrerende direktør, direktøren i et anpartsselskab, filialdirektøren i en bank, risk- eller complianceansvarlige og bestyrelsesmedlemmer ikke trylles om til den sagsøgende advokats egne vidner. Uanset hvor hurtigt advokaten flager de potentielle vidner før sagens anlæg.

Omvendt kan en advokat frit gøre modpartens medarbejdere til sine vidner i retsplejelovens forstand, og dermed opnå mulighed for at afhøre dem først, hvis han er hurtigere ude end sagsøgtes advokat. Lars Lindencrone mener f.eks. ikke, at taksatorer i forsikringsselskaber eller kredit- og investeringsrådgivere i banker – hvis adfærd er genstanden for et søgsmål – har en partslignende status til den sagsøgte virksomhed. Det ville alligevel være at strække kriteriet for vidt.

- Jeg tror, at vi ud fra almene kriterier skal ret højt op i pyramiden, før folk sidder så godt fast, at vi ikke kan varsle dem og hive dem over på den anden side, uddybede Lars Lindencrone sit synspunkt med øje for revisorer, advokater og andre eksterne rådgivere.

- Jeg vil tro, at dem, der har tavshedspligt i relation til modparten, kan den sagsøgende advokat ikke hive over på sin side.

Dette synspunkt var dog taget op af en høj hat, erkendte Lars Lindencrone og han var forsigtig for så vidt angik interne rådgivere i en virksomhed. Men hans fornemmelse var alligevel, at personer i en virksomhed, der gav teknisk og stabsrådgivning, ikke kunne gives partslignende status. I modsat fald ville rådgiverbegrebet blive udvandet. 

Der var en engageret diskussionslyst – så stor, at nogle af de eksempler, der blev fremdraget i debatten, kunne tegne et billede af, at retsplejelovens ’først til mølle’princip i relation til, hvem der kan afhøre først, altid overføres til, hvilke vidner advokaten må rette henvendelse til.

I pkt. 18.3 i de nye advokatetiske regler er der opstillet vejledende regler for, hvornår en advokat bør underrette modpartens advokat om, at der tages kontakt til et vidne. Som det fremgår af pkt. 18.3, er principperne for kontakt til vidner ikke sammenfaldende med retsplejelovens system med et ’først til mølle’ princip. De advokatetiske regler tager således f.eks. som udgangspunkt, at en advokat som udgangspunkt vil kunne tage kontakt til egen klients medarbejdere, uden underretning af, eller accept fra, modpartens advokat, også i tilfælde, hvor de nævnte medarbejdere måtte være indkaldt af modparten, og dermed gribes af retsplejelovens regulering af adgangen til at afhøre vidnet først.

 

Med Kloge-Åge i retten
Spænder specialisternes store viden ben for en sikker og forståelig fremlæggelse af sagens faktum? Retspræsident Christian Lundblad tog spørgsmålet op.

Det var en veloplagt og hurtigtalende Christian Lundblad, der kastede sine erfaringer med specialistadvokater ud til de godt 100 fremmødte procedureadvokater. Og han var glad for, at der var etableret et forum for netop procesadvokater.

- Procesadvokat: Hvad skulle man ellers være? Det er jo det, det hele går ud på. Det er jo kernen i at være advokat, indledte han.

Christian Lundblad vurderede dog, at en udvikling, som ses i England med flere “procedurespecialister”, kommer til at slå igennem herhjemme:

- Tanken om advokater som i England, der fører sager på alle mulige områder – det er jeg nødt til at sige – har fremtiden for sig i Danmark.

Professor-advokater
Christian Lundblad havde haft adskillige sager de seneste par år med specialistadvokater på begge sider – både inden for ansættelses-, konkurs- og immaterialret.

- Specialisterne er typisk virkelig gode til juraen, og det vil de meget gerne fortælle om. Men faktum synes de nok er gribende banalt og kedeligt, så det gør de meget lidt ud af. 

Hvad der rent faktisk sker i sagen, er specialisterne tilbageholdende med, forklarede Christian Lundblad, og opsummerede i karikeret form specialisternes indfaldsvinkel til en retssag: Hvis vi bare kunne slippe for hovedforhandlingen og skrive et responsum til dommeren om fortolkningen af reglerne.

- Dommerne stiller mærkelige spørgsmål, der kommer vidner og fortæller underlige ting, og vi må ikke tale så meget, som vi har lyst til. Det ser ud, som om at specialistadvokaterne har meget svært ved at komme i retten og har meget vanskeligt ved at præsentere en bevisførelse. Stil dog de spørgsmål, der har med sagens faktum at gøre fremfor at fortælle om emnets oprindelse! Det er ikke det, vi afgør sager på, lød opfordringen fra retspræsidenten.

Det var klart Christian Lundblads opfattelse, at mange sager på kontorerne rundt omkring med fordel kunne gives videre til procesadvokaten, der i højere grad taler samme sprog som dommerne.

 - I skal opfatte os som generalister, og den måde, I fører en sag på, skal have generalistens tilgang. I kan sige, at vi er fattesvage på det juridiske, fordi vi skal have tingene gentaget. Til gengæld er vi stærke i faktum, forklarede Christian Lundblad. 

Hvad gør dommerne?
En af de fremmødte advokater foreslog, at retterne udviklede en vejledning i tredommer-sagerne for at gøre det nemmere for specialisterne.

- Kunne I ikke give et vink med en vognstang om, hvad der er kernen i sagen og få guidet specialisterne i den rigtige retning?

Christian Lundblad påpegede, at det var et følsomt emne, og at det slet ikke var sikkert, at de tre dommere kunne blive enige om et fokus på forhånd. Som enedommer kunne han omvendt godt finde på at maile advokaterne et par dage før hovedforhandlingen og bestemme, at advokaterne f.eks. indledte retsmødet med de tørre talmæssige opgørelser.

- Men i en tredommersag turde jeg aldrig gøre det. Det ville kræve, at jeg enten var retsformand, eller at mine to meddommere var indforstået.

En anden af de fremmødte procedureadvokater mente til gengæld ikke, at dommerne skulle holde specialistadvokaterne i hånden.

- Advokaterne skal have lov til at løbe linen ud, og hvis specialisterne ikke gør det godt nok, er det fint med mig. De må selv spore sig ind på det væsentlige. 

Christian Lundblad kunne ikke love vejledning i tredommer-sagerne, men han var ikke i tvivl om, at en metier i procedure ville gå hen og blive en specialistdisciplin.

- Jeg tror, at vi vil se flere procesteams, hvor du har en egentlig barrister-lignende advokat fra firmaet til at præsentere sagen og stille spørgsmål i retten. Mens du har en af de juridiske specialister fra kontoret på sidelinjen.   

Vil du vide mere? Foreningen af procedureadvokater har deres egen forening, som du kan læse om på www.procedureadvokater.dk.