Advokaten 8 - Nye advokatetiske regler

Print Print
17-10-2011

Efter en grundig proces har Advokatrådet færdiggjort og offentliggjort deres nye advokatetiske regler for advokaters adfærd over for klienten, modparten, retten og andre myndigheder.

Af Lars Økjær Jørgensen, Advokat i Advokatsamfundet

Det nye regelsæt erstatter fra 1. oktober 2011 det gamle, og blev kort efter Advokatrådets vedtagelse i april 2011, blev det lagt på hjemmesiden. Advokatrådet ville sikre, at advokatvirksomhederne havde god tid til at indstille sig på de nye regler.

Arbejdet med de nye advokatetiske regler begyndte allerede i sommeren 2010. Advokatrådet havde nedsat en arbejdsgruppe med advokater dels fra Advokatrådet, dels fra forskellige typer virksomheder. Jørgen Holst fra Advokatrådet sad for bordenden som formand for arbejdsgruppen.

Repræsentanter for Danske Advokater har deltaget i to af arbejdsgruppens møder og har også afgivet skriftlige høringssvar. Danske Advokater har her ydet væsentlige bidrag til udformningen af det nye regelsæt.

Danske Virksomhedsjurister har også deltaget i et møde og afgivet høringssvar. Dommerforeningen var inviteret, men deltog ikke.

Arbejdsgruppens forslag har været gennemgået i såvel Advokatrådet, som i rådets Regel- og Tilsynsudvalg. Det har også været behandlet på Fællessamlingen, som består af medlemmer af Advokatrådet, advokatmedlemmer af Advokatnævnet og kredsbestyrelserne. Efter Advokatrådets godkendelse blev et udkast lagt ud på Advokatsamfundets hjemmeside med opfordring til landets advokater om at give deres mening til kende.

Derfor nye regler
Arbejdsgruppen har haft til opgave at gennemgå de hidtidige regler i deres helhed for at foreslå nødvendige og hensigtsmæssige ændringer og justeringer.

Reglernes vigtigste formål som vejledende regler er at afspejle Advokatnævnets og domstolenes praksis i disciplinærsager. Derfor har denne praksis været et fundament i arbejdet.

Advokatrådet har haft følgende grundlæggende retningslinjer for arbejdet:

1.       En opdatering af regelsættet i forhold til samfundsudviklingen og praksis.

2.       Alle relevante advokatinteresser skal have mulighed for at bidrage.

3.       Sproget skal gøres mere læsevenligt, nutidigt og præcist.

4.       Egentlige laugsregler skal fjernes.

5.       Programerklæringer uden materiel betydning bør holdes på et minimum.

6.       Gentagelse af lovregler bør kun ske i særtilfælde.

7.       Mere enkel nummerering.

CCBE’s Regler om God Advokatskik har været inspirationskilde for arbejdsgruppen, som dog ikke har været forpligtet til at kopiere hverken indhold eller formuleringer.

Ændringerne

Den nye udgave ændrer ikke gennemgribende på det hidtidige regelsæt. Her er de vigtigste ændringer omtalt:

Indledningen i de tidligere advokatetiske regler sagde, at advokaten – foruden over for klienten – havde forpligtelser over for kolleger, domstole og andre myndigheder. Advokatrådet har villet sende et signal om, at hensynet til klienten skal være advokatens altovervejende fokus. Derfor siger indledningen nu, at advokaten under arbejdet for klienten skal udvise “den nødvendige respekt” over for personer og myndigheder.

Den tidligere regel i 2.3.5 bestemte, at ansatte hos advokaten også havde tavshedspligt. Advokatrådet har fundet det rigtigere, at forpligtelsen udtrykker en forpligtelse til advokaten, som skal sikre, at personalet overholder sin tavshedspligt (5.3.)

Højesteretsdommen i U1998.1105/2H viser, at kontorfællesskaber skal betragtes som en enhed på linje med partnerskaber. Dermed kræver dommen indirekte, at der inden for kontorfællesskaber skal udveksles oplysninger om løbende sager, der er tilstrækkelige til at blotlægge mulige interessekonflikter. Senere er også kædesamarbejder i vidt omfang sidestillet med partnerskaber. Advokatrådet har derfor præciseret, at tavshedspligten også gælder oplysninger udvekslet inden for sådanne fællesskaber. Bestemmelsen er at finde i 5.4, stk. 2.

Bestemmelsen i 10 er ny. Der har ikke tidligere været krav om, at sagsakter skal opbevares efter endt sagsbehandling. Advokatrådet mener, at der er behov for fokus på sagsopbevaring. Retspraksis er meget sparsom, så der har ikke været grundlag for at give præcise retningslinjer for, hvor længe sagsakter skal opbevares. Det er Advokatrådets opfattelse, at der må tages udgangspunkt i fem år, som gælder på andre områder. 

Det fremgår af bestemmelsen, at der kan fastsættes generelle retningslinjer om opbevaring inden for advokatvirksomheden. Dog skal man være opmærksom på særlige forhold, som kan begrunde en særlig lang opbevaringstid.

Interessekonfliktafsnittet har været drøftet indgående i arbejdsgruppen og Advokatrådet blandt andet baseret på input fra Danske Advokater.

Advokatrådet har ikke fundet anledning til radikale ændringer i afsnittet om interessekonflikter, og det har Danske Advokater været enig i.

De væsentligste ændringer er følgende:

Det er præciseret, at der forud for accept af et opdrag skal foretages undersøgelse for interessekonflikter.

Afsnittet om de såkaldte ubetingede interessekonflikter, som nu er at finde i 12.2, pkt. 1-7, er blødt op. Hvis situationer hidtil har været omfattet af en af disse bestemmelser, har det automatisk været ensbetydende med, at der forelå en interessekonflikt, som der ikke kunne “repareres” på. De nye bestemmelser er lidt mere åbent formuleret. Det ses af bl.a. følgende forhold:

1.       Den tidligere hovedbestemmelse om interessekonflikter (3.2.1)bestemte, at der “altid” forelå en interessekonflikt, når situationen var omfattet af en ud af en række nærmere beskrevne tilfælde. Ordet “altid” er nu udgået i indledningen i 12.2.

2.       I 12.2., 1) stilles der nu krav om, at de modstridende interesser skal være af “ikke uvæsentlig karakter”.  

3.       Den tidligere bestemmelse om klientsamtykke indeholdt en afvisning af, at samtykke kunne spille en rolle vedrørende ubetingede interessekonflikter. Bestemmelsen i 12.5 siger nu, at klientsamtykke “som udgangspunkt” ikke kan påvirke bedømmelsen af, om der foreligger en interessekonflikt.

4.       Situationer med flere sager involveret, som beskrevet i 12.2, 3) er for så vidt angår tidsforskudte forhold blevet flyttet til 12.2, 11) i afsnittet om de betingede interessekonflikter, hvor samtykke kan være relevant.

I overensstemmelse med mange advokaters ønsker, har Advokatrådet i 12.2, 8) indsat en hjælp til fortolkning af begrebet “fast klient”. Der vil naturligt nok stadig være tvivlsspørgsmål, men det er Advokatrådets håb, at bestemmelsen dog yder et bidrag til den konkrete afgørelse af, om en klient er “fast”.

Bestemmelserne om oplysningspligter, som nu findes i kap. 13-15, blev indsat i 2010. Advokatrådet har her kun lavet mindre justeringer. Disse kapitler gengiver hovedsagligt eksisterende lovgivning. Men bestemmelserne er spredt, og det er vanskeligt at danne sig et overblik. Advokatrådet har derfor valgt at beholde disse afsnit for dermed at skabe et samlet billede af advokaters oplysningsforpligtelser.

I 16.1. om honorarfastsættelse er det i stk. 2 præciseret, hvad der siden 70’erne har været gældende, at salærfastsættelse ikke blot kan ske efter forbrugt tid, men også skal bygge på en række andre parametre, som nævnes i bestemmelsen.

Det er i 16.8 præciseret, at advokatens pligt til at finde den billigste løsning for klienten, naturligvis er afhængig af klientens ønsker og behov.

En sidste nyskabelse er reglerne i 18.3 om advokatens henvendelse til vidner. Bestemmelsen slår i overensstemmelse med praksis fast, at advokater kan henvende sig til vidner før den indenretlige vidneafhøring. Det gælder både egne og modpartens vidner. Samtidig fastsætter bestemmelsen nogle spilleregler. Det er ikke fundet nødvendigt udtrykkeligt at gøre opmærksom på, at bestemmelsen kun vedrører civile sager. I straffesager er det politiet, der afhører vidner, og der bør derfor ikke fastsættes bestemmelser herom i de advokatetiske regler.

Hjælp til forståelsen
Advokatrådet har ønsket at lette forståelsen af de advokatetiske regler og har derfor taget initiativ til udarbejdelse af en egentlig kommentar til regelsættet. Den forventes at udkomme senere på året. Desuden har Advokatrådet lagt nogle bemærkninger på hjemmesiden.