Advokaten 8 - Advarsel, passivitet og god opførsel

Print Print
17-10-2011

Hvornår der er tale om misligholdelse, må suppleres med konkrete vurderinger. Det gælder særligt i relation til advarsel, passivitet og decorum.

Af Lars Svenning Andersen, advokat (H), partner, Bech-Bruun

Krav om advarsel?
Som udgangspunkt kræver visse bortvisningsgrunde en advarsel, mens andre ikke gør. Samme forseelse kan endda bedømmes forskelligt. Det er ikke lige meget, om man kommer for sent og kan indhente arbejdet om eftermiddagen, eller forsinkelsen medfører, at butikken ikke får åbnet til tiden.

Virksomheden kan overveje, om en advarsel om ét forhold (kommer for sent) kan medføre, at medarbejderen, der misligholder på et andet område (brud på interne retningslinjer), kan bortvises under henvisning til advarslen. Det firkantede svar er, at hvis der ikke er nogen sammenhæng mellem typerne af misligholdelse, så kan en anden (ikke grov) misligholdelse heller ikke berettige en bortvisning.

Advokaten skal her være opmærksom på, at advarsler “forældes”, hvis medarbejderen i den følgende periode retter op på sin adfærd. Man skal også være opmærksom på, at nogle forhold aldrig kan føre til bortvisning. Kan medarbejderen ikke finde ud af tingene, fordi han nu engang ikke er klogere – og har han ikke bildt arbejdsgiveren andet ind – så må arbejdsgiveren opsige, fordi man simpelthen fik fat i den forkerte medarbejder.

Pas på passiv tilgivelse
Mener arbejdsgiveren, at der foreligger en bortvisningsgrund, skal han reagere hurtigt over for misligholdelsen. Ellers betyder passiviteten, at medarbejderen går ud fra, at han er tilgivet, og så kan kun en opsigelse eller advarsel komme på tale.

På den anden side er det dyrt for arbejdsgiveren at foretage en overilet bortvisning. Derfor er det vigtigt, at medarbejderen informeres om, at sagen undersøges, og alvoren i sagen kan underbygges af, at arbejdsgiveren suspenderer medarbejderen, mens undersøgelsen pågår.

Plads til forskellighed
Når man synes, at man har styr på det hele, skal man tænke på, at bedømmelsen af medarbejderens misligholdelse skal ske med udgangspunkt i selve stillingen og de krav til agtelse, opførsel og tillid, der kan forventes af personen. Hvis man har et fritidsjob som escortpige/-mand, er det f.eks. ikke ligegyldigt, om man er ansat som kasserer i en natklub eller som kirketjener. Ligesom frisproget kan være væsentlig anderledes på et slagteri end i et pengeinstitut med stiv overlæbe.