Advokaten 7 - Få en dommer i praktik

Print Print
12-09-2011

Besøgsophold skaber tættere samarbejde mellem domstole og advokater og større forståelse for, hvordan tingene ser ud fra den anden side af bordet.

Af Camilla Kæraa, journalist, Domstolsstyrelsen

Siden 1. januar i år indgår det i dommerfuldmægtiges grunduddannelse at tage på besøgsophold hos nogle af domstolenes samarbejdspartnere, for eksempel advokater. Hver dommerfuldmægtig gennemfører ét besøgsophold årligt af 3-5 dages varighed under den tre-årige grunduddannelse.

- Besøgsopholdene kan finde sted på mange typer af juridiske arbejdspladser, men det vil være oplagt med advokatkontorer, da advokaterne er en af vores væsentligste samarbejdspartnere. Vi vil derfor gerne medvirke til at opnå en større forståelse for hinandens arbejdsvilkår og en gensidig inspiration, siger HR-chef i Domstolsstyrelsen Gerd Sinding.

Spændende på den anden side af bordet
Hensigten med den nye grunduddannelse, herunder besøgsopholdene, er at skabe et mere åbent og gennemsigtigt karriereforløb, hvor det er naturligt at “gå ind og ud” af domstolene. Udover at give dommerfuldmægtigene et bredere juridisk erfaringsgrundlag, vil besøgsopholdene også give samarbejdspartneren et bedre kendskab til domstolenes arbejde, samt bidrage til at den enkelte dommerfuldmægtig bliver mere sikker i sit karrierevalg.

31-årige Signe Borregaard Rasmussen var en af de dommerfuldmægtige, der gerne ville undersøge, om advokatverdenen var noget for hende. Hun startede som dommerfuldmægtig lige efter jurastudiet og havde kun haft studiejob i det offentlige, så det private var en verden, hun ikke kendte meget til. En uges besøgsophold på et af de større danske advokatkontorer overbeviste hende til gengæld om, at det var noget for hende.

I løbet af ugen fulgte hun arbejdet i to afdelinger og var både med i retten og til klientmøder. Det sidste, syntes hun, var mest interessant.

- Jeg ser jo ellers ikke, hvordan en sag ser ud, inden den når frem til retten, men det var spændende at følge de indledende møder og opleve den personlige klientkontakt. Det var for en gangs skyld lidt befriende kun at se en sag fra én side og ikke skulle tænke over at være objektiv og nå frem til det rigtige resultat, smiler hun.

Det, der ikke står nogen steder
En anden ting, Signe Borregaard Rasmussen havde været spændt på at opleve, var omgangstonen, og det var en positiv overraskelse at opleve, at den var ganske uformel. Desuden var hun nysgerrig efter at finde ud af, hvordan et job på et advokatkontor harmonerer med at have små børn.

- Jeg har to børn på fire og syv år, og der er selvfølgelig et hensyn at tage, og man hører meget om arbejdsbyrden hos advokater, så da jeg var nede i fredagsbaren på min sidste dag, spurgte jeg andre, hvordan de fik det til at fungere. Der var en del med mindre børn, men alle fik det til at hænge sammen på den ene eller den anden måde, selv om arbejdet fylder rigtig meget. Nogle var på nedsat tid, men det var mit indtryk, at de fleste var ansat på “almindelige" vilkår, men blot lagde en del af arbejdstimerne derhjemme enten om aftenen eller tidligt om morgenen, husker hun.

Dialog begge veje
Det, hun til gengæld oplevede, at advokaterne var nysgerrige efter at høre fra hende, var, hvad der bliver lagt vægt på i en afgørelse, og hvad man gør som dommer, når man er i tvivl? Og hvor ofte er man i tvivl? Hun fik også mulighed for at lave udkast til svar på klienthenvendelser, ligesom hun fik forelagt forskellige problemstillinger, som hun skulle vurdere fra en dommerfuldmægtigs side.
- Jeg var glad for også at kunne give noget igen og fortælle om verdenen set fra domstolenes side. Mange var for eksempel imponerede over, hvor presset en dommerfuldmægtigs kalender er, og måske kan det give en større forståelse for, at vi ikke altid er lige så hurtige til at svare på en henvendelse, som advokaterne ville ønske. Alt i alt var det et rigtig godt ophold, og jeg har nu fået mod på at søge ind hos et advokatfirma, siger hun, men tilføjer at hun dog regner med at vende tilbage til domstolene på et tidspunkt, men til den tid vil det sikkert være en fordel at have erfaring fra den anden side af bordet.

Signe Borregaard Rasmussen er et eksempel på den grundlæggende tanke med besøgsopholdene om gensidig læring og inspiration, der kan bidrage til en tættere dialog og et bedre samarbejde. Domstolene tilbyder også sine samarbejdspartnere tilsvarende muligheder for at sende jurister på besøgsophold i retterne, eller eventuelt Domstolsstyrelsen.

- Vi er ikke kun interesserede i at sende vores dommerfuldmægtige ud til vores samarbejdspartnere, vi vil også gerne have nogle den anden vej og på den måde skabe mere åbenhed og dialog om vores arbejde, slutter Gerd Sinding.

Sådan virker ordningen
Besøgsopholdene er en mulighed for at følge en persons/virksomheds arbejde uden selvstændigt at udføre arbejde for virksomheden.

Det første ophold skal være relevant i forhold til dommerfuldmægtigens aktuelle arbejdsopgaver. Det andet besøgsophold kan finde sted på alle typer af akademiske arbejdspladser, hvorimod det tredje besøgsophold primært skal finde sted hos retternes professionelle samarbejdspartnere.

Det er på nuværende tidspunkt ikke økonomisk muligt at være på besøgsophold uden for Danmark.

Fuldmægtigens aflønning under besøgsopholdene vil fortsat ske gennem domstolene, ligesom aflønning af besøgende ved retten skal ske fra deres egen arbejdsgiver.

Direktør for HR og Knowledge Management, Søren Villadsen, Kromann Reumert:
Hvad er din holdning til besøgsopholdene?
- Vi er meget åbne over for sådan et samarbejde, og den større relationsbygning det vil medføre, men jeg ser gerne, at man definerer mere specifikt, hvad læringsmålene med besøgsopholdet er, og det er vigtigt, at man på forhånd har haft en god dialog om rammerne for opholdet. Svagheden ved ordningen er, at varigheden ikke er mere end en uge, så det kan hurtigt blive lidt overfladisk og meget ’look and feel’. Det skal jo helst ikke være som en 9. klasses-elev, der kommer i praktik.


Er Kromann Reumert positivt indstillet over for at modtage dommerfuldmægtige på besøgsophold?
- Vi vil naturligvis gerne tage imod dem, der kunne tænke sig at komme her. Som et af Danmarks store advokatfirmaer har vi en forpligtelse til, ikke kun at udvikle advokater, men også medvirke til at domstolsjurister bliver mere helstøbte. Men det er som sagt vigtigt, at begge parter har forventningsafstemt inden, og at dommerfuldmægtigen selv har et klart mål med, hvad vedkommende vil opnå med besøgsopholdet.

Formand for Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige i Djøf, Martin Cumberland:
Hvad er din holdning til besøgsopholdene?
- Jeg synes, det er positivt, og et skridt i den rigtige retning. Det er godt, at både dommere og advokater får et bedre indblik i hinandens arbejde, som kan være med til at nedbryde den kløft, der nogle gange opstår, mellem advokater og dommere.

Et hyppigt kritikpunkt fra advokater er desuden, at sagsomkostninger bliver sat for lavt, og at beløbet ikke står mål med det arbejde, der er blevet lagt. En større forståelse for hinandens arbejdsgange kan måske også føre til mere enighed omkring, hvordan salæret skal fastsættes.

Jeg kunne dog godt tænke mig, at der var flere besøgsophold end de tre, der er lagt op til, så man sikrer, at dommerfuldmægtige får et repræsentativt indblik i advokatverdenen, og både får besøgt små og store kontorer.


Vil du anbefale advokatkontorer at modtage dommerfuldmægtige på besøgsophold?
- Ja, det vil jeg helt klart.

Hvordan skabes kontakten?
Besøgsopholdene er som udgangspunkt gensidige, dvs. at ordningen åbner mulighed for, at advokatfuldmægtige kan komme på besøgsophold hos domstolene.

Det er hensigten, at kontakten mellem domstol og advokatfirma etableres direkte og uden medvirken fra Domstolsstyrelsen og Advokatsamfundet.

Interessetilkendegivelse fra advokatfirmaer om at ville deltage i ordningen kan sendes til Domstolsstyrelsen.